Sådan kom Koldings plejehjem i gang med bæredygtighed

Den grønne omstilling er ikke noget, der bare kommer af sig selv. Der skal investeres i, at de ernæringsprofessionelle, som leverer sund og ernæringsrigtig kost til børn, syge og ældre, ved, hvordan man får mere fokus på bæredygtigheden i køkkenet. Så lang, så godt.

Men bæredygtighed kræver en omstilling af de offentlige køkkener, og hvordan kommer man lige i gang med det, spørger mange sig selv om. Det gjorde de også i Kolding.

"Vi ville hellere gøre noget selv, så vi kunne være med til at bestemme, fremfor at vente på, at vi blev tvunget", fortæller Laila Stenholdt Kristensen, der er ledende økonoma på plejehjemmet Bertram Knudsens Have.

Sammen med cheføkonoma i Kolding, Susanne Nygaard Jensen, tog Laila Stenholdt Kristensen derfor kontakt til de lokale uddannelsessteder for at få dem til at komme med et tilbud om at efteruddanne samtlige køkkenansatte på kommunens plejehjem. De kunne garantere et vist antal elever, hvis skolen kunne stille med undervisningen. Det gav pote.

I dag har alle fra plejehjemskøkkenerne været gennem syv-dages AMU-kurser med fokus på bæredygtighed. Det har handlet om bæredygtighed i forhold til madproduktion, fødevarer, service og andet. Og det er givet godt ud, fastslår Laila Stenholdt Kristensen.

"Det giver en fælles forståelse af, hvad det handler om. Også at der jo ikke er en facitliste for bæredygtighed. Bæredygtighed er noget vi er nødt til at snakke om hele tiden. Og vi kan jo heller ikke bare sige: Nu vil vi slet ikke bruge plastic mere, for hvis agurkerne så bare rådner dobbelt så hurtigt, så bliver der spild på en anden front. Så man skal hele tiden veje valgene op mod hinanden", fortæller hun.

Hverdagen er blevet mere grøn i køkkenet på plejehjemmet Bertram Knudsens Have, hvor Lene Kragelund Sørensen er i gang med dagens arbejde. Og netop i dag skal der laves vegetarlasagne. En helt ny ret, som udfordrer den garvede medarbejder.

"Nogle gange er der ikke opskrifter til de store portioner af de her specielle opskrifter, så dem må vi selv udvikle. Altså vi har fundet en hjemmeopskrift, som vi har ganget op", fortæller Lene Kragelund Sørensen.

Der skal smages ekstra mange gange på maden – for den grønsagsbaserede mad ligger ikke på rygraden på sammen måde som andre retter. Lene Kragelund Sørensen siger om sig selv, at hun ’ikke er den store hvidløgsnørd’, men alligevel har hun taget det nye, grønne køkken til sig.

"Det er en god ide, at vi kan lave noget mad som de kender, men hvor vi tilføjer noget nyt. De fik millionbøf den anden dag, og der var ret mange linser i. Men der var ikke nogen, der bemærkede det. Og jeg sparede to et halvt kilo oksekød", siger hun.

De nye grønne og bæredygtige tiltag er helt nødvendige. For klimaet skyld, men også fordi medarbejderne i køkkenet bliver mødt med nye krav fra beboerne

"Det vil udvikle sig over de næste år. Det er et andet klientel, vi har nu, som har været vant til at spise på en anden måde. Det er en anden kultur, og det vil også forandre sig over de næste 10 år", mener Lene Kragelund Sørensen.

Det er ikke kun køkkenpersonalet, som har været til undervisning i bæredygtighed og grøn madlavning. Alle plejehjemsledere i Kolding har været igennem et bæredygtighedskursus. Laila Stenholdt Kristensen håber andre vil lade sig inspirere.

"Sæt gang i det selv så får I størst mulig indflydelse og medbestemmelse, og det giver arbejdsglæde og faglig stolthed ", slutter hun.