OK21: Fremgang trods en svær tid

Corona smider ikke bare en lang skygge på vores hverdag og arbejdsliv. OK21 har i høj grad også været påvirket af pandemien. Dog kan offentligt ansatte på baggrund af de tre generelle forlig se frem til en lille lønstigning efter OK21.

Dette er som sagt sket i en tid, hvor corona-pandemien har skabt store udfordringer for den samlede økonomi. Derfor har alle forhandlingerne med arbejdsgiverne i stat, kommuner og regioner været med udgangspunkt i en meget stram ramme. Det har betydet nogle lange og seje forhandlinger. Men de har givet pote, og de resultater, der er kommet ud af forhandlingerne, er positive. Kunne de have været bedre? Absolut. Men de kunne også have været langt værre − der kunne nemt have været et scenarie med lønnedgang frem for fremgang, uddyber Kost og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry:

− Vi har sikret reallønnen. Det er vigtigt, fordi det betyder, at du, som ernæringsprofessionel, stadig vil få lidt mere på kontoen hver måned på trods af prisstigninger på forbrugsvarer. Samtidig har vi sikret, at din lønudvikling følger udviklingen i det private. Det betyder, at skulle der komme lønstigninger til privatansatte, så vil der komme lønstigning til dig også. Det er den såkaldte reguleringsordning. Så tager vi sikringen af din løn alene, er det her tilfredsstillende resultater, forklarer hun.

Løn, arbejdsmiljø og kompetencer

De tre offentlige arbejdsgivere har alle indvilliget i lønfremgang til de offentligt ansatte, ligesom alle tre har accepteret samme fremgang, der tager udgangspunkt i en ramme på 5,02 procent. Dog vil de tre forskellige arbejdsgivere udmønte det forskelligt. Men vurderingen er, at prisstigningerne i perioden ender på mellem 3,95 og 4,40 procent. På den måde er alle sikret en reallønsfremgang.

 − Det har været vigtigt for Kost og Ernæringsforbundet at få mindsket afstanden mellem lønningerne. Det er en rejse, som vi fortsat er på, hvilket betyder, at vi også tager kampen ved næste overenskomst. For der skal mere balance mellem lønningerne. Der skal fokus på lønfremgang til lavtlønsgrupperne. Og der skal fokus på, at lønningerne i brancher med mange kvinder skal være på niveau med brancher med mange mænd ansat. Vi har taget endnu et skridt i den rigtige retning med OK21, slår Ghita Parry fast.

Foruden lønfremgangen til de ernæringsprofessionelle er der i aftalen også blevet sat fokus på arbejdsmiljø. Eksempelvis er der indgået aftaler om uddannelsestilbud til både ledere og tillidsrepræsentanter i psykisk arbejdsmiljø. Den del af aftalen har Kost og Ernæringsforbundet store forventninger til, og derfor kommer forbundet til at sætte fokus på dette element i løbet af foråret, siger Ghita Parry.

Ingen aftaler er ens

Hovedelementerne i de tre aftaler har været stort set ens. Men på statens side har arbejdsgiver desværre ikke ønsket at sætte fokus på hverken lavtløns- eller ligelønspuljer. Det har man dog i både kommuner og regioner. Så ansatte her kan se frem til lidt mere på lønsedlen ud over den generelle lønstigning.

Derfor er der også brug for at skelne mellem de tre aftaler. Særligt er de såkaldte organisationsforhandlinger, som også går under navnet “specielle forhandlinger”, vigtige i den henseende. Her er der nemlig flere elementer, der er forskellige fra arbejdsgiver til arbejdsgiver.

− I aftalerne har vi haft fokus på jeres kompetencer, og hvordan disse kan bringes mere i spil. Det kan være fra den grønne omstilling til særlige uddannelses- og forskningsprojekter. Jeg håber, at du, som ansat i det offentlige, vil gribe nogle af de chancer, der kommer gennem OK21-forligene. Fordi der bliver muligheder for at gå ind og vise, hvad ernæringsprofessionelle kan gøre og gør for borgerne, og der bliver muligheder for at medvirke til udviklingen af dit fag. Den chance håber jeg, at du og dine kollegaer vil gribe, siger Ghita Parry.

Regioner

I regionerne har organisationsforhandlingerne blandt andet medført følgende resultater:

For det første kommer der ekstra fokus på de lavtlønnede og en præcisering omkring den uddannelsesmæssige baggrund for at være kostfaglig eneansvarlig.

Kost og Ernæringsforbundet bliver også en del af et fælles projekt mellem Sundhedskartellet og regionerne, hvor der skal sættes fokus på den regionale lederlønsmodel. Håbet er, at man helt afskaffer brugen af kostdage i fastsættelsen af lønindplacering.

Dernæst har forbundet sikret et bedre selvstændigt lønforløb for professionsbachelorerne i regionerne, så det fremadrettet ligner det kommunale forløb. Det er en mindre gruppe i regionerne, som forventes at vokse i fremtiden, Derfor har det været vigtigt at sikre dem vilkår, der i højere grad matcher de øvrige professionsbachelorer inden for Sundhedskartellet.

Derudover er der mindre forbedringer i forhold til blandt andet tjenestedragt, udkørende funktioner, og ikke mindst har forbundet fået forhandlet et fælles udviklingsprojekt med Danske Regioner hjem. Udviklingsprojektet skal sætte fokus på, hvordan de ernæringsfaglige specialistkompetencer kan sættes mere og bedre i spil i det regionale sundhedsvæsen i fremtiden.

Kommuner

I organisationsforhandlingerne med de kommunale arbejdsgivere har Kost og Ernæringsforbundet sikret mere på lønsedlen til en stor andel af forbundets medlemmer. Det drejer sig blandt andet om et yderligere lønløft af de laveste trin, nemlig ernæringsassistenterne og -hjælperne samt de kostfaglige eneansvarlige, overenskomstdækning for ernæringsteknologerne og en yderligere investering i bedre vilkår for eleverne.

 − For tre år siden forsøgte vi også at få ernæringsteknologerne overenskomstdækket. Men vi kunne ikke sige ja til de forhold, arbejdsgiverne tilbød os, men vi fortsatte kampen. Det har nu givet pote, og vi har endelig en aftale, pointerer Ghita Parry.

Desuden fik forbundet lavet en aftale om at få kortlagt, hvordan ernæringsprofessionelles kompetencer er med til at styrke ældres sundhed i forbindelse med hjemmepleje og rehabilitering.

På listen over aftalerne med de kommunale arbejdsgivere er der også et lederprojekt, der skal sikre, at lederne kan holde en rimelig arbejdstid, når driften fylder meget i pressede situationer.

Stat

På det statslige område har der ikke været midler til organisationsforhandlinger. Så Kost og Ernæringsforbundet har alene skullet forhandle ud fra en ramme uden penge. Så forbundet har foreslået en række forbedringer af teksterne i overenskomsten, men parterne er endnu ikke færdige på det statslige område ved redaktionens slutning. Dog har forbundet fået forbedret arbejdsvilkår for seniorer i form af seniordage.