Tema: Mangel på ernæringsassistenter

Klimakrisen kradser, og vi står overfor en bunden opgave med at sikre et mere bæredygtigt og grønt Danmark. Og her betyder den mad, vi spiser, meget. En ny CONCITO-rapport viser, at danskernes fødevareforbrug står for hele 20 procent af Danmarks samlede forbrugsudledninger –kun overgået af transport. Samtidig er danskernes sundhed i fald, og demografien vil ændre sig markant i de kommende år. Det vil øge andelen af mennesker med kroniske sygdomme og multisygdomme, som alle vil have behov for den helt rigtige mad fx på sygehus, plejehjem eller madservice i egen bolig. En ny analyse viser, at der serveres over én million måltider i de offentlige køkkener – hver dag. Det understreger vigtigheden og det enorme potentiale både for bæredygtighed i de offentlige køkkener og vores alle sammens sundhed. Men det kræver den rette faglighed at få ernæring og bæredygtighed til at gå hånd i hånd. Den faglighed har ernæringsassistenter som den eneste faggruppe. Men vi kommer til at mangle uholdbart mange ernæringsassistenter i fremtiden, faktisk vil mere end hver fjerde stilling stå tom om 10 år. Det kan få store konsekvenser, og der er brug for politisk handling og indsatser nu, hvis vi også skal sikre sund, grøn og ernæringsrigtigmad til vores mindste i daginstitutioner, ældre på plejehjem eller indlagte på sygehuse.

Den rette faglighed
Ernæringsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, som tager mellem 3 år og 5mdr. til 4 år og 2 mdr. På uddannelsen lærer eleverne at lave velsmagende og ernæringsrigtig mad. Om råvarer, tilberedning og hygiejne for at kunne producere mad til både 10 og 2500 personer, og både unge og gamle – syge og raske. Om bæredygtighed, reduktion afCO2-udledninger fra køkkenerne, økologi, madspild og affaldshåndtering. Ernæringsassistenter arbejder både i offentlige og private køkkener - fx på daginstitutioner, sygehuse, plejecentre, skoler, kaserner, bosteder og kantiner.
Ernæringsassistenter er som nævnt specialiseret i at lave grøn og bæredygtig mad samt den helt rette ernæring til borgere og patienter med særlige behov, fx:

- Dysfagikost – altså konsistensmodificeret mad til hr. Olsen med tygge/synkebesvær, så han ikke bliver kvalt.

- Ernæringstæt kost til den småtspisende på plejehjemmet, der ellers er i risiko for underernæring. 60 procent af borgere over 65 år, der indlægges, er i ernæringsrisiko.

- Ernæringstæt kost til kræftpatienten, så han eller hun bliver stærk nok til at modtage dyr medicinsk behandling.

Derfor tæller ernæringsassistenter ikke bare mætte maver. De måler også sundhed, bæredygtighed og klima, fællesskaber, livskvalitet og trivsel, særlige behov, offentlige budgetter og meget mere. Og mere end én million gange om dagen får børn, ældreborgere, patienter og sårbare borgere måltider, der indeholder alt dette.

Hver fjerde ernæringsassistent forsvinder
På fremtidens arbejdsmarked er der stigende efterspørgsel efter ernæringsassistenter til at forløse de grønne politiske ambitioner og sikre kosten til sårbare borgere, hvor et stigende antal børn og ældre øger efterspørgslen.
Mange rekrutteringer efter ernæringsassistenter er allerede i dag forgæves, men der mangler en konsekvent indberetning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering(STAR). Selv hvis behovet for ansatte fastholdes på det nuværende niveau, vil der mangle mange ernæringsassistenter i frem-tiden. Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening vil der mangle 3.111 ernæringsassister i 2033. Det svarer til hver fjerde ernæringsassistent.

Vi mangler elever her og nu
Lige nu har vi langt under halvdelen af de elever, der er brug for. Samtidig går mange på pension nu og i stigende grad i de kommende år. Vi har i dag tæt på dobbelt så mange 60-årige ernæringsassistenter, som der er 40-årige. Her og nu er der brug for at rekruttere flere voksenelever. For vi ved, at de voksnegerne vil uddannelsen. Men der er ikke i dag mulighed for voksenelevløn for elever, som ikke har et års erhvervserfaring inden for området Og det afholder mange voksne pga. økonomiske forpligtelser.

Frafald på uddannelse
For få elever færdiggør deres uddannelse.I 2021-22 afsluttede kun 206 ernæringsassistenter uddannelsen. I 2016-2017 var det 473. Det er en tilbagegang på 267 elever eller 56,5 procent.
Vi oplever et stort frafald i overgangen mellem Grundforløb 2 (GF2) og Hovedforløb (HF). I 2021 var frafaldet 30 procent, hvilket er 10 procent mere end i 2020. Det er sværest for ældre elever samt elever med anden etnisk baggrund end dansk at indgå en uddannelsesaftale. Det er ikke holdbart. Vi skal have alle med.

En kedelig placering i lønstatistikken
Lønstrukturkomitéens rapport viser, at ernæringsassistenter er de tredje dårligst lønnede offentligt ansatte i forhold til uddannelse, ansvar m.v.