Sygdom

Arbejdsgiver:

Mulighedserklæring
I forbindelse med din sygemelding kan din arbejdsgiver forlange, at du udfylder en mulighedserklæring. En mulighedserklæring består af to dele. 

Den første del skal du udfylde sammen med din leder. Her beskrives din funktionsnedsættelse, hvordan det påvirker din opgavevaretagelse, og hvilke ændringer i dine opgaver og evt. skånehensyn, der skal tages ved din tilbagevenden til arbejdet. I kan også aftale en genoptrapningsplan for din tilbagevenden.

Anden del af mulighedserklæringen skal udfyldes af din læge på baggrund af en samtale med dig. Lægen skal vurdere, om du kan vende tilbage på baggrund af de aftaler, du har indgået med din leder, eller om der er yderligere hensyn, der skal tages for at du kan starte igen. Lægen kan også vurdere, at tilbagevenden ikke er mulig og anbefale fuld sygemelding til et bestemt tidspunkt.

Det er din arbejdsgiver, som skal betale for mulighedserklæringen.

Varighedserkæring og friattest
Hvis dit sygefravær varer mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver bede dig om en varighedserklæring. Du får varighedserklæringen hos din læge, som kommer med en vurdering af, hvornår du kan vende rask tilbage til arbejdet. 

Din arbejdsgiver kan også bede dig aflevere en friattest (tidligere benævnt lægeerklæring). Det kan f.eks. være, hvis du ikke er i stand til at møde op til en sygesamtale eller tage den telefonisk. Arbejdsgiver kan forlange en friattest allerede fra din første sygedag. I friattesten erklærer din læge, at du er syg. Din arbejdsgiver skal betale for begge typer af attester. 

Kommunen:

Er du i et forløb ved kommunen under dit sygdomsforløb, kan kommunen anmode din læge, hospital, psykolog, fysioterapeut og speciallæge om en status, journaloplysninger og epikriser. Dette er for at kunne belyse din sag bedst muligt. Der findes flere forskellige attester, som kommunen kan bede om, og nogle af dem vil du også skulle være med til at udfylde ved din læge.

Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning. 

Hvis din arbejdsevne bliver nedsat, midlertidigt eller varigt, findes der redskaber til at fastholde dig i jobbet eller på arbejdsmarkedet.

Redskaber til arbejdsfastholdelse

Bliver din arbejdsevne nedsat, midlertidigt eller varigt, er der flere mulige redskaber, der måske kan bruges til at fastholde dig i jobbet eller på arbejdsmarkedet, fx en § 56-ordning, delvis syg/rask, omplacering, arbejdspladsvurdering, nedsat arbejdstid, personlig assistent, revalidering, fleksjob eller skånejob.

Langtidssygemeldt

Har du været sygemeldt i lang tid, kan du tale med din tillidsrepræsentant om, hvordan du kommer tilbage i jobbet, enten på fuld tid eller nedsat tid. Har dit arbejdsmiljø betydning for din nedsatte arbejdsevne, så inddrag din arbejdsmiljørepræsentant. 

Måske har du brug for en periode som delvis syg/rask, hvor din arbejdsevne kan kortlægges og gradvis bliver normal. Måske har du brug for skånehensyn ved omplacering til andet arbejde eller måske nedsættelse af arbejdstiden?

§ 56-ordning 

Har du mindst 10 fraværsdage om året på grund af langvarige eller kroniske lidelser, kan du og din arbejdsplads i samarbejde med jobcenteret indgå en § 56-aftale. Aftalen sikrer, at din arbejdsgiver får sygedagpengerefusion fra din første sygedag. 

Aftalen kan indgås for to år ad gangen, og den gælder kun for den kroniske lidelse. Med en § 56-ordning opnår du en fælles forståelse med din arbejdsplads om, at du har en lidelse, der kan medføre et øget antal sygedage om året.

Du kan læse mere om reglerne for § 56 ordning her: 

Personlig assistentordning 

Hvis du har et handicap, som medfører en betydelig og varig funktionsnedsættelse og dermed også barrierer i dit job, kan jobcenteret bevilge dig en personlig assistent. 

Den personlige assistent kan støtte dig i de arbejdsfunktioner, du ikke selv kan udføre på grund af dit handicap. Der er mulighed for personlig assistent i alle former for ansættelse – også hvis du er ansat i fleksjob eller i løntilskud.

Du kan finde flere oplysninger om personlig assistentordning her

Fastholdelse i jobbet ikke mulig 

Er du blevet sagt op, eller er det ikke muligt for dig at vende tilbage til dit normale arbejde, kan du have behov for at søge om revalidering, fleksjob eller skånejob i din kommune.

Hvis din arbejdsevne er varig og væsentlig nedsat, kan du være i målgruppen for et fleksjob.

Det er din kommune, der skal belyse din sag tilstrækkeligt i forhold til din arbejdsevne og det helbredsmæssige.

Er du i en ansættelse og har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, vil du kunne blive vurderet med henblik på et fastholdelsesfleksjob.

Når man er ansat i et fleksjob, betaler arbejdsgiver løn for de timer, du reelt arbejder, og kommunen supplerer lønnen for de resterende timer med et fleksløntilskud.

Er du ledig og fleksjobberettiget vil du modtage ledighedsydelse.

Du kan finde yderligere information om dine muligheder og reglerne for fleksjob her

Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.

Hvis du ikke længere har mulighed for at varetage dit arbejde på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan revalidering være en vej tilbage til arbejdsmarkedet. 

Revalidering kan foregå på forskellige måder. Det kan foregå som en virksomhedsrevalidering, hvor du får optrænet dine faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Virksomhedsrevalidering kan forløbe som en virksomhedspraktik eller i et job med løntilskud.

Revalidering kan også tilrettelægges som et uddannelsesforløb. I forbindelse med uddannelsen får du revalideringsydelse, og du har også mulighed for at få dækket omkostninger til bl.a. undervisningsmaterialer, transport og hjælpemidler ifm. uddannelsen. 

Det er jobcenteret, der på baggrund af en konkret vurdering træffer afgørelse om, hvor vidt du kan blive tildelt revalidering.

Du kan læse mere om reglerne for revalidering her

Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.

Personer med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, hvis funktionsnedsættelsen medfører barrierer.

For at få bevilget hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse, at:

• hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen
• udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiver forudsættes at afholde
• hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, fastholde beskæftigelse eller selvstændig virksomhed
• hjælpemidlet kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen. 

Jobcenteret kan give tilskud til hjælpemidler til personer, som er i:

• tilbud om vejledning og opkvalificering
• virksomhedspraktik
• ansættelse i løntilskud, skånejob, løntilskud for personer med handicap (isbryderordningen) og fleksjob
• seniorjob
• ordinær beskæftigelse uden løntilskud
• selvstændig virksomhed
• ressourceforløb.

Det er din hjemkommune, der står for bevilling af hjælpemidler. Er du i tvivl om, hvorvidt der findes et hjælpemiddel, som kan understøtte din funktionsnedsættelse, kan du kontakte din kommune og få deres vurdering. 

Find yderligere information om hjælpemidler her

Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.