NNR: Et tosporet tigerspring mod sundhed

20. juni i år udkom sjette udgave af de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR). De er bygget på et 400-siders summary og mere end 2.000 sider baggrundsstof, der gerne skulle give den grønne omstilling i Norden og de baltiske lande et gevaldigt afsæt i den rigtige retning. 

− Rapporten “rummer ambitioner om både en sundere befolkning og en sundere klode”, siger kontorchef Anne Pøhl Enevoldsen fra Fødevarestyrelsen, Bæredygtig Mad og Sundhed.

− En hovedpointe i rådene er, at vi kan spise langt mere planterigt uden at gå på kompromis med vores sundhed. I rapporten beskrives den nyeste viden og forskning i forhold til, hvilken mængde vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer, kroppen skal bruge for at holde sig sund.

Rapporten, der har involveret flere hundrede nordiske og internationale forskere, undersøger sundhedseffekterne af 36 næringsstoffer og 15 fødevaregrupper. Her anbefales en plantebaseret kost med masser af grøntsager, frugt, bær, bælgfrugter, kartofler og fuldkorn. Desuden et øget indtag af fisk og nødder, et moderat indtag af mælkeprodukter med et lavt fedtindhold, en begrænset mængde rødt og hvidt kød. Endelig så lidt som muligt af forarbejdet kød, alkohol og forarbejdede fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker.

Sund kost er bæredygtig kost

Anbefalingerne har som grundlag for de nationale kostråd blandt andet stor indflydelse på den mad, der serveres i landenes offentlige køkkener. Globalt set står fødevaresystemerne for omkring en tredjedel af den samlede udledning af drivhusgasser.

Nordisk Ministerråd, der har udgivet rapporten, anser en mere bæredygtig omstilling af både vores madproduktion og vores madforbrug for at være et vigtigt led i klimaarbejdet.

Anne Pøhl Enevoldsen forklarer, at hensynet til bæredygtighed f.eks. ses i anbefalingen af at spise mere fisk fra bæredygtigt fiskeri, flere bælgfrugter og mindre rødt kød. Sundhed er hele vejen igennem prioriteret højest, og det er i anbefalingerne tydeligt deklareret, hvorvidt det handler om sundhed eller om bæredygtighed, tilføjer hun.

NNR bibringer hermed en markant kursændring i det faglige grundlag for kostvejledning i Norden, mener kontorchefen.

− Det er et stort og vigtigt skridt, NNR har taget i forhold til at fremme den grønne omstilling, siger hun. 

Offentlige køkkener kan gå foran

Hensynet til klimaet har Danmark som det første land haft med i De officielle Kostråd siden 2021. I 2022 fik de offentlige køkkener via Kostråd til Måltider en håndsrækning fra Fødevarestyrelsen til at producere mere planterige måltider og dermed mulighed for gå foran i den grønne omstilling.

− De officielle Kostråd er i høj grad i overensstemmelse med fødevareanbefalingerne i den nye NNR. Det er vi meget glade for. Næste skridt er, at Fødevarestyrelsen sammen med DTU Fødevareinstituttet ser på, om den nye NNR giver anledning til mindre justeringer og præciseringer i De officielle Kostråd. Den 11. september afvikler vi sammen med DTU et webinar om NNR for sundhedsprofessionelle, hvor de får en introduktion til de væsentligste ændringer og pointer i den nye NNR, forklarer Anne Pøhl Enevoldsen.