Tillykke til vinterens nyuddannede kliniske diætister!
I står nu klar til at træde ind i et spændende og meningsfuldt erhverv, hvor jeres faglige kompetencer kan skabe forskel for menneskers sundhed, helbred og trivsel.
Uddannelsen har rustet jer til at ernærings- og diætbehandle og finde ernæringsrigtige løsninger for både raske og syge borgere – en indsats, der er afgørende i forebyggelse og behandling af sygdom. Jeres arbejde som kliniske diætister kan være med til at forbedre livskvalitet – og i mange tilfælde redde liv.
Som medlem af Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD) kan I se frem til en række medlemsfordele, der kan styrke både jeres faglige netværk og karriere:
- I modtager fag- og forskningsbladet Diætisten seks gange om året.
- I får adgang til Diætistens artikeldatabase, hvor I kan finde artikler udgivet i fagbladet siden 2011.
- I har mulighed for at deltage i spændende og eftertragtede faglige kurser og arrangementer, som vil styrke jeres faglige netværk og kompetencer.
- I får adgang til oplægsmateriale fra afholdte kurser, så I kan dykke dybere ned i emner, der interesserer jer.
- I kan ansøge om FaKDs projektmidler.
- I har gratis licens til eNCP, hvor I kan finde alt officielt materiale, der er udgivet omkring NCP.
- I får mulighed for at oprette jer på 'Find en diætist', hvilket gør det nemmere for klienter at finde og kontakte jer.
Vi ønsker jer alle et stort tillykke med dimissionen!
Vi byder jer varmt velkommen i det faglige selskab og glæder os til at følge jeres professionelle udvikling og bidrag til ernæringsfeltet.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.