En samlet profession, en fælles fremtid, én organisation

− Det gælder ikke om selv at blive synlig, men om at løse ernæringsproblemerne sammen. Og det gør vi bedst som en samlet profession, nåede Mette Pedersen at bemærke, inden hun, som formand for FaKD, og Ghita Parry, som formand for Kost og Ernæringsforbundet, gik ind ad hver sin dør i DGI-byen i København. Opgaven var at holde en ekstraordinær generalforsamling i hver sin organisation. Begge formænd havde en klar forventning om, at når de igen kom ud af døren, var det med en samlet organisation i ryggen.
Og sådan gik det også.

Et fagligt selskab

Siden oktober 2016 har formandskaberne i de to organisationer arbejdet på en vision om at samles og har beskrevet såvel processen som fordelene for alle medlemsgrupper. Det har de gjort så overbevisende, at lidt over 98 procent af de fremmødte ved de ekstraordinære generalforsamlinger i såvel Århus som København stemte ja til sammenlægningen. Det betyder, at Foreningen af Kliniske Diætister fra den 1. oktober er et Fagligt selskab af kliniske diætister i Kost og Ernæringsforbundet.
− Jeg er stolt, det er en historisk dag. Jeg har dog ikke et sekund været i tvivl om, at Kost og Ernæringsforbundets medlemmer ville bakke op om visionen om at samle professionerne. Alle, der arbejder med ernæring, ved, at vi har brug for hinanden for at lykkes med vores arbejde, uanset om vi behandler, forebygger, underviser eller formidler, forsker, leder komplekse måltidsorganisationer eller laver dejlig mad, sagde Ghita Parry, da alle deltagere havde bænket sig for at blive præsenteret for det samlede resultat af afstemningen.

En fælles fremtid

− Afstemningen viser helt tydeligt, at vi vil fællesskabet. Vi vil udvikle os, styrke professionen og sætte ernæring på dagsordenen − SAMMEN. Vi har lagt uenighederne bag os og ser fremad, og vi har en ambition om at styrke vores faglige profil, diætisternes stærke profil og det brede professionsfællesskab. Det betyder, at vi vil opnå større gennemslagskraft blandt andet i vores politiske mærkesager over for arbejdsgivere og politiske beslutningstagere, lød det fra Ghita Parry.
Og så var det tid til at lade champagnepropperne springe og lykønske hinanden med at være en del af ‘et stærkt professionsfællesskab’.

Sammen i hverdagen

Ernæringsassistent Charlotte Andresen og ledende økonoma Eva Vincent, begge Æblehaven i Brøndby Strand, er heller ikke i tvivl.
− Sammenlægning er det helt rigtige. Vi skal arbejde sammen i hverdagen, og det er godt, for vi kommer til at stå så meget stærkere i samarbejdet med kolleger med en anden profession. Vi har netop haft en utrolig positiv oplevelse med at ansætte en klinisk diætist i køkkenet. Erfaringen er, at vi med vores fælles kompetencer kan mere og når bredere ud med vores budskab. Lydhørheden er ganske enkelt større.

Én til at forhandle  

Teamchef på Hørgården i København, Vera Jensen, har endnu et argument frem for slå kræfterne i organisationerne sammen.
− Der har været tvivl om overenskomsterne. Hvem kan forhandle for os? Vi skal selvfølgelig være medlem af den organisation, der har forhandlingsretten. Og nu ved vi, hvor den er, slår hun fast.

Ingen kan stå alene

− Vi har alt at vinde ved denne sammenlægning. Jeg er helt tryg ved, at det kun bliver godt, lyder det fra klinisk diætist Joan Lyk Andersen fra Kalundborg Kommune.
− Da jeg blev færdig i 2006, var jeg forvirret over at blive mødt af to organisationer. For mig resulterede det i en dobbeltorganisering, som betyder, at jeg gennem årene har deltaget i arrangementer i begge organisationer. Og i dag har jeg stemt begge steder for at være helt sikker på, at sammenlægningen ville lykkes, tilføjer hun med et smil.
− Vi − altså os der er kommet til senere − har forstået, at der på et tidspunkt har været et brud mellem de to organisationer. Men i dag er de færreste en del af det, og ingen ved rigtigt, hvad det handler om. Har det mon været noget med et vist hierarki i uddannelserne? Men ingen er vigtigere end andre. Diætisternes arbejdsfelt er blevet bredere i og med, at der er langt flere diætister i kommunerne i dag. Og hvis vi skal lykkes med at komme ernæringsproblemerne til livs, skal vi arbejde tværfagligt. Ingen kan stå alene.

Rum til forskellighed

Jonna Sylow, der har mange års erfaring som diætist på blandt andet Helsingør Sygehus bag sig, har været organiseret i både en og to organisationer
− Godt, at det lykkedes! Jeg har altid beklaget adskillelsen. Det har set ud som om, det var vigtigt at være enten teoretiker eller praktiker. De to grupper har ikke tidligere til fulde anerkendt hinandens kompetencer. Og jeg tror faktisk, at skepsis er gået begge veje − selvom fornemmelsen nok har været, at det var diætisterne, der ikke ville samarbejde med praktikerne …
− Jeg er glad for, at vi er kommet videre. I dag er det et must at være stor. Vi kommer ingen vegne som en lille organisation. Men vi skal selvfølgelig huske at give rum til forskelligheden. Diætisterne kan ikke bare glide ind på rækkerne, siger Jonna Sylow med et lille smil og tilføjer:
− I dag går min bekymring snarere på, at der er mange unge, der ganske enkelt ikke er med i fagforeningen. Og ikke ved, hvor stor betydning det har at være en del af et fagligt fællesskab.