Mister frugt og grøntsager næring, når de bliver frosset?

Det kan være praktisk at købe frosne frugter og grøntsager, men hvad nedfrysningen betyder for næringsindholdet har der hidtil været en begrænset viden om.

Derfor har DTU Fødevareinstituttet undersøgt indholdet af mikro- og makronæringsstoffer i frosne produkter.

Forskellige frugter og grøntsager er blevet undersøgt. Det drejer sig om ananas, blåbær, hindbær, jordbær, mango, granatæblekerner og en blanding af bær. 16 grøntsager er blevet undersøgt: Avocado, broccoli, rosenkål, gulerødder, blomkål, grønne bønner, porrer, ærter, perleløg, majs, bønneblanding, rodfrugter, rodfrugtfritter, grøntsager til suppe, wokblanding (konventionelt dyrket), wokblanding (økologisk dyrket). Og så har DTU Fødevareinstituttet også set nærmere på otte kartoffelprodukter: Sød, skiver, hele, spiraler, rösti, kroketter, giganter med skræl og bølger.

Forskel på frosne og friske grøntsagers næringsindhold – ikke frugt

Undersøgelsen viser, at der generelt er mere vand i de frosne end i de friske grøntsager, hvilket fører til et lavere næringsstofindhold per 100 gram. 

Forskerne har ikke undersøgt, om det skyldes, at grøntsagerne blancheres inden nedfrysning, men mener det er sandsynligvis en medvirkende faktor. 

For de syv undersøgte frugter er forskelle ikke fundet, hverken for tørstof, makro- eller mikronæringsstoffer mellem frossen og frisk tilstand. 

Du kan læse mere på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside eller i selve rapporten.