Velkommen til nye dimittender
I står nu ved begyndelsen af en spændende karriere i et fagområde, hvor jeres viden og kompetencer vil gøre en stor forskel for mange menneskers sundhed, helbred og trivsel.
Som nyuddannede og medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet bliver I en del af FaKD - et stort Fagligt selskab af Kliniske diætister fra hele landet. Dette medlemskab åbner dørene til en række unikke fordele, som vil støtte jeres faglige udvikling og karriere.
Her er nogle af de fordele, I kan se frem til:
- I modtager fag- og forskningsbladet Diætisten seks gange om året.
- I får adgang til Diætistens artikeldatabase, hvor I kan finde artikler udgivet i fagbladet siden 2011.
- I har mulighed for at deltage i spændende og eftertragtede faglige kurser og arrangementer, som vil styrke jeres faglige netværk og kompetencer.
- I får adgang til oplægsmateriale fra afholdte kurser, så I kan dykke dybere ned i emner, der interesserer jer.
- I kan ansøge om FaKDs projektmidler.
- I har gratis licens til eNCP, hvor I kan finde alt officielt materiale, der er udgivet omkring NCP.
- I får mulighed for at oprette jer på 'Find en diætist', hvilket gør det nemmere for klienter at finde og kontakte jer.
Vi glæder os til at følge jeres karriere og se de positive forskelle, I vil gøre. Endnu engang tillykke med jeres dimission. Vi ser frem til at byde jer velkommen i FaKD og støtte jer på jeres vej som Kliniske diætister.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.