ghita
Fagblad 1, 2018

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Ghita Parry, formand

Leder: Jeg beholder de gode

Jeg har mange kogebøger. Alt for mange. De ligger i reolen i min stue, i køkkenet, på spisebordet, ved siden af min seng og på kontoret. Nu skal der luges ud. Kun de bedste skal overleve.

Jeg har meget ofte en kogebog i hånden. Jeg læser i den på terassen, i sommerhuset og på vej på familiebesøg. Skal jeg ud at rejse, køber jeg et tykt madmagasin i lufthavnens boghandel, og når jeg er udenlands, skal jeg lige forbi en boghandel for at snuse. Det kunne jo være, jeg faldt over noget spændende og anderledes. Og det resulterer altid i nye bøger til min samling.

Men de roder, bøgerne. Der er alt for mange, og der er ikke system i hverken opbevaring eller kogebogskøbelyst. Jeg køber dem måske pga. forfatteren, det glitrende omslag eller fordi, jeg har fået dem anbefalet. Alt for sjældent er jeg kritisk i mine indkøb. Det har resulteret i en overflod af bøger. De fleste ubrugelige.

Derfor har jeg brugt et par weekenddage i det nye år på at gennemgå samlingen med kritiske øjne. Hvilke skal jeg beholde i et endnu ikke opfundet system, og hvilke skal stilles ved containeren, hvor gode naboer kan snuppe én eller fem til egen kogekunst?

Oprydningen har foreløbigt resulteret i tre bunker:

De kedelige. Hvor opskrifterne er banaliteter og metodikkerne sjuskede og ikke ordentligt gennemtestede. Jeg fatter ikke, at jeg købte dem.

De meget flotte, med smukke fotos og alenlange fortællinger om forfatterens gøren og laden. Hvor opskrifter og metodikker er gode, men mest fyld, fordi selvbiografien skulle kaldes en kogebog. De er tunge og svære at håndtere. Jeg bruger dem sjældent.

De gode kogebøger, hvor opskrifter, billeder og korte tekster gør mig klogere og inspirerer mig til at koge efter en god og logisk metodik. Det er opskrifterne herfra og den mad, der kommer ud af det, der gør størst lykke i hverdagen, og når jeg har gæster.

Bunkerne hjælper. Men der er stadig lang vej til en kortere hylde. Jeg har svært ved at skille mig af med en kogebog, når først den er landet hos mig. Jeg, og andre af samme kaliber, er faktisk rigtigt gode til at holde kogebogsindustrien kørende.

Men oprydningen skal gennemføres. Mit mål er 10-12 kogebøger, som det giver mening at have stående. Som jeg hurtigt kan finde, slå op i, lære af. Som jeg bruger igen og igen. Som ældes af brugen. Det bliver så godt …

Seneste fagbladsartikler

Portræt af Camilla og Emilie i kantinen på Bagsværd Skole.

Klar, parat, skolemads-start!

Ernæringsassistent Camilla Garder og professionsbachelor i ernæring og sundhed Emilie Rasmussen er ansvarlige for at lave skolemad i forsøgsordningen på Bagsværd Skole.
Det Gode Køkken

Kampen for Det Gode Køkken

I Holstebro blev tæppet revet væk under medarbejderne i Det Gode Køkken, da kommunen meddelte, at der skulle spares penge, og køkkenet måske skulle lukke.
Anette

Ekspertens bedste råd til din lønforhandling

Anette Achiam Zenon er specialkonsulent og erfaren lønforhandler for Kost og Ernæringsforbundet. Her får du hendes bedste råd.
Bosager 6

Vi laver en stille revolution

Bæredygtighed: Botilbuddet Bosager i Sønderborg har reduceret sit madspild markant og tilført bælgfrugter i alt fra kransekager til bolognese.
Michella Helbo Viholt - Appetit

Madmor? Jamen jeg er jo meget mere end det

Kostfaglige eneansvarlige har central rolle i dagsinstitutionens hverdag, men kan opleve at stå alene rent fagligt og at blive overset af kollegaer og ledelse.
Portræt af Maria Stagis foran et fad nybagte boller.

Tillid er nøgleordet for Maria

Det er ikke kun børnene i vuggestuen, der skal stå på tæer for at følge med, når Maria Stagis arbejder. Hun er kostfaglig eneansvarlig og tillidsrepræsentant.
Se alle