
Tekst: Sanne Hansen. Foto: Henrik Frydkjær
Vi sætter gang i en proces
Overvægt: Livstilshøjskolen Ubberup lover ikke eleverne et quick-fix, men en masse redskaber til at leve et sundt liv med glæde. Og til at holde fast i det.
I starten kan der godt være nogle elever, der tænker: “Hvad er det her for et sted? Jeg troede, jeg skulle fikses”, fortæller Liv Harsløf. Hun er professionsbachelor i ernæring og kandidat i sundhedsvidenskab, og hun har arbejdet som lærer på Ubberup Højskole i de seneste syv år. Hun underviser i ernæring og sund madlavning ud fra både en praktisk og teoretisk vinkel. Og hendes sundhedsbegreb er bredt.
− Der skal være mening på både forside og bagside, så sind, krop og kultur hænger sammen. I Danmark kigger vi ofte meget instrumentelt på det: Mad er medicin. NEJ, det er det ikke kun! Mad er også godt for kultur og relationer, forklarer Liv Harsløf, der på alle måder modarbejder tendenser til, at mad kun handler om vægttab og kontrol.
Velvære snarere end vægttab
Mange husker stadig Ubberup Højskole fra de tidligere tv-udsendelser ‘Livet er fedt’ om elevernes massive vægttab. I dag kommer eleverne med mange forskellige sundhedsproblematikker og i alle aldre. Men omkring 70 procent bokser dog stadig med overvægt, og det er her, at mødet med højskolen kan overraske.
− Hvis man gerne vil tabe sig hos os, går det ikke altid så hurtigt. For eksempel fordi man opbygger muskler, når man begynder at bevæge sig. Vi bruger ikke BMI som målestok, og som udgangspunkt er vægttab ikke et succeskriterium. Det handler om glæde og velvære. Eller som jeg hørte min forstander udtrykke det: “Stjerner i øjnene, meningsfuldhed, at mærke passion”. Så vi spørger eleverne, om de kan gøre det, de vil fysisk og socialt. Og så starter vi derfra, fortæller Liv Harsløf.
Vendepunkter
Som underviser har hun en alsidig hverdag, de tre dage om ugen, hvor hun er på skolen både i dag- og nattetimerne. Coaching-samtaler, ernæringsvejledning, yoga, mindfulness og praktisk madlavning er nogle af elementerne. Og det hele gennemsyres af en eksperimenterende og dialogisk tilgang:
− Jeg tror på mit budskab, men jeg vil ikke omvende. Det handler meget om at give mennesker ejerskab over deres krop, så de mobiliserer de kræfter, de har. Som alle har. Jeg stiller irriterende spørgsmål i stedet for at prøve på at fikse folk. Hvad vil du? Hvad vil du gerne have? Og pludselig popper det op – det, de brænder for. SÅ er der en parathed, forklarer hun.
Leg med maden
Men selvfølgelig skal der viden til for at kunne gøre sund levevis til det naturlige valg.
I coachingsamtalerne er sundhedstrends ofte på programmet: Hvad går de mange kure ud på? Og hvad er der evidens for? Liv Harsløf tager fat på myter og sandheder.
Skolens egen ernæringsfilosofi er enkel: Spis efter Fødevarestyrelsens anbefalinger. Inden for det spektrum kan den enkelte så lege med, hvad han eller hun kan lide og reagerer på madmæssigt, siger Liv Harsløf. Hun nævner, at det undersøgende også er en grundsten i de praktiske fag. I et tema om mellemmåltider købte hun f.eks. nogle forskellige produkter, som eleverne kunne dissekere for at finde ud af, om noget var mere lødigt end andet. Eller i faget ‘Kom godt hjem’, som handler om praktisk madlavning.
− Vi lavede for eksempel nogle vietnamesiske forårsruller. For nogle kan det være en hel åbenbaring at opleve, hvor meget det betyder, at grøntsagerne skæres, så de ligger rart i munden. Det med mundfølelse og sanselighed er væsentligt, og det kan få nogen, der tænker om sig selv, at de er ‘sådan én, der ikke kan lide grøntsager’ til at synes, at grøntsager smager himmelsk og tilmed kan serveres for gæster.
Et andet vigtigt tema er sult og mæthed. Liv Harsløf fortæller, at mange får en aha-oplevelse, når de kan mærke mæthed i kroppen, i stedet for at mæthed er noget, der defineres af, om tallerkenen er tom. Eleverne bliver simpelthen trænet i at stole på deres mavefornemmelse.
Det lange seje træk
Langsomt samler de mange erfaringer og værktøjer sig til et både fysisk og mentalt beredskab, som eleverne kan bringe med sig hjem, når opholdet på højskolen slutter. Liv Harsløf romantiserer ikke. Vendepunktet – der, hvor eleven for alvor tager magten over sin proces – er det afgørende. Og det er ikke alle, der når dertil. De har måske en længere vej at gå, hvor Ubberup blev det første skridt.
Andre klarer det, men oplever udfordringer, når de er hjemme igen.
− Det er her, at det lange, seje træk for alvor skal tages. De skal blive ved! Mange kommer tilbage og fortæller, at det er svært. At det er nemt nok herinde i ‘boblen’ på højskolen, hvor maden bliver serveret. Men derhjemme … Af samme grund gør Ubberup meget ud af at ‘følge op’ f.eks. på korte kurser, sommerkurser og elevforeningsmøder.
− Man kan simpelthen komme tilbage og blive boostet og på den måde finde glæden ved at fortsætte den sunde levevis, siger Liv Harsløf.
Der er noget på spil
Selv har Liv Harsløf fundet ‘sin rette hylde’ arbejdsmæssigt. Det tætte forhold til eleverne betyder meget for hende. Og det spiller ind på elevernes proces. Det kan især mærkes, når Liv Harsløf overnatter på skolen.
− Jeg lærer deres personlighed at kende på en anden måde end i undervisningen, og jeg sætter også selv noget på spil. De ser mig i nogle helt andre situationer. Jeg er der også, når der er konflikter. Det kan være hårdt. Men det er også meget givende. Og for eleverne betyder det, at der er plads til personlige snakke, når de har brug for dem − og ikke bare, når de har booket en tid.
Fire hurtige om arbejdet med livsstilsændringer
1. En udfordring
Hele tænkningen om sundhed og vægttab er en udfordring. At mad udelukkende bliver et middel til kontrol og vægttab. Sådan var det også her på højskolen, da jeg blev ansat i 2012. Da vejede man stadig maden, fortæller underviser Liv Harsløf (billedet tv).
2. Et aftryk på eleverne
Mange elever siger: Jeg fik det, jeg kom for, og en masse andet, jeg ikke havde bestilt. Det handler om meningsfuldhed og et bredere sundhedsbegreb.
3. En sjov situation
Jeg havde en elev, der ville have afskaffet vegetardagen. Han var skæg og sød og sagde: “Vi må ikke tage maden fra kaninerne” − og den slags. En dag, da vi spiste, pegede han på sin tallerken og sagde: “Det her kalder jeg mad, Liv”. Og så var det en linsebøf, som køkkenet så ovenikøbet kaldte for en hakkedreng. Han havde simpelthen ikke opdaget det! Jeg fik lov til at bruge eksemplet i min undervisning.
4. En succes
De største succeser er det, jeg kalder ‘vendepunkter’ − der, hvor eleverne erkender, at de kan mobilisere deres egne ressourcer og bruge dem til at vende skuden.
Kost, ernæring og sundhed har besøgt fire høj-, fri- eller efterskoler, hvor mad og måltider prioriteres højt. Denne er nummer 2 i serien.
I fagbladet 11/19 kan du læse om Vallekilde Højskole: Vi gør det bæredygtige nemt.