Sygdom
Sygemeldinger er noget af det, vi får allerflest spørgsmål om i Kost og Ernæringsforbundets medlemsrådgivning. Forløbet vil altid afhænge af den enkelte medarbejders situation, men der er generelle regler, der er gode at kende. Her får du et overblik over, hvad der typisk sker i løbet af en periode med sygefravær, og hvad det er vigtigt at vide.
Hvordan sygemelder jeg mig
Hvis du er sygemeldt og ikke forventer at vende tilbage på arbejde inden for de nærmeste dage, er det først og fremmest en god idé at kontakte din læge. Du vil formentlig få brug for en lægeerklæring på et tidspunkt, og det er godt at tale med din læge, så lægen kender din situation.
Derudover skal du meddele det til din arbejdsgiver på din første sygedag. Det er vigtigt, at du følger arbejdspladsens retningslinjer for sygemelding. Her vil det fremgå, hvornår og hvordan du melder dig syg. Normalt skal sygemeldingen ske ved arbejdstidens begyndelse – enten ved opringning, SMS eller en mail til din leder.
Er du i tvivl om proceduren for sygemelding, kan du spørge din leder eller TR.
Kontakt med arbejdsgiver under sygdom
Din arbejdsgiver må gerne ringe til dig under dit sygefravær. Det kan være for at få styr på arbejdsrelaterede spørgsmål eller status på, hvornår du regner med at komme tilbage på arbejde. På mange arbejdspladser er der aftalt retningslinjer for kontakt mellem arbejdsgiver og den sygemeldte. Det kan fx handle om, hvornår og hvor ofte arbejdsgiver må ringe til den sygemeldte. Retningslinjer for kontakt vil som regel fremgå af personalepolitikken eller arbejdspladsens sygefraværspolitik.
Du behøver ikke at fortælle, hvorfor du er sygemeldt. I udgangspunktet er det en privat sundhedsoplysning, som din arbejdsgiver ikke har krav på at kende − og heller ikke må spørge ind til. Hvis du er tryg ved det og har en god relation til din arbejdsgiver, kan det dog give god mening at give din arbejdsgiver et indblik i, hvorfor du er sygemeldt. Ofte kan det give arbejdsgiveren en bedre forståelse for din situation og gøre det lettere at hjælpe dig til at vende tilbage på arbejdet igen. Arbejdsgiveren har tavshedspligt og må ikke dele de informationer, du giver, med kollegaer eller andre uden et udtrykkeligt skriftligt samtykke fra dig.
Sygesamtale
Inden for de første fire ugers sygemelding bliver du indkaldt til en sygefraværssamtale af din arbejdsgiver. Det er et lovkrav, at arbejdsgiveren skal indkalde til sygefraværssamtale senest fire uger efter den første sygedag. Du skal derfor ikke blive bekymret over indkaldelsen - Arbejdsgiveren følger blot sygedagpengelovens regler. Indkaldelsen til samtale skal ske skriftligt − ofte sker det via e-Boks − og samtalen er som udgangspunkt et fysisk møde.
Formålet med sygefraværssamtalen er, at du og arbejdsgiveren kan tale om, hvordan det går, og hvornår du forventer, at du kan vende tilbage. Arbejdsgiveren kan også spørge, om der er noget, arbejdspladsen kan gøre, eller om der er forhold i arbejdet, der skal justeres på, som vil hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage igen. Det er ikke sikkert, at du kan svare på alle spørgsmål ved den første sygefraværssamtale − og det er også OK.
Hvis du ikke er i stand til at møde op fysisk, kan du tale med din arbejdsgiver om muligheden for at afholde mødet som telefonsamtale eller digitalt. Hvis du ikke er i stand til at deltage i samtalen hverken fysisk, telefonisk eller digitalt, vil arbejdsgiveren formentlig bede om en lægeerklæring som dokumentation, da samtalen i udgangspunktet er lovpligtig. Vi anbefaler at gøre det skriftligt (mail eller sms), hvis du melder afbud til samtalen.
Du har ret til at tage en bisidder med til sygesamtalen. På den måde er I to om at lytte, og du har én, du kan tale med bagefter. Det kan fx være en pårørende eller din tillidsrepræsentant. Det vigtigste er, at det er en person, du er tryg ved.
Hvis du er sygemeldt ud over de fire uger, er det almindeligt, at arbejdsgiveren løbende indkalder til en sygefraværssamtale, hvor I kan tale om, hvordan det går, og hvornår du forventer at kunne genoptage arbejdet.
Delvis sygemelding
Ved længere sygefravær er det almindeligt, at arbejdsgiveren foreslår, at I laver en mulighedserklæring med fokus på dine muligheder for at vende helt eller delvist tilbage i arbejde. Hvis mulighedserklæringen viser, at du godt kan arbejde noget af tiden, kan du blive delvist sygemeldt. Det betyder, at du arbejder i det omfang, du kan, samtidig med at du fortsat er sygemeldt fra den del af arbejdet, du ikke kan varetage.
En delvis sygemelding kan fx også være en løsning efter en operation, hvor du stille og roligt genoptrapper din tilbagevenden til arbejdet. Det kan også være en anden form for sygdom, hvor din arbejdsevne er midlertidigt nedsat, men hvor du stadig kan varetage dele af dine arbejdsopgaver/løse visse opgaver i et begrænset omfang.
Som delvist sygemeldt kan du arbejde helt ned til fire timer om ugen. Hvis du har mulighed for det, kan det også være et højere antal timer. Her kan du rådføre dig med din læge, som kan anbefale dig, hvor mange timer, du kan arbejde om ugen. Fordelen ved en delvis sygemelding er, at du bevarer kontakten til dine kolleger og fortsat er en del af arbejdsfællesskabet.
Du aftaler indhold og rammer for din delvise sygemelding med din leder. Det er vigtigt, at din leder melder klart ud til dine kolleger, hvor mange timer du er på arbejde, og hvilke opgaver, du kan varetage.
Opfølgningsforløb i kommunen
Nogle sygdomme tager længere tid at komme sig over end andre. Hvis du er i arbejde, når du bliver sygemeldt, tilknyttes du kommunens opfølgning efter 30 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren har ret til sygedagpengerefusion. Arbejdsgiveren modtager sygedagpengerefusion svarende til det beløb, som du selv ville have været berettiget til. Hvis du får løn under din sygemelding, får arbejdsgiveren altså dækket en del af udgiften svarende til sygedagpengesatsen. Hvis du er ledig, når du bliver sygemeldt, kan du blive indkaldt til den første samtale i kommunens opfølgningsforløb tidligere.
For at kunne udbetale sygedagpengene skal kommunen løbende vurdere, om du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af din sygdom. Når arbejdsgiveren giver kommunen besked om din sygemelding, får du tilsendt et oplysningsskema af kommunen, hvor du blandt andet skal oplyse, hvornår du forventer at blive rask. Herefter bliver du løbende indkaldt til samtaler med en sagsbehandler i kommunen i et opfølgningsforløb. Første samtale skal være senest otte uger efter din sygemelding. Opfølgningsforløbet skal medvirke til, at du kan vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet.
Du har pligt til at deltage i kommunens opfølgning. Hvis ikke du deltager, mister du retten til sygedagpenge. Ved alvorlig sygdom som fx kræft kan der dog være mulighed for at sætte din deltagelse på standby i en periode.
Når man har været sygemeldt i 22 uger, skal kommunen revurdere din sag. Kommunen skal se på, om der er mulighed for, at dit sygedagpengeforløb kan forlænges, eller om du skal overgå til et jobafklaringsforløb.
Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.
Lægeerklæringer
Arbejdsgiver:
Lægeerklæring
Det er almindeligt, at arbejdsgiveren ved sygefraværssamtalen beder om en lægeerklæring. Arbejdsgiveren kan først og fremmest bede om en friattest, som er det, de fleste forbinder med en lægeerklæring. Den er blot dokumentation for, at du er syg. Arbejdsgiveren skal betale for lægeerklæringen. Hvis du får en lægeerklæring på eget initiativ, skal du selv betale udgiften. Du skal derfor ikke bede din læge om en lægeerklæring, før arbejdsgiveren efterspørger det.
Mulighedserklæring
Ved længere sygefravær er det almindeligt, at arbejdsgiveren foreslår, at I laver en mulighedserklæring, som består af to dele. Mulighedserklæringen er en lægeattest, som har fokus på dine muligheder for at vende helt eller delvist tilbage i arbejde.
Første del udfyldes af medarbejder og arbejdsgiver. Her beskriver I sammen din funktionsnedsættelse, hvordan det påvirker din opgavevaretagelse, hvilke arbejdsopgaver du vil kunne genoptage, og hvilke tiltag og skånehensyn der eventuelt skal til, for at det er muligt. En mulighedserklæring er altså en plan for, hvad der skal til, for at du kan vende tilbage i arbejde – også på nedsat tid.
Anden del af mulighedserklæringen skal udfyldes af din læge på baggrund af en samtale med dig. Lægen skal vurdere, om du kan vende tilbage på baggrund af de aftaler, du har indgået med din leder, eller om der er yderligere hensyn, der skal tages, for at du kan starte igen. Hvis mulighedserklæringen viser, at du godt kan arbejde noget af tiden, kan du blive delvist sygemeldt. Lægen kan også vurdere, at tilbagevenden ikke er mulig og anbefale fuld sygemelding til et bestemt tidspunkt. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for mulighedserklæringen.
Varighedserklæring og friattest
Hvis dit sygefravær varer mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver også bede om en varighedserklæring. Den angiver, hvor længe du forventes at være syg og en vurdering af, hvornår du dermed kan vende rask tilbage til arbejdet.
Din arbejdsgiver kan også bede dig aflevere en friattest, hvis du f.eks. ikke er i stand til at møde op til en sygesamtale eller tage den telefonisk. Arbejdsgiver kan forlange en friattest allerede fra din første sygedag. I friattesten erklærer din læge, at du er syg. Din arbejdsgiver skal betale for begge typer af attester.
Kommunen:
Er du i et forløb ved kommunen under dit sygdomsforløb, kan kommunen anmode din læge, hospital, psykolog, fysioterapeut og speciallæge om en status, journaloplysninger og epikriser. Dette er for at kunne belyse din sag bedst muligt. Der findes flere forskellige attester, som kommunen kan bede om, og nogle af dem vil du også skulle være med til at udfylde ved din læge.
Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.
Langtidssygemelding
Langtidssygemeldt
Har du været sygemeldt i lang tid, kan du tale med din tillidsrepræsentant om, hvordan du kommer tilbage i jobbet, enten på fuld tid eller nedsat tid. Har dit arbejdsmiljø betydning for din nedsatte arbejdsevne, så inddrag din arbejdsmiljørepræsentant.
Måske har du brug for en periode som delvis syg/rask, hvor din arbejdsevne kan kortlægges og gradvis bliver normal. Måske har du brug for skånehensyn ved omplacering til andet arbejde eller måske nedsættelse af arbejdstiden?
Der er ikke faste rammer for, hvornår en sygemelding anses for at være langvarig. Generelt vil det dog ses som en kortere sygemelding, når man er sygemeldt i op til to-tre uger, mens det derefter er mere længerevarende.
Der findes ikke regler for, hvor længe man kan være sygemeldt. Men en lang sygemelding vil indebære en risiko for, at man bliver opsagt af sin arbejdsgiver. Det er individuelt, hvornår en sygemelding er så lang, at man risikerer en opsigelse. Der er mange faktorer, der spiller ind, og det vil altid afhænge af den enkelte medarbejders situation og arbejdsplads.
Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.
Fyring
Du kan desværre godt blive fyret under en sygemelding. En arbejdsgiver har ret til at opsige en medarbejder, også under en sygemelding. Hvis du i din ansættelse er omfattet af funktionærloven − det er de fleste offentligt ansatte − skal en eventuel opsigelse ske på et sagligt grundlag. Her ser man blandt andet på sygefraværets varighed, ansættelsens varighed, medarbejderens anciennitet og andre forhold. Funktionærlovens krav om saglighed træder først i kraft, når du har været ansat i 12 måneder. Nogle overenskomster har dog et saglighedskrav, der træder i kraft tidligere. Typisk efter fem-otte måneders ansættelse. Det fremgår af din overenskomst, hvor længe du skal have været ansat, før kravet om saglighed gælder.
Hvis du bliver opsagt, er vi klar til at rådgive og hjælpe dig i Kost og Ernæringsforbundet, så du kommer bedst muligt fra arbejdspladsen.
Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.
Job på særlige vilkår
Hvis din arbejdsevne bliver nedsat, midlertidigt eller varigt, findes der redskaber til at fastholde dig i jobbet eller på arbejdsmarkedet.
Redskaber til arbejdsfastholdelse
Bliver din arbejdsevne nedsat, midlertidigt eller varigt, er der flere mulige redskaber, der måske kan bruges til at fastholde dig i jobbet eller på arbejdsmarkedet. Det er fx en § 56-ordning, delvis syg/rask, omplacering, arbejdspladsvurdering, nedsat arbejdstid, personlig assistent, revalidering, fleksjob eller skånejob.
§ 56 aftale
Har du mindst 10 fraværsdage om året på grund af langvarige eller kroniske lidelser, kan du og din arbejdsplads i samarbejde med jobcenteret indgå en § 56 aftale. Aftalen sikrer, at din arbejdsgiver får sygedagpengerefusion fra din første sygedag.
Aftalen kan indgås for to år ad gangen, og den gælder kun for den kroniske lidelse. Med en § 56 aftale opnår du en fælles forståelse med din arbejdsplads om, at du har en lidelse, der kan medføre et øget antal sygedage om året.
Du kan læse mere om reglerne for § 56 ordning her
Personlig assistentordning
Hvis du har et handicap, som medfører en betydelig og varig funktionsnedsættelse og dermed også barrierer i dit job, kan jobcenteret bevilge dig en personlig assistent.
Den personlige assistent kan støtte dig i de arbejdsfunktioner, du ikke selv kan udføre på grund af dit handicap. Der er mulighed for personlig assistent i alle former for ansættelse – også hvis du er ansat i fleksjob eller i løntilskud.
Du kan finde flere oplysninger om personlig assistentordning her
Fastholdelse i jobbet ikke mulig
Er du blevet sagt op, eller er det ikke muligt for dig at vende tilbage til dit normale arbejde, kan du have behov for at søge om revalidering, fleksjob eller skånejob i din kommune.
Fleksjob og fastholdelsesfleksjob
Hvis din arbejdsevne er varig og væsentlig nedsat, kan du være i målgruppen for et fleksjob. Det er din kommune, der skal belyse din sag tilstrækkeligt i forhold til din arbejdsevne og det helbredsmæssige.
Er du i en ansættelse og har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, vil du kunne blive vurderet med henblik på et fastholdelsesfleksjob. Når man er ansat i et fleksjob, betaler arbejdsgiver løn for de timer, du reelt arbejder, og kommunen supplerer lønnen for de resterende timer med et fleksløntilskud. Er du ledig og fleksjobberettiget vil du modtage ledighedsydelse.
Du kan finde yderligere information om dine muligheder og reglerne for fleksjob her
Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.
Revalidering
Hvis du ikke længere har mulighed for at varetage dit arbejde på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan revalidering være en vej tilbage til arbejdsmarkedet. Revalidering kan foregå på forskellige måder. Det kan foregå som en virksomhedsrevalidering, hvor du får optrænet dine faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Virksomhedsrevalidering kan forløbe som en virksomhedspraktik eller i et job med løntilskud.
Revalidering kan også tilrettelægges som et uddannelsesforløb. I forbindelse med uddannelsen får du revalideringsydelse, og du har også mulighed for at få dækket omkostninger til bl.a. undervisningsmaterialer, transport og hjælpemidler ifm. uddannelsen. Det er jobcenteret, der på baggrund af en konkret vurdering, træffer afgørelse om, hvorvidt du kan blive tildelt revalidering.
Du kan læse mere om reglerne for revalidering her
Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning.
Hjælpemidler
Personer med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, hvis funktionsnedsættelsen medfører barrierer.
For at få bevilget hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse, at:
- hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen
- udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiver forudsættes at afholde
- hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, fastholde beskæftigelse eller selvstændig virksomhed
- hjælpemidlet kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Jobcenteret kan give tilskud til hjælpemidler til personer, som er i:
- tilbud om vejledning og opkvalificering
- virksomhedspraktik
- ansættelse i løntilskud, skånejob, løntilskud for personer med handicap (isbryderordningen) og fleksjob
- seniorjob
- ordinær beskæftigelse uden løntilskud
- selvstændig virksomhed
- ressourceforløb.
Det er din hjemkommune, der står for bevilling af hjælpemidler. Er du i tvivl om, hvorvidt der findes et hjælpemiddel, som kan understøtte din funktionsnedsættelse, kan du kontakte din kommune og få deres vurdering.
Vi sidder klar ved telefonerne
Ring til Forhandlingsafdelingen, hvis du har brug for hjælp i forbindelse med sygdom, arbejdsskade eller lignende.