Sundhed og kost
Fagblad 4, 2018

Tekst: Sussi Boberg Bæch. Foto: Ritzau Scanpix 

BMI viser ikke det hele billede

Ernæring: Vi risikerer at vurdere forkert, når BMI bruges som et entydigt mål for den optimale vægt i relation til risikoen for livsstilssygdomme. Det gælder hos yngre, men især hos ældre voksne.

På trods af flere års diskussion af, hvorvidt BMI er et godt mål for ernæringstilstanden, er det ofte det mål, der anvendes, når der skal tages stilling til behovet for et vægttab eller det modsatte. Men BMI er for groft et mål, der ikke tager hensyn til kropssammensætning, alder og funktionsevne. En veltrænet voksen kan have et relativt højt BMI og være sund og rask. Mens et højt BMI hos en ældre kan være et signal til et vægttab, der imidlertid risikerer at føre til et tab af muskelmasse, det kaldes sarkopeni, og det vil forringe funktionsevnen yderligere.

Ældre har ikke meget gavn af BMI

Det er da heller ikke BMI, der er i centrum, når kostkonsulent inden for ældreernæring Katrine Lohmann Simonsen er ude på plejecentrene i Vordingborg Kommune for at gennemgå resultatet af de månedlige vejninger af borgerne.

− Når vi laver en ernæringsvurdering, har vi mere fokus på funktionsevne og risikofaktorer for underernæring, end vi har fokus på BMI. Og det er i overensstemmelse med Socialstyrelsens vejledning til ernæringsvurdering af ældre, siger hun.

Af vejledningen fremgår det, at BMI ikke er medtaget i ernæringsvurderingsskemaet, fordi vurdering af BMI alene har vist sig ikke at være et godt mål, hvis man vil finde frem til de ældre, der har gavn af en ekstra ernæringsindsats.

Vejledningen siger også, at BMI-grænserne for overvægtige raske ældre bør svare til anbefalingerne for raske voksne, mens BMI for syge ældre bør ligge højere. Overvægtige ældre, der har brug for en ekstra ernæringsindsats, eksempelvis på grund af sygdom, skal ikke tabe sig, men holde vægten.

Og det er Katrine Lohmann Simonsen meget opmærksom på.

− Uafhængigt af borgerens BMI drejer det sig om at give den nødvendige mængde protein og energi, så muskelmassen bevares, og vægten vedligeholdes, forklarer hun.

BMI alene er ikke et relevant sundhedsmål

Ved professionshøjskolen Metropol lyder samme melding om BMI hos ældre fra docent i ernæring Anne Marie Beck.

− Vi har meget lidt fokus på BMI hos ældre og langt mere fokus på det uplanlagte vægttab og funktionsevnen, siger hun. Tolkning af BMI kan være problematisk, hvis det ikke tænkes sammen med funktionsevne. Det kan være fint at have et højt BMI, hvis du samtidig har en høj funktionsevne, fordi det afspejler en relativ stor muskelmasse. Omvendt kan du også have et normalt BMI og en dårlig funktionsevne, der afspejler en lav muskelmasse. Derfor er BMI isoleret set ikke et relevant sundhedsmål, hverken for ældre eller for yngre.

BMI bruges dog som et direkte mål i ernæringsscreeningen af indlagte patienter til at detektere undervægt. Og her går grænsen ved et BMI på 20,5.

− Men også her skal BMI sammenholdes med funktionsevnen og den almene tilstand. Hvis du ikke er påvirket funktionsmæssigt, er der ikke noget galt med at have et lavt BMI − uanset om man er ung eller gammel, siger Anne Marie Beck.

Mangler viden om overvægtige ældre

Hvordan man som kost-, ernærings og sundhedsfaglig skal forholde sig til overvægt hos ældre, er et spørgsmål, som Anne Marie Beck ofte får henvendelser om. BMI-grænserne for ældre er nemlig de samme som for yngre voksne, men der er ikke så meget viden om de gavnlige effekter af et vægttab hos overvægtige ældre.

Kropssammensætningen ændres med alderen, så fedtmassen øges, og knogle- og muskelmassen falder, og det kan medføre nedsat funktionsevne. Et vægttab kan yderligere forværre et muskeltab, og derfor kan det være farligt for ældre at tabe sig.

− Uanset om man er tyk eller tynd, er det uheldigt at tabe sig som ældre, medmindre det er en del af et planlagt vægttab, hvor man samtidig styrker kroppens muskler med fysisk aktivitet, anbefaler Anne Marie Beck.

Hvis man er ældre og er kategoriseret som overvægtig, men ikke har komplikationer af sin overvægt, er der ifølge Anne Marie Beck ingen grund til at tabe sig.

− Hvis man er ‘yngre gammel’, det vil sige 65-74 år, er svært overvægtig og har komplikationer af sin overvægt, kan man godt anbefale et vægttab. Men det skal være efter vejledning fra en klinisk diætist og i kombination med styrketræning for at undgå tab af muskelmasse. Her viser studier nemlig flere gavnlige end skadelige effekter af et vægttab.

Der mangler derimod tilsvarende undersøgelser for de overvægtige ‘gamle ældre’ på 75 år eller ældre.

− Her kan vi derfor ikke sige noget om, hvorvidt et vægttab i kombination med fysisk træning vil gavne eller skade, siger Anne Marie Beck.

Ti kilo ekstra belaster leddene

På Institut for Idræt og Ernæring forklarer professor i ældreernæring Inge Tetens, hvorfor BMI er en svær størrelse, når ældres sundhedsrisici vurderes.

− Man ved fra en del longitudinelle studier, det vil sige studier, hvor man følger de samme mennesker i mange år, at et højt BMI formentlig ikke har så stor en betydning for dødeligheden, når man er oppe i alderen, som det har for de yngre. For de ældre er et utilsigtet vægttab i virkeligheden en større prædiktor for dødelighed.

− De sundhedsrisici, der er forbundet med at have et højt BMI i en yngre alder − hjertekarsygdomme, udvikling af type 2-diabetes og forskellige kræftformer − ændrer sig, når man bliver ældre. Og det er i stedet funktionsmål, der bliver relevante. Mange ældre med et højt BMI får besvær med at gå, og hvis de bærer rundt på fem eller ti kilo ekstra, belaster det leddene, så de får ondt i dem.

Inge Tetens påpeger, at BMI ikke siger noget om kropssammensætningen.

− BMI har i mange år været brugt som en indikator for, hvor meget fedt man har på kroppen. Men det siger ikke noget om, hvor meget af fedtet, der sidder som det farlige fedt omkring de indre organer og heller ikke, hvordan fordelingen er mellem muskel- og fedtmasse. I dag vil vi sige, at BMI er et meget groft mål, særligt for de ældre. Man bruger det i mangel af bedre, og fordi BMI kan måles med en vægt og et centimetermål, siger Inge Tetens.

FAKTA

Hvor stammer BMI fra

Formlen blev fremført af den belgiske matematiker Adolphe Quetelet i 1800-tallet og taget op af den amerikanske fysiolog Ancel Keys i 1972, hvor den fik navnet Body Mass Index. US National Institute of Health populariserede BMI i 1985.

Kilde: Blackburn and Jacobs, Int J Epidemiol 2014

Hvad er BMI

Body Mass Index (BMI) er vægten i kilo divideret med højden i anden potens eller højden gange højden i meter.

BMI-grænser for raske voksne

•  BMI under 18,5: undervægt
•  BMI mellem 18,5 og under 25: normalvægt
•  BMI mellem 25 og under 30: moderat overvægt
•  BMI på 30 eller højere: svær overvægt

At være ældre

•  Yngre ældre: fra 65 til 74 år
•  Gamle ældre: 75 år eller ældre

Muskelmassen reduceres fra 50-års alderen med cirka én procent årligt

Livvidden er et bedre mål for sundhed

 

BMI skal suppleres med en måling af livvidden. Den viser, om vi har farligt fedt omkring de indre organer.

BMI som et udtryk for sundhed er blevet problematiseret i nyere tid, blandt andet på baggrund af en amerikansk analyse af 97 studier, som omfatter næsten tre millioner mennesker (JAMA, se læs mere).

− Analysen viser, at dem, der er lidt overvægtige, lever længere, siger Bente Klarlund Pedersen, professor ved Institut for Klinisk Medicin. Og budskabet er, at et BMI på mellem 25 og 30 for voksne ikke nødvendigvis er så farligt. I hvert fald ikke når man bliver ældre, slår hun fast og henviser til en nyere dansk undersøgelse, Østerbroundersøgelsen, der underbygger fundet i de amerikanske studier.

− Østerbroanalysen viste, at det BMI, der er forbundet med den laveste dødelighed, er steget fra næsten 24 i 1970’erne til 27 i perioden 2003-2013. En sandsynlig forklaring er, at vi er blevet mere fysisk aktive, og at et højere BMI er gavnligt, hvis det er et udtryk for en større muskelmasse og mindre af det farlige mavefedt, understreger Bente Klarlund.

− I Østerbroundersøgelsen viste det sig, at der var flere fysisk aktive i den gruppe, man undersøgte i 2003-2013 end i gruppen fra 1970’erne. Og forventningen er, at det skyldes en gennemsnitlig større muskelmasse.

Selvom anvendeligheden af BMI og de nuværende grænser for BMI for voksne bliver debatteret, vurderer Bente Klarlund dog ikke, at vi skal smide BMI i skraldespanden.

− Man kan bestemt godt bruge BMI som sundhedsmål. Et højt BMI er stadigvæk dybt problematisk, siger hun, men tilføjer, at BMI ikke kan stå alene. BMI fortæller nemlig ikke noget om, hvordan kroppens fedt er fordelt.

Derfor anbefaler hun at bruge livvidden som sundhedsmål sammen med BMI.

− Der er masser af studier, der konkluderer, at livvidden er den vigtige. Livvidden reflekterer abdominal fedme og dermed, at man har fedt omkring de indre organer. Undersøgelser viser, at en livvidde, som er større end halvdelen af ens højde, er stærkt korelleret til en øget risiko for livsstilsygdomme, uafhængigt af BMI, siger Bente Klarlund Pedersen, der anbefaler at skrue op for den fysiske aktivitet.

− Det er den måde, man får livvidden reguleret på, siger hun.

 

Læs mere

Let overvægtige lever længere
Amerikansk metaanalyse: jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/1555137

Bør svært overvægtige gamle tabe sig
nutritionsfakta.se

Kostvaner, sundhedsadfærd og vægtstatus blandt 55-64-årige og 65-75-årige danskere

Højrisiko overvægt vejer tungt hos 55-75-årige danskere
food.dtu.dk

Meninger om mad og måltider blandt ældre i eget hjem
agrsci.dk

Seneste fagbladsartikler

ligestilling

Ledelse: Skab ligestilling − også på kvinde-arbejdspladsen

Køn: Ligestilling − er det overhovedet relevant at tale om på arbejdspladser, hvor størstedelen af personalet består af kvinder?
bæredygtighed

Bæredygtighed i medvind

Ambitioner: Kost og Ernæringsforbundets medlemmer knokler derudaf for at gøre de professionelle køkkener mere bæredygtige.
Sundhed og kost

Sverige fører stort − hvordan får vi mere økologi i de offentlige køkkener?

Rapport: 39 procent versus 22 procent. Vi opfatter Danmark som et forgangsland, når det kommer til at indføre økologi.
profil

Maddannelse i babyhøjde

Profil: Signe Severin søsatte for et år siden online-universet Karlas Køkken, hvor hun giver nybagte forældre tips og madopskrifter.
corona

Forbundets corona-helte

Det strømmede ind med mails og henvendelser, da Kost og Ernæringsforbundet efterlyste medlemmer, der har gjort en helt særlig indsats i covid-19-året.
Sundhed og kost

Laver mad ud fra forsigtighedsprincippet

Kantineleder Brian Glenn Pedersen holder sig til velafprøvede opskrifter, når han laver mad til børnene på Søndervangskolen i Viby J.
Se alle