
Tekst: Henrik Stanek og Mette Jensen. Foto: Henrik Frydkjær
Ingen garanti for færre underernærede
69 kommuner har fordelt ældreminister Thyra Franks køkkenpulje på 425 millioner kroner mellem sig. Mens intentionen om at gøre mad og måltider til en bedre oplevelse ved at forbedre og forny køkkener på plejehjem er lykkedes, vurderer under halvdelen af kommunerne, at Køkkenpuljen får de ældre til at spise mere. Et nyt køkken er med andre ord ingen garanti for færre underernærede ældre.
En række plejehjem rundt om i landet har fået opgraderet deres køkkenfaciliteter. Det er sket med penge fra den køkkenpulje på 425 millioner kroner, som ældreminister Thyra Frank præsenterede i 2017.
− Køkkenpuljen ser ud til at være kommet ud at leve på plejehjemmene. For eksempel siger fire ud af fem af de adspurgte forvaltningschefer, at maden nu tilberedes tættere på beboerne, og tre ud af fire peger på, at de ældres appetit skærpes ved duften af mad. En stor del svarer også, at de ældre vil være med i køkkenet, siger Rie Schmidt Knudsen.
Hun er manager i analyseinstituttet Epinion, som for Kost & Ernæringsforbundet har interviewet 50 forvaltningschefer om Køkkenpuljen.
Cheferne, der forvalter den kommunale mad og måltidspolitik, siger samstemmende, at renoveringer, udbygninger og nyetableringer i høj grad er blevet til på grund af puljen, og at de ændringer, puljen har ført til, er kommet for at blive.
Ældre får øget appetit
Tre ud af fire forvaltningschefer er også enige om, at maden bliver bedre kulinarisk. Til gengæld mener blot 16 procent, at maden styrkes ernæringsmæssigt.
− Det kan man undre sig over. Men det kan måske forstås sådan at kommunerne i forvejen tilbereder ernæringsrigtig mad, der er tilpasset målgruppen, siger Karen Leth, mad og måltidskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet.
Selv om langt de fleste forvaltningschefer mener, at duften af mad skærper beboernes appetit, tror under halvdelen på, at det får dem til at spise mere. Pengene fra Køkkenpuljen er med andre ord ikke en garanti for færre underernærede ældre, som er et stort problem i ældreplejen.
− Det kan tolkes som forskellige parametre. Appetit er en kompleks størrelse og handler mest af alt om at have lyst til at sætte sig til bordet for at spise et måltid og ikke nødvendigvis om, hvor meget mad, man spiser − selvom det ofte viser sig at være to sider af samme sag, siger Karen Leth og henviser til hvidbogen fra Københavns Universitet*.
Brug screeningerne strategisk
86 procent af forvaltningscheferne siger i undersøgelsen, at deres kommune ernæringsscreener de ældre.
− Ja, og det betyder, at de rent faktisk har mulighed for at følge med i beboernes ernæringsmæssige status og på den måde tjekke, om de forandringer, der er en konsekvens af Køkkenpuljen, har en effekt. Det vil vi helt klart opfordre kommunerne til at gøre, siger Karen Leth. Screeningerne kan desuden bruges som et af flere styringsredskaber, der kan være med til at vise, hvordan kommunerne kan komme problemet med underernæring til livs.
Flere ernæringsfaglige stillinger
I nogle kommuner har de forandringer, som køkkenpuljen har afstedkommet, betydet et behov for flere ernæringsfaglige. Køkkenpuljen må imidlertid ikke bruges til flere hænder, dem må kommunerne selv finansiere, og det har hver tredje kommune gjort, viser rundspørgen.
− To ud af tre forvaltningschefer svarer, at de har flere ansatte opgjort i fuldtidsstillinger, og de peger på, at de har ansat ‘ernæringsassistenter, ernæringsfaglige, ernæringskyndige − og måltidsværter’, siger Rie Schmidt Knudsen.
To ud af tre forvaltningschefer peger samtidig på, at de ernæringsfagligt ansatte har fået brug for nye kompetencer.
− Der vil altid være behov for opdateringer, når der sker forandringer i arbejdsgangen. Eksempelvis kan den tættere kontakt til beboerne stille krav om pædagogiske kompetencer hos de ernæringsfaglige, siger Karen Leth.
I nogle kommuner er det plejepersonalet, der har fået nye opgaver omkring mad og måltider. En ud af tre forvaltningschefer bekræfter dette.
Det fremgår ikke af rundspørgen, hvilke opgaver plejepersonalet varetager. Det kan være rollen som vært, men måske også tilberedning af mad. For som en af forvaltningscheferne bemærker i undersøgelsen:
− Den lidt romantiske bagtanke bag køkkenpuljen betyder, at plejepersonalet må ud og hakke og stege − hvad en god del af dem ikke har lært det mindste om!
SMAG. Skønne Måltider til Alle Gamle. KU og Madkulturen, 2015.
SE RESULTATET AF RUNDSPØRGEN TIL KOMMUNERNE HER
FAKTA
Køkkenpuljen er brugt til:Renovering/genetablering af afdelingskøkkener på fællesarealer Mere eller bedre udstyr i afdelingskøkkener på fælles arealer Nye afdelingskøkkener Mere eller bedre udstyr i spiseområder på fælles arealer Renovering/genetablering af centrale produktionskøkkener på servicearealer Nyt centralt produktionskøkken |
Kommunen forventer, at:Maden bliver tilberedt tættere på beboerne Beboernes appetit skærpes ved duften af mad Maden bliver bedre kulinarisk Beboerne vil være med i køkkenet Beboerne vil spise mere Maden bliver bedre Ernæringsmæssigt |
Ernæringsfaglige medarbejdere har:Ikke fået brug for nye kompetencer Brug for andre kompetencer end de nævnte Brug for yderligere ernæringsfaglige kompetencer Pædagogiske kompetencer i mødet med borgeren og Viden om værtskab |
SYNSPUNKTER
Thyra Frank ældreminister, Liberal AllianceDuften af nylavet mad forebygger underernæring – Jeg er glad for, at 14.000 ældre har fået glæde af de 425 mio. kr. i køkkenpuljen, siger Thyra Frank. God og ordentlig mad og gode måltidsoplevelser er for mig helt og aldeles uundværlige elementer i et godt, sundt og værdigt liv. Ved at rykke køkkenerne og duften af nylavet mad tættere på de ældre på plejehjemmene får vi skabt et miljø, der giver mere appetit, forebygger underernæring og forøger livskvaliteten. Det mener jeg er en god prioritering. – Ernæring er et vigtigt indsatsområde for mig, for gode måltider har stor betydning for den enkeltes livskvalitet og funktionsevne. Mange ældre er sunde og raske, men risikoen for underernæring stiger med alderen. For kommunerne er det en del af deres samlede indsats, som skal bidrage til at holde de ældre sunde, raske og selvhjulpne. Samtidig bliver kommunernes arbejde understøttet af nationale anbefalinger, vejledninger og værktøjer. – For at styrke de indsatser, der allerede finder sted, er der med satspuljeaftalen for 2018-2021 afsat 13,2 mio. kr. til målrettede, tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab. Puljen giver kommunerne mulighed for at afprøve forskellige helhedsorienterede indsatser og tværfaglige samarbejder for at forbedre underernærede ældres ernæringstilstand. |
Astrid Krag ældreordfører, SocialdemokratietKompetencerne skal være til stede – Det er positivt, at man mange steder har fået mulighed for at få madlavningen tæt på de ældre igen. Men som vi i Socialdemokratiet også sagde, da pengene blev afsat, så er opgaven jo ikke løst, når tømreren har skruet den sidste skrue i og er gået hjem, siger Astrid Krag. Det koster penge at drifte et køkken, og det kræver medarbejdere med de rette kompetencer. – Næste skridt er derfor også at sikre, at der er medarbejdere med de rette kompetencer på plejecentrene og en tværfaglighed omkring måltiderne. For det handler ikke kun om, hvor maden tilberedes, hvis man skal få underernærede ældre op i vægt. Det handler i høj grad om rammerne omkring måltidet, og her betyder det noget, om der er medarbejdere nok til at sikre en hyggelig spisesituation, med alt det sociale der for os alle sammen hører med til et godt måltid. Og også at både de fysiske rammer og normeringen er til, at man kan lade nogle borgere spise alene eller i mindre grupper, hvis det er bedst for dem og for det store fællesskab. |
Seneste fagbladsartikler





