Webinar underernæring
30.09.2025

Webinar: Underernæring kan også ramme overvægtige ældre på plejehjem

Overvægt hos ældre er ofte kombineret med nedsat fysisk funktionsevne, kronisk sygdom og ikke mindst et overset behov for målrettet ernæring.

Tekst: Nikita Iversen Foto: Thorleif Ravnbak

Hvis du arbejder med ernæring til ældre på plejehjem, vil efterårets webinar med kandidat i human ernæring Tenna Christoffersen måske være relevant for dig. Her fortæller Tenna om den forskning, hun har været med til at lave om sammenhængen mellem overvægt og underernæring på plejehjem. 

Hendes forskning viser, at en stor andel af overvægtige ældre på plejehjem lider af et aldersbetinget tab af muskelmasse, såkaldt sarkopeni. Det øgede tab af muskelmasse kombineret med en øget fedtmasse har ofte den synergieffekt, at de ældre har svært ved at bære rundt på den øgede vægt. Derudover har en stor del af de ældre kroniske sygdomme, som gør, at deres ernæringstilstand er yderligere udfordret, og de har derfor brug for ekstra protein.

 - Plejehjemmene ved ikke altid, hvordan de skal håndtere det, hvis ældre har overvægt. De sætter måske borgeren på en slankekur, hvilket medfører et energiunderskud og dermed yderligere tab af muskelmasse. Det vil derfor forværre borgerens tilstand og kroniske sygdom, siger Tenna Christoffersen. 


Men hvad har de ældre brug for? Det sætter vi fokus på i et spændende webinar med Tenna Christoffersen den 28. oktober. Hun vil bl.a. give konkrete bud på:

  • Hvordan ernæringstilstanden blandt ældre bedre kan forstås og vurderes
  • Hvorfor protein er særligt vigtigt for denne målgruppe
  • Hvilken kostsammensætning der tilgodeser både muskelmasse og sygdomsbehandling
  • Hvordan plejehjem bedst muligt kan imødekomme målgruppens behov og dermed undgå fejlernæring

Tilmeld dig webinaret via linket senest den 14. oktober kl. 12:
Webinar: Underernæring kan også ramme overvægtige ældre på plejehjem

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.