Forvent ingen julegave …

I skrivende stund ved jeg ikke, hvornår trepartsforhandlingerne lander. Fagbevægelsens Hovedorganisation har ellers siden september forhandlet med regeringen og arbejdsgiverne om, hvordan og til hvem de 6,8 velfærdsmilliarder skulle udmøntes.

Hvordan og til hvem er måske så meget sagt; for sandheden er, at regeringen ønsker at målrette pengene til bestemte faggrupper og på bestemte måder. Sandheden er også, at de modydelser, som modtagere af trepartslønnen skal betale med, er kendte; flere på fuldtid, flere skal tage længere vagter, og flere skal tage flere skæve vagter. Så lønløftet kommer ikke uden omkostninger.

Regeringen ønsker, at bl.a. sygeplejersker, sosu-uddannede, pædagoger og fængselsbetjente skal have del i lønløftet, altså kun ca. hver fjerde offentligt ansatte. De vil – som finansministeren har formuleret det – “passe på dem, der passer på os”. Jeg under vores kolleger hver en krone.

Men fra en række andre offentlige organisationer, herunder fra os, har der været højlydte protester over regeringens skæve og utilstrækkelige opfattelse af, hvad det vil sige at bidrage til velfærdssamfundet – “og passe på danskerne”.

Engang handlede lønløftet om at rette op på den historiske uligeløn til “kvindefag” og løse rekrutteringsudfordringerne. Lønstrukturkomitéens rapport viste da også, at mere end 20 faggrupper har et lønefterslæb (inkl. jer!). Tal og analyser fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet  understreger, at mange flere har fortjent et lønløft, hvis vi vil gøre noget ved rekrutteringsudfordringerne. Men treparten om lønløft til offentligt ansatte defineres desværre alt for smalt, ulogisk og ude af trit med, hvad offentligt ansatte helt generelt bidrager med til velfærdssamfundet.

OK24 er allerede så småt i gang. Og en sammenblanding af resultater eller måske snarere en eventuel utilfredshed med trepartsforhandlingerne må ikke påvirke roen på arbejdsmarkedet. Det betinger regeringen sig for at kunne indgå en trepartsaftale. Ligesom regeringen betinger sig konkrete krav til en dynamisk offentlig løndannelse i årene fremover.

Den samlede pris bliver måske, at hele fællesskabet kommer til at betale med modydelser for, at regeringen vil give et lønløft til de få. Det kaldes solidaritet, og det står jeg ved, at vi også skal kunne rumme.

Men jeg opfatter trepartsforhandlingerne om velfærdsmilliarderne som regeringens værdipolitiske skævdelingsprojekt, der helt usædvanligt beskæftiger sig med overenskomststof og dermed angriber den danske model. Det er jeg temmelig utilfreds med.

Den tidligere socialdemokratiske regering ville rette op på fortidens fejl med ulige løn til kvindefag og løse rekrutteringsproblemer for alle velfærdsfag. Det har den nuværende regering totalt ignoreret. Og derfor kan jeg godt forstå, at mange er skuffede eller vrede. Det er jeg faktisk også.

Vi kan ikke vinde alle kampe. Men i stedet for at lægge os deprimerede under dynen opfordrer jeg til, at vi rejser os fra skuffelsen og kæmper videre for løn og arbejdsvilkår, når vi skal lægge arm med arbejdsgiverne om den rigtige overenskomst, nemlig OK24.

Rigtig god jul og godt nytår.

Ghita Parry / formand