Ingen garanti for færre underernærede

En række plejehjem rundt om i landet har fået opgraderet deres køkkenfaciliteter. Det er sket med penge fra den køkkenpulje på 425 millioner kroner, som ældreminister Thyra Frank præsenterede i 2017.

− Køkkenpuljen ser ud til at være kommet ud at leve på plejehjemmene. For eksempel siger fire ud af fem af de adspurgte forvaltningschefer, at maden nu tilberedes tættere på beboerne, og tre ud af fire peger på, at de ældres appetit skærpes ved duften af mad. En stor del svarer også, at de ældre vil være med i køkkenet, siger Rie Schmidt Knudsen.

Hun er manager i analyseinstituttet Epinion, som for Kost & Ernæringsforbundet har interviewet 50 forvaltningschefer om Køkkenpuljen.

Cheferne, der forvalter den kommunale mad og måltidspolitik, siger samstemmende, at renoveringer, udbygninger og nyetableringer i høj grad er blevet til på grund af puljen, og at de ændringer, puljen har ført til, er kommet for at blive.

Ældre får øget appetit

Tre ud af fire forvaltningschefer er også enige om, at maden bliver bedre kulinarisk. Til gengæld mener blot 16 procent, at maden styrkes ernæringsmæssigt.

− Det kan man undre sig over. Men det kan måske forstås sådan at kommunerne i forvejen tilbereder ernæringsrigtig mad, der er tilpasset målgruppen, siger Karen Leth, mad og måltidskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet.

Selv om langt de fleste forvaltningschefer mener, at duften af mad skærper beboernes appetit, tror under halvdelen på, at det får dem til at spise mere. Pengene fra Køkkenpuljen er med andre ord ikke en garanti for færre underernærede ældre, som er et stort problem i ældreplejen.

− Det kan tolkes som forskellige parametre. Appetit er en kompleks størrelse og handler mest af alt om at have lyst til at sætte sig til bordet for at spise et måltid og ikke nødvendigvis om, hvor meget mad, man spiser − selvom det ofte viser sig at være to sider af samme sag, siger Karen Leth og henviser til hvidbogen fra Københavns Universitet*.

Brug screeningerne strategisk

86 procent af forvaltningscheferne siger i undersøgelsen, at deres kommune ernæringsscreener de ældre.

− Ja, og det betyder, at de rent faktisk har mulighed for at følge med i beboernes ernæringsmæssige status og på den måde tjekke, om de forandringer, der er en konsekvens af Køkkenpuljen, har en effekt. Det vil vi helt klart opfordre kommunerne til at gøre, siger Karen Leth. Screeningerne kan desuden bruges som et af flere styringsredskaber, der kan være med til at vise, hvordan kommunerne kan komme problemet med underernæring til livs.

Flere ernæringsfaglige stillinger

I nogle kommuner har de forandringer, som køkkenpuljen har afstedkommet, betydet et behov for flere ernæringsfaglige. Køkkenpuljen må imidlertid ikke bruges til flere hænder, dem må kommunerne selv finansiere, og det har hver tredje kommune gjort, viser rundspørgen.

− To ud af tre forvaltningschefer svarer, at de har flere ansatte opgjort i fuldtidsstillinger, og de peger på, at de har ansat ‘ernæringsassistenter, ernæringsfaglige, ernæringskyndige − og måltidsværter’, siger Rie Schmidt Knudsen.

To ud af tre forvaltningschefer peger samtidig på, at de ernæringsfagligt ansatte har fået brug for nye kompetencer.

− Der vil altid være behov for opdateringer, når der sker forandringer i arbejdsgangen. Eksempelvis kan den tættere kontakt til beboerne stille krav om pædagogiske kompetencer hos de ernæringsfaglige, siger Karen Leth.

I nogle kommuner er det plejepersonalet, der har fået nye opgaver omkring mad og måltider. En ud af tre forvaltningschefer bekræfter dette.

Det fremgår ikke af rundspørgen, hvilke opgaver plejepersonalet varetager. Det kan være rollen som vært, men måske også tilberedning af mad. For som en af forvaltningscheferne bemærker i undersøgelsen:

− Den lidt romantiske bagtanke bag køkkenpuljen betyder, at plejepersonalet må ud og hakke og stege − hvad en god del af dem ikke har lært det mindste om!

SMAG. Skønne Måltider til Alle Gamle. KU og Madkulturen, 2015.