Underernæring æder af pengekassen

Underernæring koster dyrt. Ikke kun for den enkelte, der mærker følgerne på egen krop, men også for samfundet. Det viser rapporten “Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark” fra Menon Economics, der udkom i december 2024. Rapporten kortlægger både omfanget af underernæring og de omfattende meromkostninger, det giver samfundet. 

Mere end 200.000 danskere er underernærede. Langt de fleste er ældre borgere og hospitalspatienter. Rapporten skønner, at 45 procent af beboerne på plejehjem har underernæring, mens 40 procent af patienter indlagt på et hospital har underernæring. Blandt patienter rammer underernæring alle aldersgrupper og uafhængigt af BMI og vægt.

Henrik Højgaard Rasmussen er klinisk professor på Aalborg Universitetshospital og formand for ONCA-Denmark (Optimal Nutritional Care for All), der har bestilt rapporten fra Menon Economics. Han har beskæftiget sig med underernæring i relation til kræft og andre sygdomme i mange år. 

− Tallene understreger, hvad vi har vidst i mange år, nemlig at der er rigtig meget gavn af en ernæringsindsats. Både for den enkelte og for samfundet, siger Henrik Højgaard Rasmussen. 

Store besparelser
At underernæring er et stort problem, sætter rapportens tal altså en tyk streg under. Samtidig giver den for første gang i dansk sammenhæng et bud på, hvor meget underernæring koster samfundet. Hele 46 milliarder kroner vurderes de samlede besparelser frem mod 2035 at være ved en målrettet ernæringsindsats.

− Det er overraskende for mig, hvor stor besparelsen er. 46 milliarder kroner er virkelig mange penge. Det overrasker mig, at der er så meget at hente ved en relativt lille investering. Det sker ikke så tit i sundhedsvæsenet. Ofte kræver nye behandlinger også store investeringer, siger Henrik Højgaard Rasmussen og uddyber:

− Vi har rigtig mange behandlingsmuligheder, hvor der skal store investeringer til for at ændre noget, fordi behandlingen kræver dyrt apparatur eller medicin. Men i forhold til underernæring har vi mulighed for at lave en indsats, der kræver forholdsvis beskedne investeringer, og som vi ovenikøbet ved virker. 

Udover de samfundsmæssige omkostninger har underernæring også stor betydning for den enkelte borger og patient, understreger Henrik Højgaard Rasmussen: 

− Set fra patienternes synspunkt er en ernæringsindsats virkelig noget, der batter. Det vil både indvirke positivt i forhold til livskvaliteten og gøre, at man bedre kan komme igennem en behandling på hospitalet. Så der er altså både en samfundsbesparelse og livskvalitet for den enkelte patient at hente. Så for mig at se, er det bare om at komme i gang med en ernæringsindsats, siger Henrik Højgaard Rasmussen.  

Tidlig opsporing og behandling
Ifølge rapporten er det en systematisk indsats med at opspore og behandle underernæring tidligt, der skal til. Henrik Højgaard Rasmussen så derfor gerne, at vi finder Sundhedsstyrelsens vejledning på området frem og starter med at sikre, at vi lever op til den nationalt.  

− Jo tidligere, man opsporer underernæring − uanset om borgeren befinder sig hjemme, på plejehjem eller på et hospital − jo bedre er det. Særligt hvis opsporingen følges op af den rette behandling. Det er klart, at der er en masse strukturer, viden og uddannelse, der skal etableres for, at det kan lade sig gøre. Men det handler i bund og grund om at finde patienterne med underernæring tidligst muligt. Og det sker ikke i dag, siger Henrik Højgaard Rasmussen og tilføjer:

− Vi har Sundhedsstyrelsens vejledning på området, som er en god retningslinje for, hvad man skal gøre. Så hvis vi lever op til den, så vil der være en vis besparelse allerede. Og gør vi så yderligere, end hvad vejledningen beskriver, vil der være en ekstra besparelse at hente. 

Henrik Højgaard Rasmussen ser vejning af patienter og ældre borgere som et vigtigt værktøj i opsporingen af undervægt uden for hospitalet. 

− Alle bør veje patienterne. Det er ikke spild af tid, som Mette Frederiksen har været ude at sige. Vægten er et grundlæggende og meget simpelt redskab at bruge. Hvis man følger en patient eller borgers vægt, så opdager man, at personen måske har tabt sig fem kilo over tid. Det opdager man ikke nødvendigvis uden vejning.

Ikke fokus på ernæring
Men hvorfor er vi så ikke allerede i fuld gang med at opspore underernæring systematisk, når vi ved, at det virker? Det skyldes ifølge Henrik Højgaard Rasmussen, at ernæring ikke får den nødvendige opmærksomhed i sundhedsvæsenet. 

− Jeg har arbejdet med det her i mange år, og det er blevet meget bedre, end det var for 30 år siden. Men man må nok også erkende, at ernæring ikke er blevet prioriteret. Mad er populært i morgen-tv, hvor det er hyggeligt og rart. Men det er ikke noget, der prioriteres, når man er syg, siger Henrik Højgaard Rasmussen. 

Han uddyber:

− Det er helt normalt, at man ikke spiser noget, når man er syg. At man mister appetitten og taber sig. Men det er ikke noget, der bliver gået særlig meget ind i. Der har måske været lidt den opfattelse, at det bare er mad, og at det er patientens eget ansvar. Man har nok været for dårlig til at forstå, at ernæring har en stor betydning i forhold til patientens behandling. Og at man faktisk kan få gode effekter både for patienten og samfundsøkonomien ved at prioritere området. 

Henrik Højgaard Rasmussen håber, at rapporten fra Menon Economics vil få politikere til at opdage vigtigheden af en styrket ernæringsindsats.

− Nu har vi en rapport, der viser, hvor mange penge vi kan spare med en ernæringsindsats, som samtidig har positive effekter for den enkelte. Det er en win-win situation. Det gør forhåbentlig, at vi vil blive lyttet til politisk, og at en målrettet ernæringsindsats bliver prioriteret væsentligt op, siger Henrik Højgaard Rasmussen. 

Han ser også, at ernæringsprofessionelle spiller en vigtig rolle, både i kommunerne og på hospitalet: 

− Vi har mange fysioterapeuter på hospitalerne, og det er rigtig godt. Hvorfor har vi ikke diætister i samme grad? Træning og ernæring går jo fuldstændig hånd i hånd, så det vil give god mening.