senior
19.06.2024

Senior – om seniorsamtaler, seniordage, pension og efterløn

Et godt seniorarbejdsliv kan starte tidligt. Især hvis du får mindre fysisk krævende arbejdsopgaver, færre skæve arbejdstider og ret til mere fri. Læs om seniorsamtaler for dig, der er i arbejde, om seniorpension, hvis du har nedsat arbejdsevne, om efterløn og tidlig pension. Og husk – vi er der til at rådgive dig.

Seniorer i arbejde

Når du er senior, skal du være opmærksom på at du har ret til seniorsamtaler. De kan handle om, hvordan dit seniorarbejdsliv skal være.

Du har også ret til seniordage.

Hvornår du skal have seniorsamtaler og hvor mange seniordage, du er berettiget til, afhænger af dit arbejdssted.

Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at ringe til os og tale med en konsulent fra Forhandlingsafdelingen på 3163 6600.

Seniorpension

Er du nedslidt og højst har seks år til din pensionsalder, kan du søge om seniorpension.

Betingelserne for seniorpension:

  • Du skal have 6 år til din pensionsalder
  • Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år
  • Du skal have nedsat arbejdsevne og vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen
  • Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste arbejde.

 Du ansøger om seniorpension lige her Vil du søge seniorpension (borger.dk)

Du har krav på en afgørelse inden 6 måneder fra ansøgningstidspunktet.

Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning. 

ældre

Tidlig pension

Tidlig pension er en mulighed for tilbagetrækning for dig, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

Retten til tidlig pension afhænger alene om, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, fra du fyldte 16 år til 61 år. Du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 42 år og du skal være tilknyttet arbejdsmarkedet frem til du kan gå på Tidlig Pension.

Du søger om tidlig pension på Tidlig pension (borger.dk) og det er Udbetaling Danmark, der behandler din ansøgning.

Kontakt Kost og Ernæringsforbundet på 3163 6600 eller post@kost.dk for råd og vejledning. 

Efterløn

Det er din a-kasse, der administrerer og vurderer om du kan gå på efterløn. Har du spørgsmål til din efterløn og dine muligheder som efterlønsmodtager, så skal du henvende dig til din a-kasse. Guide til dig, der vil på efterløn | Læs om reglerne (ftfa.dk)

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.