Generalforsamling 2025
Dit fag - din dag
Program for dagen
Kom og vær med, når vi endelig kan mødes igen og opleve fællesskab, inspiration og nærvær blandt ernæringsprofessionelle kolleger fra hele landet. Alle medlemmer kan tilmelde sig gratis lige her.
Det bliver en inspirerende dag med både debat om forbundets arbejde, afstemning om vedtægtsændringer og generalforsamlingsforslag for forbundet.
Der bliver også tid til at opleve det særlige sociale fællesskab med dine fagfæller.
- 10.00 Ankomst, check ind og morgenmad/kaffe/the
- 11.00 Velkomst og åbning af generalforsamling
- 13.00 Frokost
- 13.45 Faglig præsentation: Markedspladsens udstillere præsenterer deres koncepter og stande fra scenen, og du vælger ud fra præsentationen de stande, som du vil besøge.
- 14:30: Medlemsmarkedsplads: Dit fag – din dag
- 16:30: Pause - og mulighed for at trække frisk luft
- 17.00: Middag
- 18:30: Tak for i dag
Generalforsamlingen
- Dagsorden for generalforsamlingen: udsendes senest den 25. april 2025.
- Tale og stemmeret: Medlemmer med 'fuldt medlemskab' har tale- og stemmeret på selve generalforsamlings-delen (ml. kl. 11.00 - 13.00). Er du interesse-medlem, pensionist eller efterlønner deltager du uden tale- og stemmeret.
Den faglige markedsplads
- Stand nummer 1: Hvordan arbejder Assens Madservice strategisk med at brande ernæringsfaglighed? Vi deler erfaringer med, hvordan ernæringsprofessionelle – uanset om maden laves til børn, unge, ældre eller andre målgrupper, selv kan være med til at synliggøre værdien af vores fag gennem faglig stolthed, samarbejde og synlighed – bl.a. med SOME-ambassadører i praksis. Vi tror på, at vi står stærkest, når vi står sammen – på tværs af køkkener, funktioner og målgrupper. Du møder Line Hansen, leder af madservice og Karina Goldmann Falkenstrøm, personaleleder, begge fra Assens Madservice i Assens Kommune.
- Stand nummer 2: Hvordan skaber vi de bedst mulige rammer for den næste generation på arbejdspladsen? Bliv inspireret til, hvordan vi gør arbejdspladserne mere attraktive for vores unge kolleger – fremtidens ernæringsprofessionelle. På standen vil du møde Mathias Aricó, 23 år, ernæringsassistent og procesteknolog på Sygehus Lillebælt og Nicoline Liltorp, 24 år ernæringsassistent på plejehjemmet Hørgården, Risskov, Århus.
- Stand nummer 3: Er vi for ivrige, når vi blender mad til borgere med let dysfagi? Hvordan kan vi sikre værdige, velsmagende og proteinrige måltider til mennesker med let dysfagi - og uden at bruge blenderen. Vi overser nemt dem, der ikke har behov for gratinkost eller gelésmørrebrød. De har måske blot har brug for mad, der er let at håndtere og spise uden anstrengelse, så de fortsat kan være en del af fællesskabet omkring måltidet. På standen vil du møde Majken Alexander, økonoma fra VÆRDIGMAD.
- Stand nummer 4: Hvordan styrker kliniske diætister det tværfaglige samarbejde på hospitalsafdelingerne? På Aalborg Universitets Hospital arbejdes der med at sætte kliniske diætisters kompetencer i spil på sengeafsnittene. Hør hvordan patienternes samlede behandling løftes under indlæggelse, og hvordan det fremmer det tværsektorielle samarbejde. På standen møder du Randi Tobberup, ph.d., ledende klinisk diætist på Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme på Aalborg Universitets Hospital.
- Stand nummer 5: Hvordan kan man arbejde med bæredygtig mad i hospitalets personalekantine? Jane og Joan serverer hver dag bæredygtig mad i hospitalets personalekantine. På standen fortæller de om bæredygtighed i forhold til blandt andet maden, planlægning, engangsservice og affald. Hør hvordan de arbejder, og hvilke resultater de har opnået. Mød Jane Vase, ledende økonoma og Joan Topp, mad- og måltidskoordinator begge fra Regions Hospitalet i Horsens.
- Stand nummer 6: Hvordan gør man arbejdspladsen til et attraktivt uddannelsessted for ernæringsassistentelever? I Aalborg Madservice har de for tiden 11 dygtige elever, og der gøres en stor indsats for at tiltrække og tilknytte elever til arbejdspladsen. Der arbejdes med at lære eleverne at tro på sig selv, at give dem mod på at turde at stille sig op på ”ølkassen” og vise faglig stolthed for deres fag. På standen møder du Morten Mikkelsen, leder i Madservice Aalborg i Aalborg kommune.
- Stand nummer 7: Hvordan får man højskoleelever til at spise 100 g bælgfrugter om dagen? Mød mange forskellige bælgfrugt sorter og få en gennemgang af et lidt usexet men virkeligt praktisk arbejdsredskab. På standen får du fortællingen om højskolekøkkenets grønne rejse med økologi, plantemad, madspild og kommunikation, krydret med masser af gode tips. Det er køkkenchef Carina Nor Johansen og souschef Camilla Wahlstrøm, fra Vallekilde Højskole der fortæller.
- Stand nummer 8: Hvad er Maddag, når man arbejder på et plejehjem? Maddag er en dag, der sætter fokus på værdien af det fælles måltid og synliggør de madprofessionelles betydning i dagtilbud og på plejehjem. Kom og hør erfaringer fra plejehjem i Fredensborg Kommune om at deltage i Maddag i 2024, og hvad deres planer er for deltagelse i Maddag 2025. På standen møder du afdelingsleder Eva Konradsen,og Kostfaglig administrativ medarbejder Michele Rodschou Rexholm, begge Mad og måltider Fredensborg Kommune.
- Stand nummer 9: Hvordan kan skolemadsproduktion og læring gå hånd i hånd? Elever fra 5.- 8. klassetrin deltager en hel skoledag på skift i produktion, servering og afrydning af skolemad. Eleverne arbejder og undervises i sæsonens fødevarer, mad og klima, smag og tilberedning. Kom og hør vinder af Køkkenprisen 2024 Steffen Bækkel Nielsen, kok og kantineleder på Østerbyskole i Vejen Kommune.
- Stand nummer 10: Madmod hos de mindste – hvordan kan vi arbejde målrettet med det? Her får du konkrete ideer og inspiration til at styrke de mindste børns forhold til mad og smagsoplevelser. På standen vil du møde Karina Jespersen Nielsen, tillidsrepræsentant og ernæringsassistent i Børnehuset Ravnsborg, Furesø Kommune.
- Stand nummer 11: Hvordan kan kliniske diætister hjælpe, når der er bekymring om børns spisning og/eller vækst? Vi får et indblik i, hvordan kliniske diætister kan støtte de mindre børns trivsel gennem målrettet ernæringsvejledning til deres forældre. På standen vil du møde Anne Bille Olin, klinisk overdiætist og kandidat i klinisk ernæring på Hvidovre Hospital
Kom med og få de nyeste perspektiver, viden og redskaber, som kan gøre en forskel i dit ernæringsfaglige arbejde. Vi glæder os til at inspirere dig!
Transport til og fra generalforsamlingen
Der tilbydes befordringsgodtgørelse til deltagere i generalforsamlingen efter gældende 'Retningslinjer for refusion af transportudgifter'. Se retningslinjer i linket herunder:
Transporten refunderes ved, at du udfylder afregningsbilaget, som du finder her.
Generalforsamling og fagdag er for alle medlemmer
Er en generalforsamling noget for mig? Ja da. Det er for alle medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet. Fra eleven til den pensionerede. Generalforsamlingen er nemlig en lige del fagligt og socialt indhold - og en politisk retning for de næste tre år.
Generalforsamlingens materialer
Forslag
Du kan som medlem indsende forslag til vedtægtsændringer og generalforsamlingsforslag
- Forslag til vedtægtsændringer skal være modtaget senest 29. marts 2025.
- Generalforsamlingsforslag skal være modtaget senest 26. april 2025.
Forslagene skal sendes til sikkermail@kost.dk
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.