Forbundet er i hak med medlemmerne

Forbundet har spurgt og spurgt. Og spurgt igen. 2017 har været tæt pakket med undersøgelser. Medlemmerne har svaret. Ikke alene på alle de mange spørgsmål om tilfredshed med forbundet, forventninger til arbejdslivet og måden at bruge forbundets kommunikation og service på. Nej, også på ting, som der end ikke er blevet spurgt om.

− I har uddybet jeres svar og er kommet med ideer og kritik. Det vil jeg meget gerne kvittere for på hovedbestyrelsens vegne, siger Kost og Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Jeg tager det som et udtryk for et oprigtigt ønske om at bidrage til udviklingen. Med jeres svar og tålmodige uddybninger har vi fået nogle solide pejlemærker og ved, hvilken retning vi skal gå. Og der er nok at tage fat på.

Rådgivningen scorer højt

Kost og Ernæringsforbundet har også tidligere spurgt til medlemmernes tilfredshed, nemlig i 2014. Svarene fra 2017 viser, at medlemmerne fortsat er tilfredse og loyale over for forbundet. Forbundets image er klart forbedret siden sidst og scorer højt på point. Det gælder også den rådgivning medlemmerne får. Den scorer særdeles højt på tilfredshedsskalaen, 81 point på en skala fra 1-100. Det er fire point højere end i 2014 og bedre end i andre organisationer, som forbundet kan sammenligne sig med.

Undersøgelsen viser, at medlemmerne er tilfredse med de muligheder, de har for at komme i kontakt med forbundet (84), og vurderer rådgiverne som både fagligt kompetente og imødekommende (78/84).

I undersøgelsen ligger der imidlertid også et signal om, at medlemmerne forventer denne høje kvalitet i rådgivningen.

− Og det er fair, siger Ghita Parry. Vi vil gøre, hvad vi kan for, at alle ansatte i forbundet, tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen, regionsformændene på lokalt niveau og jeg selv lever op til forventningerne. Rådgivning er nemlig ikke alene den juridiske rådgivning om jeres rettigheder, løn og arbejdsvilkår, som I får fra forhandlingsafdelingen. Rådgivning får I også, når I efterspørger kost- og ernæringsfaglig viden i professionsafdelingen, på møder og arrangementer eller beder om hjælp til kommunikation og f.eks. viden om ytringsfrihed i politisk afdeling.

Sekretariatet er derfor netop nu i gang med en intern rådgiveruddannelse.

Der er samtidig fokus på at udvikle grunduddannelsen for tillidsrepræsentanterne, da undersøgelsen viser, at nogle kolleger vælger rådgivning fra tillidsrepræsentanten fra, fordi de er i tvivl om fortroligheden i rådgivningen.

− Det signalerer, siger Ghita Parry, at der er behov for at styrke tillidsrepræsentantens rolle på arbejdspladserne.

Regionsformændene står for den højeste scorer i rådgivningen om lokale forhold. Men også regionsformændene kommer på skolebænken og får f.eks. tilbudt yderligere politisk skoling.

− Så alle engageres, når det handler om at fastholde den høje kvalitet i rådgivningen, understreger formanden.

Stærkt professionsfagligt forbund

Også forbundets image scorer højt i medlemsundersøgelsen (73), tilmed fire point højere end sidst. Det er f.eks. et signal om, at forbundet fremstår som troværdigt og pålideligt (78). At medlemmerne opfatter forbundet som et stærkt professionsfagligt forbund (74) og et forbund, der varetager kost-, ernærings- og sundhedsfaglige interesser (76) og kæmper for at forbedre professionens image (74).

− Det er jeg med god grund stolt over, siger Ghita Parry. Men undersøgelsen viser også, at vi ikke skal hvile på laurbærrene, for I vægter forbundets image meget højt. Noget tyder på, at vi skal blive endnu bedre til at informere jer om den indsats, som forbundets politikere og sekretariatsmedarbejdere samarbejder med jer om, som skal gøre samarbejdspartnere og politiske beslutningstagere opmærksomme på jeres kompetencer. Målet er at højne professionens status og at sikre de eksisterende job, men også at skabe nye, fagligt relevante og udfordrende job på fremtidens arbejdsmarked.

Der skal tænkes nyt

Når det drejer sig om at varetage medlemmernes interesser, viser undersøgelsen, at det lykkes på en række områder, men ikke på alle. Kost og Ernæringsforbundet formår at forbedre professionens omdømme, mener medlemmerne (73). Men vurderes omvendt ikke at spille nogen fremtrædende rolle i medlemmernes professionelle liv (64). Slet ikke når medlemmerne er under 30 år. De unge efterlyser samtidig en højere grad af nytænkning i forbundet.

− Vi er nysgerrige på, hvad I helt præcist savner, og vil finde en måde at gå i dialog med jer om udviklingen. Siden vi i 2016 vedtog en ny og mere demokratisk struktur, har vi arbejdet på at engagere flere unge i det politiske arbejde og på en mere uforpligtende måde. Man kan kaste sine kræfter ind der, hvor man synes det giver mening og f.eks. være med i en kortere periode. Den linje fortsætter vi. Vi tilbyder nye typer arrangementer med afsæt i jeres ønsker. Og mødes gerne på de sociale medier til en rask meningsudveksling, siger formanden.

Ny forstærket lønstrategi

Generelt set har forbundet samme score på ‘interessevaretagelsen’ som de øvrige organisationer i FTF.

− Men det ændrer ikke på den udfordring, at I er knapt så tilfredse med forbundets indsats for at forbedre jeres løn og ansættelsesvilkår som eksempelvis barsel, pension og omsorgsdage, siger Ghita Parry.

− Derfor er vi også allerede i gang med forstærket lønstrategi, så vi, ud over at kæmpe for jer ved de kollektive forhandlinger, vil være mere nærværende − og pågående − ved de lokale lønforhandlinger. Vi vil skabe os et overblik over, hvornår forhandlingerne foregår hos jer, så vi kan være på forkant, ruste jer til forhandlingerne og bakke jer op, når de finder sted.

Kost og Ernæringsforbundet har netop nu fokus på at styrke løn og arbejdsvilkår gennem de kollektive overenskomster.

− Trods lønløft til forskellige medlemsgrupper over årene kan vi hurtigt blive enige om, at det kun går for langsomt, siger Ghita Parry. Men det, vi lige nu kan glæde os over, er, at der ved OK18 er en historisk opbakning til Sundhedskartellets og forbundets ligelønskrav: Der skal arbejdes med lønskævhederne mellem de forskellige faggrupper, de laveste lønninger skal løftes, og der skal skabes lige løn for lige arbejde. Det skal ikke være en ulempe at arbejde på et kvindedomineret område, som f.eks. det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige, fastslår Ghita Parry

Kost og Ernæringsforbundet arbejder desuden på at styrke repræsentationen på det private arbejdsmarked, og der har gennem længere tid været en indsats i gang for at forbedre vilkårene for medlemmer, der arbejder i job − eventuelt som selvstændige − der ikke er dækket af forbundets overenskomster,

Medlemmerne skal tættere på forbundet

Det personlige møde er afgørende. Sådan er det mellem mennesker. Og sådan er det mellem forbund og medlemmer. Medlemsundersøgelsen viser, at knapt halvdelen af jer har deltaget i et eller flere af forbundets arrangementer inden for de seneste 12 måneder. Og det ser ud til at øge både loyaliteten og tilfredsheden.

− Hovedbestyrelsen vil derfor sammen med regionerne målrette tilbuddene for at få flere med. Det kan være de faglige arrangementer og temamøder. Men det kan også handle om at knytte en tættere kontakt til kolleger eksempelvis gennem netværk og fagråd samt skabe en tættere og mere tillidsfuld kontakt til tillidsrepræsentanterne og regionsbestyrelserne, nævner Ghita Parry, der slutter med at minde om Kost og Ernæringsforbundets mission:

− Vi arbejder for, at det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige fællesskab lykkes, styrkes og anerkendes, og en af de ambitioner, der er vigtige at indfri, hvis det skal lykkes, er at have tilfredse medlemmer og et levende demokrati.

− Så selvom I inden for det seneste halve år har svaret på rigtig mange spørgsmål, er vi ikke færdige med at bede om jeres meninger og spørge til jeres ønsker og behov. Jeres tilbagemeldinger viser os, hvilke indsatser der skal styrkes eller skifte fokus, så vi kan yde den bedste service.