Annette Aggerbeck [ TEKST ] Thorleif Ravnbak [ FOTO ]
Smerter på jobbet
Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, tunge løft, træk og skub er blandt årsagerne til, at omkring hver tredje af de køkkenansatte føler sig belastet ofte eller hele tiden. Heraf døjer 42 procent med smerter i forbindelse med arbejdets udførelse ofte eller hele tiden. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse foretaget blandt forbundets medlemmer. Kun 8 procent af de øvrige ernæringsprofessionelle i undersøgelsen oplever arbejdet som fysisk belastende. Alligevel har 27 procent heraf ofte eller hele tiden smerter under arbejdet.
Det er alment kendt, at høje fysiske krav i arbejdet kan være forbundet med øget risiko for smerter. Ifølge Rúni Bláfoss, der er cand.scient. i idræt og sundhed og forsker i ergonomisk arbejdsmiljø hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), kan smerter have store konsekvenser.
− Hvis den ansatte har kroniske smerter − dvs. smerter flere gange om ugen i over tre måneder − eller mange smerter, kan det være svært at klare opgaverne på arbejdet tilfredsstillende. Den ansatte kan måske ikke være lige så effektiv på grund af smerter. Smerter øger også risikoen for korttids- og langtidssygefravær. Så det kan både have konsekvenser for den smerteramte og for arbejdspladsen, der må leve med, at den ansatte arbejder for nedsat kraft eller mangler arbejdskraft under sygefravær.
Rúni Bláfoss peger på, at smerter på sigt kan føre til, at man er nødt til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end forventet.
Flerstrenget indsats nødvendig
Øget brug af tekniske hjælpemidler kan være en af flere løsninger for at undgå, at arbejdet er meget fysisk krævende. Tekniske hjælpemidler kan f.eks. være justerbare stole, hæve-sænke-borde, rulleborde, kipsteger-gryder, rørearme, elektriske knive, sovsedispensere eller -pumper.
− Det er vigtigt, at arbejdspladsen sørger for, at medarbejderne har let adgang til hjælpemidler og får god instruktion i, hvordan de bruger dem. Det kræver opbakning fra lederen, så medarbejderne forstår, at det prioriteres, at de skal bruge hjælpemidlerne for at passe på deres kroppe, siger Rúni Bláfoss, der understreger, at hjælpemidler ikke kan stå alene. Smerter handler typisk om et samspil mellem flere faktorer og kræver en mere bredspektret indsats.
− Det fysiske arbejdsmiljø hænger sammen med det psykiske arbejdsmiljø. Forskning viser, at smerter ikke kun handler om biologi og fysiske krav, men at også psykologiske og sociale faktorer spiller ind, f.eks. at du har et godt kollegaskab og indflydelse på dine arbejdsopgaver. Risikoen for smerter øges, hvis du ikke trives med det psykiske arbejdsmiljø.
Tal om smerter
Jytte Tolstrup Jensen er projektleder i Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) og står bag flere anbefalinger, der er blevet til i samarbejde mellem forskere, arbejdsgivere og arbejdstagere på offentlige arbejdspladser. Ligesom Rúni Bláfoss understreger Jytte Tolstrup Jensen vigtigheden af en flerstrenget indsats i forhold til smerter.
− Indsatsen skal række ud over den tidligere snævre opfattelse af, at udfordringerne alene løses ved indretning og organisering af arbejdet. Håndtering af smerter kræver, at arbejdspladsen fokuserer på flere parametre og finder løsninger sammen, siger Jytte Tolstrup Jensen.
Der vil ifølge Jytte Tolstrup Jensen være tale om forskellige løsninger alt efter arbejdsplads.
− Mulige løsninger kunne være at se på, om den enkelte trives i teamet og med sine opgaver. Måske er der brug for, at nogle af arbejdsopgaverne går på tværs. Andre mulige løsninger kan være at se på, om der er variation i arbejdet og pausemuligheder. Hertil kommer bevægelse i hverdagen, hvor man kan lave øvelser sammen, f.eks. med elastik.
Viden om smerter gør en forskel
Måske skal der en kulturændring til, hvor man ser på holdningen til det at have smerter. Det er ifølge Jytte Tolstrup Jensen vigtigt, at lederen anerkender smerter og arbejder på at finde konstruktive løsninger på smerterne.
− Ledere er ofte ikke bevidste om, at deres medarbejdere har smerter. Måske føler medarbejderen sig ikke tryg ved at gå til sin leder og sige, at hun har ondt, at det påvirker hendes omgang med kolleger, og hvordan hun håndterer arbejdsopgaver. En tryg dialog om smerter er første skridt til håndtering, siger Jytte Tolstrup Jensen.
En dansk undersøgelse viser, at viden om smerter og en anerkendende tilgang gør en forskel. I undersøgelsen gennemførte ledere og medarbejdere kurser, hvor lederne blev klædt på i forhold til at forstå smerter, anerkende smerter, og hvordan de skulle håndtere medarbejdere med smerter, mens medarbejderne fik viden om smerter, og hvordan de kan håndtere smerter. Herefter gennemførte leder og medarbejdere en struktureret samtale om arbejdsmiljø og smerter hver tredje uge i seks måneder. Efter seks måneder var smerterne i gennemsnit på tværs af alle medarbejdere faldet med syv procent. For medarbejdere med smerter over 3 point på en 0-10-skala faldt smerterne 12 procent efter seks måneder.
− Som leder er det vigtigt at spørge og lytte. Du må forlige dig med, at du måske ikke kan forklare eller forstå den smerte, som medarbejderen har. Smerte er og bliver en individuel oplevelse. Vær nysgerrig på, hvordan smerterne påvirker medarbejderen i løsning af opgaver og trivsel, så du får indblik i, hvad du kan gøre for at lette nogle situationer for medarbejderen, så opgaverne kan løses trods smerter, siger Jytte Tolstrup Jensen.
Fakta:
Kost og Ernæringsforbundets arbejdsmiljøundersøgelse:
• I undersøgelsen deltog 1.675 medlemmer.
• 42 procent af de køkkenansatte har ofte eller hele tiden smerter i forbindelse med arbejdets udførelse.
• 39 procent af de køkkenansatte er enige eller meget enige i, at de oplever arbejdet som fysisk belastende.
• 8 procent af de øvrige ernæringsprofessionelle er enige eller meget enige i, at de oplever arbejdet som fysisk belastende.
• 27 procent af de øvrige ernæringsprofessionelle har ofte eller hele tiden smerter i forbindelse med arbejdet.
Fakta:
Læs mere
Branche Fællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) har lavet flere pjecer med anbefalinger til, hvordan det fysiske arbejdsmiljø kan forbedres, f.eks. branchevejledningen “Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen” og materialepakken “Tal om smerter − tag handling sammen”. Læs mere på her.
“Jeg kunne simpelthen ikke rejse mig op”
Thorleif Ravnbak [ tekst ]
Chris Troelsø Bergfort var næsten lige begyndt på sit nye arbejde i køkkenet i en udflytterbørnehave, da hun begyndte at få smerter i lænden. Det blev hurtigt problematisk.
− Jeg kunne mærke smerterne i lænden, og det strålede ned i benene, forklarer hun.
Det blev klart for hende, at smerterne kom fra de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, hun var nødt til at stå i, når hun brugte opvaskebordet. Det kom så vidt, at hun endte med at blive sygemeldt, fordi hun oplevede, at lænd og hofte simpelthen låste, og det var svært at komme ud af sengen. Det var ikke kun smertefuldt, det gav også dårlig samvittighed, fordi Chris Troelsø Bergfort som eneansvarlig ved, at det er svært for en anden at tage over.
− Det var en mærkelig situation at stå i, at jeg som ny skulle bede om at få lavet tingene om. Men ledelsen var heldigvis meget lydhør over for det, siger hun.
Der blev installeret et hæve-sænke-bord, som giver meget bedre mulighed for at arbejde i korrekte stillinger, og derfor er hun i dag tilbage i arbejde.
Ifølge Chris Troelsø Bergfort er hun ikke bange for at bede om, at ting som et bord skal være i orden. Hvis man har en lidt mere forsigtig personlighed, kan det være grænseoverskridende at skulle bede om forbedringer i køkkenet. Men det skal man, mener Chris Troelsø Bergfort.
− Det fysiske arbejdsmiljø er noget af det vigtigste, fordi man står her i køkkenet hele dagen. Vi skal også kunne have et liv, når vi kommer hjem fra arbejde. Desuden kommer arbejdsglæden også til at lide, hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden, understreger hun.
Derfor har Chris Troelsø Bergfort et vigtigt råd til sine kolleger:
− Der er ikke nogen andre, der kan mærke, hvordan det er at være dig på din arbejdsplads. Så derfor er man også nødt til at snakke højt om, hvordan det er, for ellers så kan man ikke forvente, at tingene bliver ændret, slutter hun.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.