Sundhed
Fagblad 5, 2020

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Tekst: Sanne Hansen. Foto: Peter Sørensen

Lige midt i Lammefjorden

Efterskolen: Faarevejle Efterskole er omgivet af marker med gode råvarer. Det nyder både køkken og elever godt af, og skolen satser da også på mad som en vigtig del af sin identitet.

− Når nu vi bor lige midt i det hele, så er det da oplagt at bruge det. Råvarerne er af meget høj kvalitet i Lammefjorden, konstaterer Rikke Foged, der blev uddannet som professionsbachelor i ernæring og sundhed i 2016. Siden blev hun fastansat på Faarevejle Efterskole, der profilerer sig på sit gode køkken og bruger cirka fem kroner mere pr. elev pr. dag på mad end gennemsnittet for efterskoler. Dette skoleår er faget Mad og Kærlighed for første gang et valgfag, og næste år bliver det et linjefag, hvor der skal formidles viden om råvarer og madlavning − heraf kærligheden.

− Faget er en stor succes. Faktisk så stor, at vi har måttet sætte loft på tilmeldingerne − så mange var der, fortæller Rikke Foged. Det fremtidige linjefag har også allerede været udslagsgivende for flere elevers valg af efterskolen.

Det er efterskolens køkkenleder og køkkenassistent, der underviser på Mad og Kærlighed, men Rikke Foged er i tæt kontakt med eleverne, som har arbejdsdage i en fast turnus i køkkenet. Det lå ellers ikke i kortene, at hun med speciale i sundhedsfremme, formidling og forebyggelse skulle arbejde på en efterskole, og som nyuddannet fik hun et barselsvikariat som ernæringskonsulent på et plejehjem. Men da køkkenlederen fra efterskolen tilbød hende en fast stilling, slog hun til.

Vejledning, når den efterspørges!

− Jeg havde ikke regnet med det, da jeg blev færdiguddannet, men det er SÅ givende. Og jeg får lov til at bruge min specialisering i forhold til eleverne. Ikke i form af løftede pegefingre, men en dialog, der fungerer. For Rikke Foged er det vigtigt at guide og vejlede. Både når det handler om det helt praktiske, hvor elever skal lære, hvordan man skærer frugt og grønt, og mere teoretisk, når de søger råd om sundhed. For eksempel var der på sidste skoleår et par drenge, der i en periode trænede i skolens træningscenter og blev optaget af at opbygge muskelmasse. Ved en enkelt lejlighed mødte Rikke Foged dem med en shaker med proteindrik i hånden − et ellers uvant syn på skolen.

− Så sagde de sådan lidt kækt “Hey Rikke, hvad skal jeg spise for at få store muskler?”, ler Rikke Foged, der brugte lejligheden til at fortælle om kostråd og varieret kost − og at man bare tisser proteindrik ud igen, hvis man spiser normalt samtidigt. Råd, der blev taget til efterretning. Derudover fylder forskellige kosttrends som for eksempel PALÆO jævnligt blandt nogle af eleverne og gør snakken om alsidighed aktuel og ofte også meget effektiv.

− Men jeg trækker ikke noget ned over hovedet på dem, for så bakker de. Det er bedst, hvis de selv kommer på banen, mener Rikke Foged.

Kan man få forlænget køkkentjans?

Faarevejle Efterskole må hente grøntsager på den nærtliggende UNESCO Besøgsmark, som tilbyder guidede rundvisninger om Lammefjordens inddæmning og de særligt favorable jordbundsforhold. Der er masser af pædagogiske muligheder i besøgsmarken, men ifølge Rikke Foged er det ikke de specifikke forhold ved Lammefjorden, der interesserer eleverne, når de er med i marken, men bogstaveligt talt det helt jordnære.

− De vil for eksempel lære at kende forskel på hvidkål og spidskål. Men det store udbytte er, at de rent faktisk kommer til at interessere sig for råvarer og madlavning, når de kommer i gang. Overraskende mange fortæller, at de ikke har været med i køkkenet derhjemme.

Det rådes der så bod på på efterskolen, der har nogle helt klare pejlemærker:

− Vi går op i, at maden er varieret og spændende, og at frugt og grønt er lokalproduceret. Derudover går vi op i, at eleverne skal opleve ejerskab til det, der foregår i køkkenet. De skal have indflydelse på madlavningen og være kreative, betoner Rikke Foged.

Og det kan de sagtens, for de kostfaglige i køkkenet bruger kun opskrifter som inspiration − så der er plads til sprælske input.

− Vi laver en menuplan for ugen, men hvis der kommer et godt tilbud, nogle gode idéer, eller der er noget fra fryseren, der skal bruges, så ændrer vi bare. Det skal være sjovt og spændende at lave mad og komme i køkkenet − det skal ikke være en straf som for år tilbage, hvor man blev sendt ud for at vaske op, hvis man kom for sent til morgenmaden, fortæller Rikke Foged.

Og det ser ud til at lykkes. Nogle elever træder ind i køkkenet med en negativ indstilling til mad og madlavning, men de træder oftest ud med et “tak for spændende dage”.

− I dag, da jeg var nede at klæde om, hørte jeg nogle elever snakke om, hvor godt det havde været i køkkenet og en sagde: “Ej, skal vi ikke høre, om vi må blive der resten af ugen?” Så bliver man jo rigtig glad, siger Rikke Foged. Hun har også oplevet elevernes positive reaktion på valgfaget ‘Mad og Kærlighed’ i forbindelse med, at en af de lokale producenter udfordrede dem til at fremstille en tre-retters menu baseret på kartofler.

− Der blev lavet lækkerier som kartoffelvaffel med puré af pastinak og persillerod og kartoffelis på en sirup af kogevandet fra Blå Congo. Og da eleverne, efter at de havde serveret menuen for forældre og producenter, høstede masser af anerkendelse, var de vildt stolte af sig selv.

− Og det er jo det, kurset og køkkenet vil: Give eleverne selvtillid og udvide deres madhorisont.

Fire hurtige om arbejdet med livsstilsændringer

En succes

Når vi oplever, at vi udvider elevernes madhorisont, og de bliver nysgerrige på maden. Og selvfølgelig også, når nogle af dem beslutter, at de vil arbejde videre med mad i deres voksenliv.

Et særligt aftryk på elever

Vi har haft elever, der var udfordret fagligt. Og mange har følt det trygt at komme i køkkenet, hvor DE så har udmærket sig og fået selvtillid.

En udfordring

Tiden! Vi vil så gerne inddrage eleverne i det hele og gøre det interessant. Men vi har jo også en deadline. Og når de så lige er ved at få det ind under huden, så skal de videre.

En sjov oplevelse

En morgen klagede alle eleverne over, at havregrøden klumpede, teen smagte mærkeligt, og mælken var sur. Jeg sad selv og spiste havregrød og kunne ikke smage noget. En kollega drak te og forstod heller ingenting. Det var sukkeret, der var blevet blandet med citronsyre. Efter kagebagningen var der en, der havde samlet resterne af sukker sammen − og havde taget citronsyre for at være sukker.

FAKTA

Lokale rødder 

Lammefjorden er en inddæmmet fjord i Odsherred på Nordsjælland. Jorden er særligt rig på næringsstoffer fra døde dyr og planter, der gennem årtusinder er sunket ned på havbunden. Mange muslingeskaller og østersskaller giver desuden jorden et højt indhold af kalk.

Lammefjordsgulerødder har siden 1996 haft EU-godkendelsen BGB (Beskyttet geografisk Betegnelse), der tildeles kvalitetsfødevarer forbundet til et særligt geografisk område. I 2014 blev også Lammefjordskartofler blåstemplet via BGB

Kilde: Lammefjorden.dk

Fagbladet har besøgt fire skoler, hvor mad og måltider prioriteres højt. Faarevejle Efterskole er den sidste. Skolen udnytter den særlige placering i Lammefjorden til at fylde spisekammeret.

Se tidligere:
Vallekilde Højskole: 11/2019
Livsstilshøjskolen Ubberup: 2/2020
Lystruphave efterskole: 3/2020