Hvad er op og ned i diskussionen om BMI og ernæringsscreeninger?
For et par uger siden var statsminister Mette Frederiksen ude med riven ift. den offentlige sektor og ressourceforbruget i ældreplejen. Det skal være slut med at f.eks. at måle de ældres BMI. I stedet skal tiden bruges på, at de ældre på plejehjemmene får frisk luft hver dag.
Kost og Ernæringsforbundet mener ikke, at man bare skal afskrive BMI eller tilsvarende systematiske målinger og vejninger. F.eks. bruges BMI som en indikator for behov for ernæringsindsatser på sygehusene, mens tilsvarende målinger af f.eks. ældre i almen praksis og kommunerne bruges, når det handler om at opspore ernæringsrisiko og underernæring.
Men hvad kan man egentlig bruge BMI til – og hvad skal man passe på med? Hvilke andre mål kan man med fordel bruge? Og hvorfor er underernæring fortsat et overset sundhedsproblem, som skal løses, før de ældre overhovedet har kræfter til en tur i det fri?
Det kan du dykke ned i her på siden, hvor vi har samlet en række relevante artikler og cases om arbejdet med underernæring.
Vejledning i høring og Ernæringsugen
Kost og Ernæringsforbundet har bidraget til høringsudkast til ny vejledning om ”Underernæring, opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko”. Se høringssvar og vejledningen her.
Derudover sætter vi sammen med ONCA-Danmark fokus på netop problematikken med borgere og patienter i ernæringsrisiko, når vi afholder Ernæringsugen i uge 44. Se hvordan du deltager.
På trods af flere års diskussion af, hvorvidt BMI er et godt mål for ernæringstilstanden, er det ofte det mål, der anvendes, når der skal tages stilling til behovet for et vægttab eller det modsatte. Men BMI tager ikke hensyn til kropssammensætning, alder og funktionsevne. En veltrænet voksen kan have et relativt højt BMI og være sund og rask. Mens et højt BMI hos en ældre kan være et signal til et vægttab, der imidlertid risikerer at føre til et tab af muskelmasse, det kaldes sarkopeni, og det vil forringe funktionsevnen yderligere.
Underernæring rammer ganske mange mennesker, og især nogle af vores svageste medborgere, nemlig patienter og ældre på plejehjem og i hjemmeplejen er i risiko for underernæring. Konsekvenserne er betydelige – både for det enkelte menneske og samfundet.
Vi ved en masse om, hvad der virker effektivt mod underernæring. Men alligevel er vi som samfund ikke lykkes med at komme problemet til livs.
Ernæringsteam i kommunerne kan begrænse antallet af underernærede ældre, hvis teamet systematisk opsøger og inddrager borgerne i behandlingen. Det viser indsatsen i Roskilde, hvor ældreplejen på få år er gået fra nul til syv kliniske diætister.
Sådan lyder opskriften på et koncept for underernærede. Konceptet, der er udarbejdet af dygtige ernæringsprofessionelle, skaber glæde hos patienter, pårørende og personale på Hospitalsenhed Vest i Region Midtjylland. Kost og Ernæringsforbundet anbefaler konceptet udrullet til hele landet.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.