Sundhed og kost
Fagblad 4, 2018

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Tekst: Sanne Hansen. Foto: Ritzau Scanpix

Hamp som superfood for småtspisende

Ernæring: Man bliver ikke skæv af at ryge industrihamp, men det er en langt bedre idé at spise hampen, for plantens næringsstofsammensætning er fortrinlig. Det betyder også, at der er perspektiver i at bruge hamp til at berige mad til småtspisende.

Charlotte Lauridsen er professor ved Institut for husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet. Hun ved en masse om grises ernæring, men også om menneskers, da de forsøg, hun står i spidsen for, arbejder med grise som modeller for den humane ernæring. Et af de emner, hun har kigget godt og grundigt på, er hamp som næringsmiddel. Og det drejer sig vel at mærke om hamp uden euforiserende effekt.

− Jeg kan godt forstå, at hampeprodukterne begynder at dukke op ude i supermarkederne, for det ernæringsmæssige aspekt er rigtig godt. Der er et sundhedsfremmende potentiale alene i, at fedtsyreprofilen er så fin, forklarer hun. Det er den vigtige balance mellem Omega 6 og Omega 3, der er i top i hampeolien med et forhold på tre til én.

− Omega 3-fedtsyrer er kendte for at have en antiinflammatorisk og en anticarcinogen effekt. Også aminosyreprofilen er god. Den er sammenlignelig med aminosyresammensætningen i æg og soja, forklarer hun.

Lokalt produceret superfood

Et af de steder, der har fået øjnene op for hamps muligheder som fødevare, er Møllerup Gods på Djursland. Her såede man i 2015 for første gang 30 hektar til med industrihamp. Et år senere lanceredes de første produkter på Expo-udstillingen, nemlig hampemel, frø og olie. I 2017 blev der sået på 600 hektar, og ifølge direktør Henrik Rendbøll er efterspørgslen efter godsets produkter stor.

− Jeg har lige vundet leverancen til Änglamark over kineserne, som før har leveret. Det kan jeg, fordi vi er supereffektive og kan konkurrere på prisen på forarbejdede produkter, så det er noget, vi kan være stolte af, siger han.

Dyrkningsmæssigt er hamp en hårdfør plante, og på bare 90 dage vokser den til en højde på cirka 1,75 m. Det betyder, at den overhaler al ukrudt og er med til at rense jorden. Mens dyrkningen er nem, er håndteringen efter høst mere udfordrende. Da hamp ofte spises rå, er det meget vigtigt at have styr på svampe og lignende.

Hamp til småtspisende

Møllerup Gods har i dag en række produkter på markedet og tænker hele tiden i nyt. Eksempelvis om hamp kan bruges til småtspisende.

− Hvis du er småtspisende og skal have fokus på, at alt, hvad du får, er næringsrigt, så giver hamp rigtig god mening, mener Henrik Rendbøll. I forbindelse med ideudviklingen kontaktede han derfor Kulinarium ved Aalborg Universitetshospital, hvor forskningsleder Marie Nerup er positiv over for ideen og derfor gik i køkkenet sammen med personalet på Kulinarium for at prøve produkterne af.

− For patienterne kan der være et potentiale i hamp rent næringsmæssigt, og vi vil derfor gerne finde ud af, om vi kan berige med hamp i stedet for proteinpulver i nogle retter. Men vi er endnu ikke kommet langt nok med eksperimenterne til at sige, om produkterne passer ind i hospitalsleddet, forklarer hun.

Marie Nerup peger blandt andet på den udfordring, at hampemel og flager kan smages og ses i maden − det sidste i form af grønfarvning. Det betyder, at hampen derfor ikke uden videre kan indgå i traditionelle danske retter til den typiske småtspisende patient, der vil reagere imod dette.

Derfor sendes bolden foreløbig tilbage til Møllerup Gods, der arbejder videre med at udvikle opskrifter og ideer.

− Vi er klart nysgerrige i forhold til mulighederne i hamp. Der er jo en stor gruppe af ældre på plejehjem og patienter, der er underernærede. Og der er ikke nogen af os, der har løst opgaven rigtig godt endnu, så det giver god mening at se sig om efter alternative muligheder, siger Marie Nerup.

Helbredende effekter skal undersøges

Også Charlotte Lauridsen ser perspektiverne i at bruge de forskellige hampeprodukter − proteinpulver eller måske hampeolie − til mennesker, der har brug for særlig næringstæt mad. Derudover er hun tilbageholdende med anbefalingerne.

− Hamp er godt, når vi taler om de store næringsstoffer: protein, fedtsyre og fibre. Men der er stadig meget om hamp, vi ikke ved, siger hun og peger på mulighederne i CBD, cannabidiolerne, der består af mange komponenter. Ifølge Charlotte Lauridsen kan de have en positiv effekt på immunforsvaret. Det gælder f.eks. i tarmsystemet, hvor der er receptorer for CBD. Fra dyreforsøg ved man, at en (påført) tarmlidelse kan behandles med CBD, siger Charlotte Lauridsen.

Hvis forskningsmidlerne rækker, vil hun fortsætte sin forskning for at finde frem til  hampens muligheder i behandlingen af tarmlidelserne Crohns og Colitis, som stadig flere får.

− Det er spændende at læse, hvordan hamp har været brugt i den kinesiske medicin blandt andet mod tarmlidelser. Jeg er sikker på, at der er stort potentiale i de bioaktive stoffer i planten − eksempelvis CBD, men også fedtsyrerne − i helbredende sammenhæng. Det er netop derfor, jeg forsker i det.

FAKTA

Hamp og næringsværdi

  • Hamp indeholder 30-35 procent protein − og alle ni essentielle aminosyrer.
  • Hamp indeholder 41 procent fedt − heraf mere end 80 procent flerumættede fedtsyrer og blandt andet Omega 6 og Omega 3 i et ideelt forhold 3:1.
  • Hamp er desuden rig på kostfibre, magnesium, jern, vitamin B1, B2 og E og har et meget højt indhold af D-vitamin (24 mg pr. 100 g).

Kilde: Hverdagsmad med hamp − det nye superfood

 

Hampens historie 

Hamp er en gammel kulturplante, der kan dateres tilbage til oldtiden. Dyrkning af hamp kendes tidligst fra Kina fra det 3. årtusinde f.Kr. Derfra spredte dyrkningen sig til Indien og videre til Europa. Helt op til omkring 1890 var det lov i England, at alle bønder skulle dyrke en vis mængde hamp, hvis deres jord var af en bestemt størrelse, da stænglerne skulle bruges til tovværk til flåden. Hamp blev i mange lande desuden brugt til fremstilling af tekstiler. I dag bruges hampefibrene desuden til isolering, fremstilling af plastik og papir og strøelse. De hurtigt voksende planter kan desuden bruges til fremstilling af bioenergi.

Kulinarium

Kulinarium er en forsknings- og udviklingsenhed med speciale i ernæring, mad og måltider til patienter under køkkenfunktionen på Aalborg Universitetshospital.

www.aalborguh.rn.dk/forskning

Seneste fagbladsartikler

Det Gode Køkken

Kampen for Det Gode Køkken

I Holstebro blev tæppet revet væk under medarbejderne i Det Gode Køkken, da kommunen meddelte, at der skulle spares penge, og køkkenet måske skulle lukke.
Anette

Ekspertens bedste råd til din lønforhandling

Anette Achiam Zenon er specialkonsulent og erfaren lønforhandler for Kost og Ernæringsforbundet. Her får du hendes bedste råd.
Bosager 6

Vi laver en stille revolution

Bæredygtighed: Botilbuddet Bosager i Sønderborg har reduceret sit madspild markant og tilført bælgfrugter i alt fra kransekager til bolognese.
Michella Helbo Viholt - Appetit

Madmor? Jamen jeg er jo meget mere end det

Kostfaglige eneansvarlige har central rolle i dagsinstitutionens hverdag, men kan opleve at stå alene rent fagligt og at blive overset af kollegaer og ledelse.
Foto af en person der sidder ved spisebordet.

Underernæring æder af pengekassen

Samfundet kan spare milliarder gennem en målrettet indsats mod underernæring. Interview med klinisk professor Henrik Højgaard Rasmussen om Menon-rapport.
Diætistsamtale Tårnby Kommune

“Vi kommer allerede på banen, når en borger har tabt sig ét kilo”

Klinisk diætist Christina Viola Christiansen står i spidsen for Tårnby Kommunes ernæringsenhed, som arbejder målrettet med at forebygge underernæring.
Se alle