ghita
Fagblad 6, 2018

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Ghita Parry, formand

Leder: Samarbejdet er livsvigtigt

Den bedst mulige behandling af kræftpatienter kræver fokus på ernæring. Det gør samarbejdet mellem kliniske diætister og kræftsygeplejersker livsvigtigt, og rammerne skal være til det. Det er de ikke i dag.

Ernæringstilstanden er vigtig for at sikre så godt et behandlingsforløb som muligt, når man er ramt af en kræftsygdom. Men alt for meget af ansvaret for ernæringen overlades til patienterne selv og deres pårørende i stedet for det sundhedsfaglige personale. Det viser en ny undersøgelse fra Kost og Cancer, som forbundet er en del af. Det betyder, at alt for mange kræftpatienter ender med at blive underernærede, og i nogle tilfælde er det underernæring, patienterne dør af, og ikke selve sygdommen. Derfor er det utrolig vigtigt, at det lægefaglige personale sikrer, at patienterne får en ordentligt kost eller tilskud, og at rammerne er på plads, så der kan tilbydes en fokuseret ernæringsmæssig indsats gennem hele behandlingsforløbet. Der skal være nok diætister, og der skal være tid og ressourcer til det livsnødvendige samarbejde mellem de forskellige faggrupper omkring patienten.

I undersøgelsen efterlyser kræftsygeplejerskerne netop flere diætister på hospitalerne. Og diætisterne opfordrer samtidig sygeplejerskerne til at henvise patienterne til dem langt tidligere end i dag, inden patienterne har tabt sig og er alvorligt underernæret. Begge faggrupper efterlyser desuden bedre muligheder for at samarbejde, det gælder både internt på hospitalet og på tværs af sektorer. Og de efterlyser et system, der gør det enkelt og muligt at udveksle data om de patienter, de behandler.

Så selvom formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg her i bladet giver udtryk for, at de gør det godt på hospitalerne og har fokus på ernæring, viser vores undersøgelse, at opgaven nedprioriteres i det daglige. Der skal satses på tværfaglige ernæringsteam på de onkologiske afdelinger. Og data om kræftpatienters ernæringsstatus skal blive en del af de elektroniske patientjournaler, så patienterne kan følges på tværs af region og kommune.

I undersøgelsen efterlyser begge faggrupper også mere viden om ernæring ved kræft. Det skal løftes af regionerne, der skal lytte til medarbejdernes ønsker om efteruddannelse.
Flere faggrupper peger på, at ernæring ikke skal være en KAN-opgave, men en SKAL-opgave – og jeg er helt enig. Det kræver et ledelsesmæssigt fokus i regionerne og hos hospitalsledelsen, men også på den enkelte afdeling, hvor samarbejdet mellem sygeplejersker og diætister skal styrkes.

Seneste fagbladsartikler

Hanne og Lise Lotte

Små ændringer gør en stor forskel

Trivsel: Åbenhed og dialog er de vigtigste greb til at understøtte elever og medarbejderes trivsel i Mad og Måltidskøkkenet på Odense Universitetshospital.
Estelle

Husk konstruktiv feedback og ros

Estelle Franklin Holmberg er 34 år og ernæringsassistentelev hos Roskilde Madservice. Samtidig er hun elevrepræsentant i Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen.
Mille

Vi fortjener at blive hørt og mødt med respekt og tillid

Mille Eibye Espensen er 24 år og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Hun arbejder i forskningsgruppen for ernæring, bæredygtighed og sundhedsfremme på DTU.
Portræt af Camilla og Emilie i kantinen på Bagsværd Skole.

Klar, parat, skolemads-start!

Ernæringsassistent Camilla Garder og professionsbachelor i ernæring og sundhed Emilie Rasmussen er ansvarlige for at lave skolemad i forsøgsordningen på Bagsværd Skole.
Det Gode Køkken

Kampen for Det Gode Køkken

I Holstebro blev tæppet revet væk under medarbejderne i Det Gode Køkken, da kommunen meddelte, at der skulle spares penge, og køkkenet måske skulle lukke.
Anette

Ekspertens bedste råd til din lønforhandling

Anette Achiam Zenon er specialkonsulent og erfaren lønforhandler for Kost og Ernæringsforbundet. Her får du hendes bedste råd.
Se alle