Uddannelse

Bliv professionsbachelor i ernæring og sundhed

Vil du gerne arbejde professionelt med mad, måltider, fødevareudvikling og -produktion og dermed have betydning for menneskers sundhed og livskvalitet? Så skal du blive professionsbachelor i ernæring og sundhed. 

Hvem er professionsbacheloren i ernæring og sundhed?

Professionsbacheloren i ernæring og sundhed arbejder med forholdet mellem mennesker og måltider, fødevarer, ledelse, sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering samt ernæring.

En uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed giver dig viden, færdigheder, kompetencer og praksisforståelse af ernæringsrigtig kost, målgruppetilpassede sundhedsaktiviteter, fødevare-, mad- og måltidskoncepter.

Dertil kommer sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende kost- og ernæringsvejledning, ledelsesmæssige problemstillinger i et mono-og tværprofessionelt samarbejde set i forhold til arbejdsmiljø, økonomi og bæredygtighed, organisering samt ledelse af professionel forplejning.

Om uddannelsen

Semesteropdelt undervisning

​Alle semestre er bygget op som tværvidenskabelige undervisningsforløb, hvor fire forskellige videnskabsområder er i spil;

  • Sundhedsvidenskab
  • Naturvidenskab
  • Samfundsvidenskab
  • Humanvidenskab

Undervisningen er opdelt i 7 semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Studiet består af et fælles første år, hvor de studerende erhverver sig kompetencer i uddannelsens grundlæggende metoder og teorier efterfulgt af 2 studieretninger.  Der undervises i hold og grupper, og i perioder arbejdes der projektorienteret, både gruppevis og individuelt. Der er minimum 30 ECTS-point praktik i løbet af studiet (Klinisk Diætetik 42 ECTS-point).

Fælles første år

Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed, består af et fælles første år for alle studerende, hvor der arbejdes med grundlæggende teorier og metoder, der er relevante uanset, hvilken studieretning og professionsfelt den studerende vælger.

I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år (1-4 semstre):

  • Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse
  • Fødevarer, forbrugeradfærd og ledelse
  • Metode og formidling
  • For studieretningen Sundhedsfremme og diætetik: Behandling og intervention i et formidlende perspektiv
  • For studieretningen Fødevarer og ledelse: Organisation, ledelse og produktion
Studieretning

Studieretningerne består af obligatoriske fag, der knytter sig til retningen og af valgfag samt et bachelorprojekt.

  1. Fødevarer og Ledelse, der tilrettelægges inden for mad, måltider og fødevarer samt ledelse og konceptudvikling.
  2. Sundhedsfremme og Diætetik, der tilrettelægges inden for sundhedsfremme, forebyggelse og diætbehandling. Studieretningen tilrettelægges med to toninger, hvoraf den studerende vælger én af følgende: Sundhedsfremme og Forebyggelse eller Klinisk Diætetik.
Praktik

Der er flere praktikperioder i studieforløbet både på basis- og på specialedelen. Det er med til at give den færdiguddannede et solidt erfaringsgrundlag.

Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teorien og det praktiske og på den måde udvikle de professionelle kompetencer.

Praktikken som en grundsten i faget

Praktikken tager udgangspunkt i den pågældende professions erhvervsforhold og kompetencebehov. Praktikken foregår på praktiksteder, der er relevante for virksomhedsområdet for den enkelte studieretning. Praktikperioden giver:

  1. Øvelse i at identificere, planlægge, gennemføre og evaluere i en given sammenhæng.
  2. Evnen til at tilegne sig kompetencer og viden om forholdet mellem teori og praktik.
  3. Mulighed for at indgå i en virksomheds daglige arbejde.
Bachelorprojekt

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt inden for den enkelte studieretning.

Efter og videreuddannelse

Der er muligheder for at efter og videreuddanne sig på kandidatniveau i fx Integrerede fødevarestudier (Integreted Food studies) eller Ernæringsfaglig diplomuddannelse. Læs mere her.

ECTS-point

ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. Et ECTS-point svarer til en gennemsnitlig arbejdsindsats for en studerende i ca. 27-28 timer

Pointsystem

Pointsystemet angiver hvor stor en samlet arbejdsindsats, målt i tid, der skal til for at gennemføre et givet modul.

  • 30 point svarer til arbejdsbelastningen i et semester.
  • 60 point svarer til studerendes fuldtidsarbejde i et år.

Uddannelsesinstitutionerne kan med disse normer give point til de enkelte moduler ud fra beregning og vurdering af, hvad arbejdsbelastningen er. Pointene siger ikke noget om niveauet for det enkelte modul, kun om arbejdsbelastningen.

Beregning af point

Et studenterårsværk regnes som ca. 1650 arbejdstimer årligt.  Studenterårsværket omfatter hele den studerendes uddannelsesindsats, herunder forberedelse til og deltagelse i undervisning, opgaveskrivning og eksamensdeltagelse samt evt. praktik. Et ECTS-point svarer derfor til en gennemsnitlig arbejdsindsats for en studerende i ca. 27-28 timer.

Merit overføres ikke automatisk

ECTS-systemet er udviklet for at lette gensidig anerkendelse og meritoverførsel, men det sker ikke automatisk. Beslutning om hvorvidt der skal gives merit, vil altid afhænge af en samlet vurdering og omfanget af det gennemførte uddannelsesforløb (antal ECTS-point), fagligt niveau og indhold af forløbet. Det er altid den uddannelses institution hvor uddannelsen afsluttes, der træffer beslutning om merit.

Seneste nyt

Se alle

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Vores åbningstider er mandag - onsdag fra kl. 8.30 - 15.00, torsdag 8.30 - 17.00. Fredag 8.30 - 13.30.

phone_callbackFå et opkald
Eller

phone31 63 66 00

mailpost@kost.dk

mail sikkermail@kost.dk