Emballage vil revolutionere oplevelsen af ældremad

Et bjerg af sorte plastikbakker.

Det syn møder ældre, når de åbner køleskabet, som er fyldt med mad fra et storkøkken. Og det er ikke altid, det understøtter appetitten. Derfor gik Fælleskøkkenet i Sakskøbing for tre år siden i gang med at udvikle en emballage, som giver maden bedre smag og konsistens og dermed styrker de ældres lyst til at spise. Samtidig skal emballagen passe ind i en fremtid, hvor ældre vil stille større krav til udvalg, bæredygtighed, æstetik og fleksibilitet.

Løsningen er blevet en måltidskasse af pap, hvor farvekoder og tydelige labels på låg og sider gør det let at skelne måltiderne fra hinanden − også når kasserne står stablet i køleskabet. Samtidig pakkes alle dele af det enkelte måltid ind hver for sig. Mens kartofler, grøntsager og kød leveres i vakuumposer, kommer sovsen i en kande af pap, så man kan dosere, som man har lyst til. Det giver mere selvbestemmelse og gør oplevelsen af måltidet mere æstetisk og appetitlig, lyder tanken bag.

− Nogle vil have sovsen på kartoflerne, andre vil have den ved siden af, og andre igen vil have den over frikadellerne. Her kan man få det, som man vil have det, og det giver et kick til den ældres selvstændighed, siger Anna Marie Fisker.

Hun er leder af Center for Food Science, Design and Experience på Aalborg Universitet, som deltager i projektet sammen med Fælleskøkkenet og Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Chef for Fælleskøkkenet Kirsten Skovsby sammenligner det med en traditionel flerrumsbakke.

− Det kan være vanskeligt at anrette maden, for hvis man vipper bakken, ryger det hele ud, og hvis man er usikker på hænderne, kan det være vanskeligt at øse maden op. Borgeren kommer ikke galt afsted med vores emballage, og det gør måltidet værdigt, siger hun.

Måltidskassen giver valgfrihed

Endnu findes den nye emballage kun som prototype, men målet er at få måltidskassen på markedet i løbet af fem år. Den individuelle indpakning vil gøre det muligt at færdigbehandle komponenterne hver for sig, hvor mad i en traditionel flerrumsbakke tilberedes i lige lang tid i mikroovnen.

− Når gulerødderne ligger i sin egen pose, kan den ældre vælge at tilberede dem, så de bliver meget bløde eller med bid i. Det er ikke køkkenet, som bestemmer, hvordan maden skal være, siger Kirsten Skovsby.

Måltidskassen lægger også op til, at maden anrettes smukt og æstetisk på tallerkenen.

− Maden kommer til at se appetitlig ud, fordi det er let at klippe toppen af en pose og hælde indholdet ud på tallerkenen. Ældre småtspisende kan også gemme gulerødderne til senere, hvor man ikke før har kunnet garantere for holdbarheden, når en madbakke er åbnet, siger Anna Marie Fisker.

Hos Kirsten Skovsby er det en kongstanke, at borgerne mere frit skal kunne sammensætte menuen.

− Der kan være ældre, som dyrker kartofler og gulerødder, men ikke orker at stege selv. De kan så nøjes med at købe kød og sovs og tage resten fra deres køkkenhave. På samme måde kan de vælge gulerødder, hvis de ikke kan lide broccoli, siger køkkenchefen.

Det kræver, at bestillingssystemet ændres fra retter til komponenter. Samtidig skal køkkenet vejlede borgerne i at sætte menuen sammen på et oplyst grundlag.

− Vi skal vejlede de ældre i at træffe næringsrige valg, så de spiser sundt og varieret. Det sætter vores faglighed i spil, siger Kirsten Skovsby.

Brugerne godkender konceptet

Måltidskassen er blevet testet grundigt blandt nuværende brugere af Fælleskøkkenet, fremtidens brugere, SOSU-assistenter og ernæringsprofessionelle. Tilbagemeldingerne lyder, at konceptet virker.

Som medlem af Ældrerådet i Lolland Kommune har Lindy Fynholm fra Maribo både smagt på mad fra flerrumsbakker og fra den nye måltidskasse.

− Måltidskassen giver en bedre smagsoplevelse. Samtidig giver farvekoderne mig lyst til at tage en kasse ud af køleskabet, selvom jeg ikke ved, hvad der er i. Når jeg åbner kassen, ser indholdet appetitligt ud, fordi det er pakket hver for sig, og det dufter omkring mig, når jeg koger og steger. Jeg spiser måske lidt mere, end når det hele er kogt sammen. Jeg vil også fortsat have indflydelse på, hvad jeg får at spise, siger Lindy Fynholm om den fremtidige mulighed.

Også hjemmeplejen har været en vigtig sparringspartner.

− SOSU-assistenterne bakser med de sorte bakker og ved, hvor svært det er at anrette maden, fordi sovsen let klistrer det hele sammen. Samtidig har de stor viden om de ældre og har let ved at formulere krav på deres vegne, sammenfatter Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet.

Centerlederen er stolt af måltidskassen.

− Jeg havde ingen idé om, at vi ville ende med et resultat, som vender op og ned på, hvordan vi pakker mad, og på den fleksibilitet, vi giver borgerne, siger hun.

Måltidskassen kræver investeringer

Nu skal prototypen videreudvikles, så den kan sættes i produktion. Det kræver investeringer, og Anna Marie Fisker er fortrøstningsfuld.

− Vi er i dialog med flere emballagefirmaer, men det tager tid at danne et konsortium, så vi arbejder ud fra en femårsplan, før måltidskassen er færdigudviklet og ligger på hylder hos grossisterne.

Besparelser har ikke været et mål i projektet, men der vil være brug for færre hænder, fordi maskiner fylder maden i poser. Derfor vil det gå stærkt, når måltidskassen er på markedet, forudser Anna Marie Fisker.

− Hvis køkkenerne kan spare penge, samtidig med at de får et bedre produkt ud til borgerne, vil de være modne til at skifte emballage, uddyber centerlederen og peger på, at konceptet også kan være interessant for et voksende marked med takeaway.

Måltidskassen er udviklet med støtte fra en pulje på 25 millioner kroner, som Ældreministeriet i 2017 satte af til projekter, der skulle gøre den mad, ældre får leveret i hjemmet, mere indbydende og appetitlig.