Når lugte- og smagssansen forsvinder

Ofte er tab af lugte- og smagssans det første og eneste symptom på covid-19. Tab af lugtesans er dog et almindeligt symptom ved forkølelser og influenza, især for ældre og ved virus, der hører til corona-familien. Men det er nyt, at lugtetabet også rammer yngre, der har et mildt covid-19-forløb, og at de ofte også har tab af smagssansen.

Therese Ovesen er klinisk professor, overlæge og dr.med. på Flavour Klinikken ved Aarhus Universitet, der er den eneste klinik for lugte- og smagstab i Danmark. Hun er derfor meget optaget af, hvordan smags- og lugtesanstab i forbindelse med et covid-19-forløb skiller sig ud fra andre sygdomsforløb. Ifølge Therese Ovesen viser store europæiske spørgeskemaundersøgelser, at over halvdelen af dem, der har symptomer på covid-19, giver udtryk for, at de har lugte- og smagspåvirkninger i større eller mindre udstrækning.

− De, der oplever påvirkninger af lugte- og smagssansen, blev bedt om at anføre, i hvor svær grad på en skala fra 0 til 100 den enkelte sans var påvirket. Sværhedsgraden for lugtesansen blev oplyst til omkring 80, mens sværhedsgraden for smagssansen var 69. Nogle rapporterede, at de havde en underlig følelse i munden, hvor de for eksempel ikke kunne føle forskel på, om det var en bid af en bøf eller et stykke viskelæder, de havde i munden. Sværhedsgraden her lå på 37. Samlet set er covid-19 lugte- og smagstab langt mere omfattende og værre end ved almindelige influenzaer, siger Therese Ovesen.

Lugte- og smagssansen er forbundne

Smagssansen er primitiv. Vi er kun i stand til at smage salt, surt, sødt, bittert og umami. Alle nuancer i maden ud over disse fem grundsmage skyldes vores lugtesans.

− Finten ved covid-19 er, at det forstyrrer smagssansen, at lugtesansen er væk. Men også selve smagscellerne er påvirket, så der skal mere power på − altså større koncentrationer af grundsmagene til − før man kan registrere, om noget er salt, sødt, surt og så videre. Der skal for eksempel kraftig surhed til, før man kan registrere, at det er surt. Det kan være svært at afgøre, om man smager kiwi eller appelsin. Hvis man hælder salt nok i maden, så kan man kun smage salt og intet andet. Det kan derfor få stor betydning for ens madoplevelse. Samtidig er det en udfordring at lave mad til andre som ernæringsprofessionel, siger Therese Ovesen.

Netop fordi lugte- og smagssansen er så nært forbundne, kan det være svært selv at vide, om det er lugtesansen, smagssansen eller begge dele, der er nedsat eller tabt. Til en vis grad kan man teste det selv.

− Hold dig for næsen, og put mad i munden. Smag på det, og find ud af, om det smager af noget. Hvis du så slipper grebet om næsen, mens du har maden i munden, kan du lægge mærke til, om du nu kan opfange nuancer i smagen. Hvis du ikke kan det, har du en forstyrret lugtesans, forklarer Therese Ovesen.

Forvrænget lugtesans

Ofte forbedres smagssansen først efter covid-19, og lugtesansen følger langsomt efter. Når lugtesansen er ved at vende tilbage, får man ofte forvrænget lugtesans. Selvom det ifølge Therese Ovesen er et positivt tegn på bedring af lugtesansen, opleves det af mange som langt værre end lugtetabet.

− Den forvrængede lugtesans gør, at mad hos nogle kan stinke af råddenskab, afføring og prutter. Kød og tomater kan hos nogle lugte af afføring, og man kan have en oplevelse af at være i en gylletank, når man er i nærheden af disse fødevarer. Citrusfrugter kan lugte af for eksempel råddent hvidløg. Hos andre er det en oplevelse af at have røglugt i næsen, som om der er ildebrand i nærheden, siger Therese Ovesen, der peger på, at der ikke er noget mønster i lugtforvrængningerne ved covid-19.

− Hvis man forestiller sig, at lugtesansen er som en stregkode, hvor man mangler nogle streger ved tab af lugtesansen, så kommer nogle af stregerne igen, når hjernen begynder at kunne genkende forskellige lugte. I forsøget på at genkende en lugt leder hjernen efter et match, og derfor kan mna i starten opleve, at mad lugter af eksempelvis afføring og råddenskab. Så selvom det ikke opleves positivt, er en forvrænget lugtesans et godt tegn. Fasen med forvrængede lugte kan dog vare i flere måneder.

Hvor lang tid går der, før lugte- og smagssansen vender tilbage?

− Forstyrrelserne i lugte- og smagssans blev først anerkendt som symptomer på covid-19 i slutningen af april 2020. Det er for kort tid til at sige noget sikkert om, hvor lang tid det kan tage, før man igen kan lugte og smage, og om det for nogle betyder et varigt tab af lugte- og smagssansen. Indtil nu ser det ud til, at 85 procent af danskere, der har haft covid-19, efter seks måneder er helbredt eller er godt tilfreds med en let forringet lugte- og smagssans. Dog er der 15 procent, der slet ingen bedring mærker eller kun lidt. Hvis man har haft problemer med lugte- og smagssansen i over et år, er det næppe sandsynligt, at det bliver bedre.

− Der skal dannes nye nerveceller og nyt væv, for at lugtesansen fungerer igen. Lægerne ved fra lammelse ved infektioner på stemmebåndet, at hvis det har stået på i mere end et år, er der en meget lille sandsynlighed for, at det bliver bedre. Jeg antager, at det samme vil gælde for lugtesansen, uden at det kan siges med sikkerhed, siger Therese Ovesen.

Vigtigt med træning af lugtesansen

Lugtetræning er afgørende for at genvinde lugte- og smagssansen. Jo før man kommer i gang, desto bedre, for det tager tid at få sanserne til at fungere godt igen. Ifølge Therese Ovesen skal man regne med, at der mindst går tre måneder, før træningen har effekt. På Flavour Klinikken vurderer lægerne ikke patienterne, før de har trænet deres lugtesans i tre måneder.

− Undersøgelser viser, at træning giver over 50 procents bedring. Man får ikke nødvendigvis en normal lugtesans, men den bliver bedre, siger Therese Ovesen.

Træningen består i, at man systematisk hver morgen og aften lugter til fire lugte. Det kan for eksempel være rose, citron, nellike og eukalyptus. Man lugter til disse dufte i mindst 20 sekunder.

− Det er vigtigt, at lugtene er i høje koncentrationer, og hvis man ikke har velegnede lugte derhjemme, kan man bruge æteriske olier, som kan købes i helsekostbutikker, online eller i større supermarkeder.

Efter tre måneder kan en eller to af de fire lugte erstattes af andre lugte, fordi det gør træningen mere effektiv. Therese Ovesen anbefaler desuden, at man sørger for at spise tilstrækkeligt med fed fisk og eventuelt tager omega-3 tilskud i form af fiskeolie, fordi det muligvis kan beskytte lugtesansen. Man ved det dog ikke med sikkerhed.

Få nydelse på anden måde

Når maden ikke lugter og smager, som den plejer, kan det være svært at nyde maden. Nogle taber sig i vægt, fordi de mister appetitten. Andre overspiser, fordi de håber på, at der vil komme en smagsoplevelse på et tidspunkt, hvis de spiser mere. Hvis man har problemer med lugte- og smagssansen, kommer man nemt til at spise ensidigt.

− Humlen er, at man kan ende med for ensartet kost, der består af for meget sukker eller salt. Man kan komme til at få for lidt proteiner, vitaminer og mineraler. Hvis man for eksempel ikke bryder sig om citrusfrugter, så kan det være svært at få C-vitaminer nok. Vi har et samarbejde med en senfølgeklinik, hvor vi tager blodprøver af patienter med manglende lugte- og smagssans for at følge deres helbredstilstand, siger Therese Ovesen, der anbefaler, at man er ekstra opmærksom på at få næring nok.

Ud over at genoptræne sanserne er der andre ting, man kan gøre for at få næring og nydelse fra maden. Barbara Vad Andersen er adjunkt ved Institut for Fødevarer i teamet Fødevarekvalitet, Perception & Samfund på Aarhus Universitet. Hun leder forskningsgruppens arbejde omkring appetit og har i forbindelse med covid-19 stået for forskning, der med bevilling fra EIT Food undersøger, hvordan man kan bevare appetit og nydelse, når man har haft covid-19 og har mistet sin lugte- og smagssans.

− Vi spiser primært af to årsager. Vi spiser, fordi kroppen har behov for næringsstoffer, og fordi vi søger belønning og nydelse. Særlig sidstnævnte udgør en stor del af vores spiseadfærd. Vi ved, at sanseoplevelsen er den primære drivkraft, når det handler om nydelse ved mad, og ofte er det især madens smag, som giver os nydelse. Så når lugtesansen ikke fungerer, og man dermed ikke kan sanse madens karakteristika, er nydelsen ofte kraftigt nedsat. Men det er muligt at kompensere og bevare noget af nydelsen, siger Barbara Vad Andersen.

− Det kan ske ved at fokusere på de sanser, der er bevaret. Nogle er i stand til bevidst at dreje fokus hen på syns- og følesansen og kan derved opnå en større nydelse fra maden end dem, som bevarer fokus på den manglende smags- og lugtesans.

Barbara Vad Andersen foreslår, at man kan øge fokus på følesansen ved at skabe en variation i madens tekstur, så den indeholder forskellige små elementer. Man kan for eksempel sørge for, at maden indeholder nogle sprøde komponenter som hakket gulerod eller nødder. Man kan også øge fokus på følesansen ved at tilføre noget brændende som chili eller skabe en variation i madens temperatur ved for eksempel at tilføje kold creme fraiche til en varm suppe.

Undgå nye fødevarer

Den forskning, som Barbara Vad Andersen har stået i spidsen for, viste også, at appetitten nemmest bliver bevaret, hvis man holder sig til fødevarer, som man allerede har kendskab til.

− Hvis man ikke kan danne associationer til erindringen af smagen, kan indtaget være forbundet med væmmelse. Årsagen skal formentlig findes i den evolutionære udvikling, hvor vi har brugt smagen til at lære, hvad der er sikkert eller skadeligt at indtage. Hvis vi ikke har smagen af fødevaren til at guide os, kan det være en helt naturlig reaktion, at maden forbindes med væmmelse. Så selvom jeg langt hen ad vejen er fortaler for at eksperimentere med sensoriske oplevelser og ukendt mad, så er det i en situation med tab af smags- og lugtesans på grund af covid-19 bedst at holde sig til velkendte fødevarer, hvis man ønsker at bevare appetitten, siger Barbara Vad Andersen.