OK26

Kost og Ernæringsforbundet har udtaget krav til OK26 i staten

Hovedbestyrelsen i Kost og Ernæringsforbundet har udtaget krav til OK26 for alle medlemmer, der er ansat i staten. Kravene er udtaget, efter at medlemmerne er blevet spurgt om, hvad de mener, der er de vigtigste krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Hovedbestyrelsen har udtaget syv krav, som nu fremsendes til vores statslige forhandlingsorganisation CO10.

De syv krav er:

1. Sikring af realløn
2. Stigning i reallønnen og kronestigninger for at sikre en mere lige lønudvikling
3. Ekstra forbedringer til ernæringsassistenterne
4. Lokalløn
5. Frit valg
6. Bedre regler for varsling af arbejdstid og tillæg for overarbejde
7. Tillæg til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

Kost og Ernæringsforbundet vil nu gøre alle syv krav til en del af forhandlingerne, som starter i december 2025 og forventes at slutte i februar/marts 2026.

De vigtigste krav er sikring af realløn og stigning i reallønnen. I forhold til stigningen foreslår vi, at den sker i kroner frem for pct. Vi er en organisation med mange lavtlønnede medlemmer, og derfor er det er på tide, at en del af lønudviklingen sker mere lige, hvor alle får de samme stigninger i kroner og ører – i stedet for at de højtlønnede får mest, som det er tilfældet, hvis stigningerne sker i procent.

I forhold til den lokale lønudvikling stiller vi krav om, at lokalløn skal virke, og at alle vores medlemmer i staten skal forhandles én gang årligt. I staten er der i dag en ren grundlønsmodel, hvilket betyder, at medlemmer kun stiger i løn, hvis det aftales lokalt. Der gives således ikke automatisk lønstigning efter erfaring. Den model kræver ordentlige rammer for de lokale lønforhandlinger, hvor Kost og Ernæringsforbundet og vores tillidsrepræsentanter har de rette betingelser, og hvor arbejdsgiverne tager processen alvorligt. Vi kan i dag konstatere, at lokalløn nogle steder fungerer godt, mens det andre steder ikke fungerer. Derfor stiller vi krav om, at den skal virke på alle arbejdspladser, og at der skal være mulighed for central hjælp, hvor det ikke fungerer.

I Kost og Ernæringsforbundet ser vi nu frem til, at forhandlingerne starter, og at det forhåbentlig lykkes at lande en god overenskomst for alle medlemmer i staten.