Ferie og fridage

Ifølge Ferieloven har du ret til fem ugers ferie i hvert ferieår. Dette svarer til 25 dages ferie.

Du optjener ferie fra 1. september til 31. august, som kan afholdes samtidig, derfor begrebet samtidighedsferie, i perioden fra 1. september til 31. december, altså en forlænget periode på 16 måneder, ferieafholdelsesperioden.

Du optjener (stadig) 2,08 feriedag pr. måned, som kan afholdes måneden efter.

Du har krav på, at tre uger af din ferie, den såkaldte hovedferie, bliver lagt samlet i perioden fra 1. maj til 30. september. Du kan dog aftale med din arbejdsgiver, at hovedferien lægges uden for dette tidsrum. Du kan også aftale, at den deles op. Dog skal mindst ti dage afholdes samlet.

De sidste to ugers ferie er din restferie. Denne kan placeres både før og efter hovedferien. Du har ret til at afholde restferien som hele ferieuger (2 gange 5 feriedage); men du kan også aftale med din arbejdsgiver, at dagene deles op. Skyldes det driftsmæssige forhold har arbejdsgiveren ret til at kræve dagene delt op.

Prøv Forhandlingsfællesskabet ferieplanlæggerI Ferieplanlæggeren får du et samlet overblik over alle dine 6 ferieuger. Du kan bruge den til at indtaste for hver måned, hvor meget ferie du planlægger at holde eller har holdt. Så får du en idé om, om du har optjent nok, eller om du fx har behov for at tale med din chef om at få ferie på forskud. Du kan også se, hvor meget 6. ferieuge du råder over og markere, hvis du ønsker at benytte din 6. ferieuge.

Kost og Ernæringsforbundet har i de kollektive overenskomster forhandlet sig frem til fem ekstra feriedage. Disse kaldes enten feriefridage eller 6. (sjette) ferieuge. Er du ansat på en arbejdsplads, som er overenskomstdækket, har du derfor ret til at holde fri i fem ekstra dage med løn udover de fem ugers ferie.

Du skal blive enig med din arbejdsgiver om, hvornår du kan holde ferie.

Udgangspunktet for placering af ferien er, at det skal ske ved aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Kan du ikke blive enig med din arbejdsgiver, eller holder virksomheden ferielukket, kan din arbejdsgiver i sidste ende bestemme, hvornår du skal holde ferie.

Har du skolesøgende børn, skal din arbejdsgiver tage hensyn hertil ved planlægning af ferien.

Du har krav på at kende placeringen af din hovedferie tre måneder før, du skal holde den samt kende til placeringen af restferien en måned inden afholdelse. Du kan aftale et kortere varsel med din arbejdsgiver.

Den ansatte har ud over ferie med løn ret til særlig feriegodtgørelse (ferietillæg), der udgør 1 % af den ferieberettigede løn. Særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) for perioden fra den 1. september til den 31. maj udbetales ultimo maj, mens særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) for den resterende del af ferieåret udbetales ultimo august.

Ansatte, der holder ferie med løn, har ret til særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg), der som minimum udgør 0,50 % af den ferieberettigede løn. Ring til forbundet, hvis du er i tvivl om, hvor højt dit forhøjet ferietillæg er.

Særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) udbetales senest den 1. maj, som følger nærmest efter kalenderåret (optjeningsåret).

Hvis du er fritstillet, anses ferien for afholdt, hvis varsling af ferien og afholdelse af ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. 

Er du fx blevet fritstillet pr. 1. maj frem til 30. september, kan din arbejdsgiver varsle afholdelse af hovedferie, og du vil skulle afholde 15 dages ferie i fritstillingsperioden, da varsling af hovedferie er 3 måneder. Arbejdsgiver kan endvidere varsle afholdelse af restferie på 10 dage, da varslingen af restferie er 1 måned.  

I dette eksempel kan både varsling og afholdelse af hoved- og restferie rummes inden for fritstillingsperioden.

Bliver du syg, inden din arbejdstid normalt begynder på første feriedag, har du ret til at holde ferien senere. Du skal sygemelde dig efter arbejdspladsens almindelige retningslinjer.

Bliver du syg, efter din ferie er begyndt, har du ret til at få erstatningsferie, men først efter fem sygedage. Det betragtes som en karensperiode.

Karensperioden regnes sammen hen over et helt ferieår. Derfor bør du melde dig syg og dokumentere det, også selv om du forventer, at sygdomsperioden varer mindre end fem dage. Ellers vil evt. senere sygdom under ferie igen skulle fratrækkes fem dages karens.

Retten til erstatningsferie indtræder først fra det tidspunkt, hvor du har sygemeldt dig.

Du skal desuden dokumentere sygdommen i form af lægeerklæring fra første sygedag. Lægeerklæringen skal du selv betale. Reglen gælder også, hvis du bliver syg i udlandet. Dokumentation kan være en sygehusjournal eller en erklæring fra en udenlandsk læge.

Bliver du rask inden din planlagte ferieperiode er udløbet, skal du raskmelde dig, så du kan afholde den sidste del af den planlagte ferie. Erstatningsferie kan kun afholdes i forlængelse af din planlagte ferie, hvis du har aftalt det med din leder.

Dette gælder, hvis du har optjent ret til fem ugers ferie. Har du optjent mindre, får du en tilsvarende kortere karensperiode.

Hvis du er forhindret i at holde ferie, f.eks. på grund af sygdom eller barsel, mister du ikke din ferie, og du kan i stedet holde ferien på et andet tidspunkt.

Hvis du ikke har haft mulighed for at holde hele eller dele af din ferie inden den 31. december, vil op til fire af dine fem ugers betalte ferie automatisk blive overført til næste ferieafholdelsesperiode. Hvis din feriehindring skyldes egen sygdom eller barsel, har du dog ret til at få udbetalt den overførte ferie, hvis du efter udløbet af to ferieafholdelsesperioder fortsat er forhindret i at holde ferien. Du kan også vælge at få overført ferien igen.

For at modtage feriedagpenge, skal du have ret til dagpenge. Dvs. at du som hovedregel, ikke få feriedagpenge, hvis du på ferietidspunktet fx er:

• selvstændig erhvervsdrivende uden ret til dagpenge
• tilmeldt en uddannelse
• sygemeldt eller på barsel
• frihedsberøvet
• omfattet af konflikt
• på orlov
• i fleksjob eller under revalidering
• på efterløn eller fleksydelse
• ikke er medlem af en a-kasse.

Ftfa kan hjælpe dig med rådgivning omkring retten til feriedagpenge. Læs mere her