Ny vejledning om underernæring i høring
Forbundet har været med i arbejdsgruppen omkring den nye vejledning om underernæring. Det arbejde er ved at være afsluttet, og vejledningen har været sendt i høring blandt parterne.
”Vejledningen er et rigtig godt skridt på vejen og kan få betydning for mange danskere, hvis den bliver implementeret på tværs af landet. Der er dog stadig en række strukturelle udfordringer, der skal løses for at det rigtig kan rykke”, siger sundhedspolitisk konsulent i Kost og Ernæringsforbundet, Mie Lauwersen.
F.eks. vil forbundet arbejde for, at det i fremtiden vil blive indskrevet i vejledningen, at den også kan anvendes på andre end ældre, hvilket kan øge ligheden i ernæringsbehandlingen. Derudover er manglen på sundhedsdata på området et problem. Og professionsbachelorer i ernæring og sundhed bør autoriseres, så deres kompetencer anerkendes og bruges på dette område, som de jo ifølge uddannelsesbekendtøgørelsen uddannes til at varetage.
Hold øje med hvornår vejledningen offentliggøres her på kost.dk. Efter planen bliver det i løbet af efteråret 2021.
Læs forbundets høringssvar og se vejledningen
Så er du velkommen til at kontakte sundhedspolitisk konsulent, Mie Lauwersen.