Mad er vigtig i et godt ældreliv

Vil du starte med at forklare lidt om ambitionerne med den nye ældrelov? 
− Kernen i ældreloven er helhedsplejen, hvor ernæring også kan blive relevant. Helhedsplejen handler grundlæggende om, at de mennesker, der er tæt på den ældre, skal have et handlerum til at samarbejde om at imødekomme den ældres behov for praktisk hjælp, pleje, genoptræning og rehabilitering. 

− Der er nogle forskellige krav til helhedsplejen, som skal give den ældre selvbestemmelse. Vi vil gerne have de ældres ønsker og behov meget mere på banen. Der ligger også et krav om tværfaglighed i helhedsplejen. De medarbejdere, som er ude hos den ældre, skal kende hinanden og samarbejde tværfagligt om den ældres behov. Vi vil samtidig sikre kontinuitet. Den ældre skal kende de personer, der kommer i deres hjem. Derfor skal helhedsplejen løftes ved at have et tværfagligt team samlet omkring den ældre. 

− Det er grundtankerne bag ældreloven. Og så er det selvfølgelig også vigtigt, at vi med den nye ældrelov går fra en meget proces- og standardstyret lov til at have nogle mere overordnede krav til helhedsplejen, som er baseret på tre grundlæggende værdier. For det første selvbestemmelse for den ældre. For det andet tillid til medarbejdere og den faglige ledelse for at signalere, at værdien skabes ude hos den ældre. Den skabes ikke inde på kommunekontoret i en central administration, for at tegne det lidt skarpt op. Og for det tredje samspillet med det, der også skaber værdi og livsglæde i et ældreliv: pårørende, civilsamfund og de lokale fællesskaber. 

Hvordan ser du ernæringsprofessionelles rolle i helhedsplejen? 
− Vi har ikke på den måde nogen kompetence- eller faggruppekrav til helhedspleje-teamet. Hele madleverings- og madservicedelen ligger i sin egen paragraf, hvor vi har videreført den nuværende lovgivning. Det er blot præciseret, at det både gælder i hjemmeplejen og på plejehjem. Vi har ikke en masse standarder og krav i den nye lov. Kravet fra lovgivningens side er, at der skal kunne leveres et ernæringsrigtigt måltid til rimelige penge. Og der er selvfølgelig en masse sundhedsfaglighed i, hvad det indebærer. 

− Fra lovens side har vi altså et krav til, hvad maden skal kunne leve op til, og et krav om helhedspleje. Men hvordan det organiseres, det er op til kommunerne at finde ud af. Jeg håber og tror da, at nogle kommuner vælger at tage ernæringsassistenter, diætister eller andre ernæringsprofessionelle med ind. 

− Ernæringsprofessionelle kan f.eks. blive relevante i helhedsplejen i forhold til vurderingen af den ældres helbredssituation. Det skal ske ud fra et helhedsblik, herunder også den ernæringsmæssige tilstand. Noget af det potentiale, jeg ser i helhedsplejen i ernæringssammenhæng, er, at medarbejderne omkring den ældre i højere grad skal kende den ældre og kunne spotte ændringer. Sker der en udvikling i spisemønstret? Bliver den ældre mere småtspisende? Er der noget, der bliver vanskeligt for den ældre at spise? Det får man bedre rammer for at opdage med helhedsplejen. Frem for i dag, hvor medarbejderne kører ud til den ældre uden at kende hinanden eller tale sammen. Tværfaglighed og den samlede faglige dialog er vigtig. 

I kunne også have sagt: Vi vil have en ernæringsprofessionel med, for vi skal sikre ernæringen for de ældre. Hvad gjorde, at I ikke gik den vej?
− Det er grundlæggende ud fra en frisættelsestænkning. Vi skal fra lovgivers side sætte kravet, altså den overordnede ramme. Og det er et ernæringsrigtigt måltid mad til en rimelig penge. Hele bevægelsen i ældrereformen er, at det er i det kommunale maskinrum, man skal gøre sine hoser grønne og vise, at I som ernæringsprofessionelle har nogle kompetencer, der er relevante i forhold til ernæring. Jeg håber, at man i kommunerne kobler andre fagligheder på, fordi man ser, at det giver en større kvalitet, og at det er meningsfuldt, at man arbejder tværfagligt sammen.

Når kvalitetsstandarderne ikke er der, er det op til hver enkelt kommune, hvad der er et ernæringsrigtigt måltid mad. Hvorfor har I valgt ikke at have nogen kvalitetsstandarder? 
− Det er jo frisættelsestænkningen. Det gør vi ud fra en tro på, at det er værdifuldt, at den konkrete organisering og tilrettelæggelse ligger lokalpolitisk. Men kommunerne skal selvfølgelig stille nogle krav til deres leverandører. Og jeg håber da, at vi kommer til at snakke rigtig meget om mad fremover, og at vi får delt de gode madhistorier. I virkeligheden håber jeg også, at vi på sigt får mere data på ældreområdet. Hvordan er tilfredsheden blandt ældre − også omkring maden? Hvordan er den ernæringsmæssige tilstand? Kommunerne har et ansvar for, at det er et ernæringsrigtigt tilbud, og det ansvar skal de jo løfte. Men jeg håber da, at vi kommer til at snakke meget mere om mad og madkultur. Og værdien i at sidde og spise sammen. 
 

Der har været en del debat blandt andet på sociale medier om mad til ældre, hvor man sætter spørgsmålstegn ved, om maden er god nok. Hvad tænker du om den debat?
− Jeg er nysgerrig på, hvad vi egentlig ved om mad og madtilfredshed. Jeg tror, det er utrolig vigtigt at få nogle data. For i virkeligheden så ved vi ikke ret meget om, hvordan tilfredsheden er med maden. Der findes nogle undersøgelser, men de er gamle. Så det kunne være virkelig godt at få noget mere data. Og når det er sagt, så synes jeg, det er ærgerligt, når toningen bliver sådan, at ældremad er dårligt. Det synes jeg ikke matcher med de ting, jeg har set. Med respekt for, at jeg ikke har det fulde billede, så ser jeg meget mad, hvor nogen gør sig umage med at lave god mad til ældre. Og lad os da endelig begynde at snakke mere om det. 

- Jeg tror ikke, at de enkelte meget kritiske eksempler, der er blevet fremlagt, står til troende. Ældre skal selvfølgelig have ordentlig mad, så derfor skal man jo tage det alvorligt og være nysgerrig der, hvor det ikke er god, ordentlig mad. Og det skal kommunerne i særdeleshed også, for det er der, man kan rette sin utilfredshed hen. Men jeg tror også, vi skal fortælle lidt mere om, hvad mulighederne er for at lave god mad til ældre. Der er mange rigtig fine måltider derude.

Du har besøgt flere steder, hvor vores medlemmer arbejder med at lave mad til ældre. Hvilket indtryk gjorde det på dig?
− Grundlæggende fik jeg et indtryk af en kæmpe stolthed i faget hos dem, vi besøgte. Det var udtalt, at det handlede om at bruge sin faglighed til, at man som ældre skulle glæde sig til et godt måltid mad. Det er gode eksempler på, at vi skal sætte fokus på at få noget mere glæde ind i at tale om mad og det at spise sammen. Lad os få vist nogle af de gode eksempler og få noget stolthed og glæde ind i ældremad. 

- Et af de steder, jeg besøgte, sad vi samlet ved bordet og spiste mad sammen. De ældre var glade og tilfredse med maden, og vi sludrede om mad og alle mulige andre ting, imens vi spiste. Måltidskulturen er også vigtig, synes jeg. Måltidet er noget, man gør i fællesskab. Og det har at gøre med ældres trivsel og livskvalitet, som jo er hele hovedformålet med ældreloven og værdien om selvbestemmelse. Ældreloven giver nogle rammer for, at hvis mad og måltider er vigtige for de ældre, så er det også noget, man skal interessere sig for som enten privat eller kommunal bedrift.

Der bliver talt meget om, at der kommer til at mangle SOSU-assistenter. Vi står over for samme udfordring i forhold til ernæringsassistenter, hvor der vil mangle hver tredje i løbet af de næste ti år. Hvad tror du, at det vil betyde for ældreplejen?
− Rekruttering og arbejdskraft er vel den allerstørste udfordring for hele ældreområdet og mange andre sektorer også. Hele det her omkring arbejdskraft er jo bare en giga udfordring. Og der har vi lagt os i selen på forskellig vis fra regeringens side. 

− Ældreloven handler også om at skabe nogle bedre arbejdspladser. Hvis du ser på ældreområdet, så er der et relativt højere sygefravær end på andre velfærdsområder, og der er også en højere personaleomsætning. Så det er jo noget med at få skabt de gode arbejdspladser. Så selvom det ikke i lovgivningsmæssig sammenhæng kan være et primært mål med en ældrelov, så har der været fokus på at skabe gode arbejdspladser. 

- Velfærds- og uddannelsesområdet bliver også prioriteret med den nye uddannelsesreform. Og jeg tror også, det handler om det gode omdømme. Vi skal være meget bedre til at sprede de gode historier som den gnist og stolthed, jeg oplevede i de køkkener, jeg besøgte. Vi skal have nogle flere data, det mangler vi inden for mange velfærdsområder. Men jeg synes også, at vi har et politisk ansvar for at skabe et bedre omdømme, så der er flere, der synes, det er nogle gode fag at være i.

Artiklen er fra fagbladet Appetit 1 2025.