Det mener vi: Vi giver næring til et sundere Danmark
Sundhed og mad er tæt forbundet. For mad kan give glæde, mad giver livsvigtig energi, mad er forudsætningen for, at vores børn kan lære og udvikle sig og de voksne hver dag kan yde deres bedste på jobbet.
Kost og Ernæringsforbundet kæmper for at skabe bedre betingelser for vores medlemmer og et sundere Danmark. Derfor blander vi os løbende i debatten og kommer med politiske udspil.
Kost og Ernæringsforbundet bruger høringssvar til at synliggøre ernæringsprofessionelles interesser og sætte dem på den politiske dagsorden
Forbundets fire mærkesager
I Kost og Ernæringsforbundet har vi fire mærkesager, som er vores politiske prioriteter og det vi overordnet kæmper for frem mod år 2025: Ernæring i samfundet, Lighed i sundhed, Klimavenlig madproduktion og Flere faglærte.
Ernæring i samfundet
En sundere, mere velsmagende og værdig alderdom
Sammen med FOA og Ældre Sagen har Kost og Ernæringsforbundet udarbejdet et politisk udspil, der med fem forslag viser vejen for, hvordan mad og måltider skal være en del af fremtidens ældrepleje– til gavn for både den enkelte ældre og for samfundet.
Læs FOA. Ældre Sagen og Kost og Ernæringsforbundets forslag til, hvordan vi som samfund kan sikre vores ældre en værdig alderdom.
Ernæring i samfundet
Mad, kost og ernæring skal tænkes ind i alle relevante dele af dit liv og i samfundet
Med den rette mad kan vi forebygge, at folk bliver syge, med den rette diætbehandling kan vi sikre hurtigere helbredelse af patienter, og med den rette ernæringsindsats kan vi få genoptræningen til at lykkes.
Derfor skal mad, kost og ernæring tænkes systematisk ind i alle relevante dele af samfundet, og være en integreret del af vores sundhedsvæsen og pleje og omsorg af de ældre. Det kræver en opsøgende og systematisk indsats. For mad og ernæring er for vigtigt til at overlade til tilfældighederne.
Lighed i sundhed
Sundhed skal ikke afhænge af din pengepung eller postnummer
Alle børn i daginstitutioner og skoler skal opleve fællesskabet omkring et sundt måltid mad hver eneste dag - uanset hvor de bor eller hvad deres forældre tjener. Det skal være lige så naturligt, at vores børn i skole og daginstitution lærer at spise sundt, som det er, at de i dag lærer at læse, skrive, regne og bevæge sig. Det skal støtte op om familiernes arbejde med gode kostvaner i hverdagen.
Den rigtige ernæring er forudsætningen for glade børn, der udvikler sig, lærer og trives. Derved lægges sporene til at få mere lighed i sundhed i fremtiden.
Samtidig skal alle, der vil lægge deres livsstil om, have hjælp til dette og alle med behov skal tilbydes relevant diætbehandling – uanset hvor de bor, hvad de fejler, hvor de er i deres liv, uddannelsesmæssig baggrund eller hvor meget de tjener. Læs mere her.
Klimavenlig madproduktion
C02-udledningen fra madproduktionen i de offentlige køkkener skal nedbringes med 25 procent inden 2025
800.000 daglige måltider i det offentlige belaster klimaet. Derfor skal måltiderne gøres grønnere. Det er en effektiv og billig vej til et bæredygtigt Danmark. Alle politikere skal sætte ambitiøse mål for at skabe grønnere køkkener, og samtidig prioritere, at de ernæringsprofessionelle sikres de rette kompetencer til at løse denne vigtige samfundsopgave uden at gå på kompromis med ernæringen. Læs mere her.
Kost og Ernæringsforbundet har en ambition: Inden 2025 skal alle offentlige køkkener i Danmark have reduceret deres CO 2 e-aftryk med 25 procent.
Hvis målet skal nås, så kræver det en offentlige sektor, der går forrest og viser vejen til et mere bæredygtig samfund. Her spiller de offentlige køkkener en nøglerolle i at reducere CO2-udledningen og øge økologiomstillingen. Vi kan få ændret madkulturen i Danmark til at være båret af måltider, der er sunde, nærende og ikke mindst bæredygtige.
Flere faglærte
For at sikre et grønt og sundt samfund, kræver det flere kompetente faglærte
Offentlige såvel som private arbejdspladser har i dag vanskeligt ved at skaffe de ernæringsassistenter, de har brug for, og udfordringen ser kun ud til at blive større. De årgange, der forlader arbejdsmarkedet, er markant større end de årgange, som kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi skal med andre ord både gøre en indsats for at få flere ind i faget og fastholde dem, der i dag arbejder med dette vigtige velfærdsområde.