Aktiviteter til maddag 2026
Aktiviteter for børn
Bag grønkålschips
Grønkålschips er perfekt som snack eller tilbehør til alverdens retter. Det er meget hurtigt og enkelt at lave – og alle kan være med.
Det skal I bruge: Grønkål, salt og olie.
Sådan gør I: Skyl grønkålen grundigt og tør den med et viskestykke. Få hjælp af børnene til at plukke kålbladene af stænglerne. Vend/kram bladene med oliven- eller rapsolie og fordel dem på en bageplade. Drys lidt flagesalt over og bag grønkålschipsene i ovnen ved 125 grader i 15-30 min., til de er sprøde. I kan også finde opskriften i opskriftshæftet.
Tip: Man kan også bruge andre kåltyper som f.eks. palmekål.
Klæd på med kål
Kål kan have mange forskellige farver, strukturer og former. Lad børnene klæde påklædningsdukker på med forskellige typer af kål.
Det skal I bruge: Skærebrætter, urteknive, sakse, lamineret A3 papir med en tegnet påklædningsdukke, forskellige kåltyper.
Sådan gør I: Print vores påklædningsdukker eller tegn en påklædningsdukke på et A3-papir. Laminer papiret, så børnene hver især kan få deres egen påklædningsdukke. Saml al værktøjet, og de forskellige kåltyper inde på stuen – lad gerne børnene hjælpe til. Riv med hænderne eller skær og snit kål til fantasifuld pynt og påklædning til dukkerne. Lav en udstilling med alle påklædningsdukkerne, som forældrene kan se, når børnene bliver hentet.
Eksempler på kål: Rosenkål, palmekål, spidskål, rødkål, kinakål, glaskål, blomkål etc.
Tip: Bed gerne køkkenet om at gemme kål fra madlavning forud for Maddag. Det kunne f.eks. være de yderste blade fra spidskål eller stokken fra både blomkål og grønkål.
Magisk rødkål
Her laver I et lille forsøg med magisk rødkål, som er perfekt som en lille madvidenskab. Rødkål indeholder nogle farvemolekyler, der ændrer farve i takt med, at rødkålen får tilført noget surt eller basisk.
Det skal I bruge: Rødkål, vand, skærebrætter, kniv, gryde, si, store glas, eddike, citronsaft, natron, bagepulver og danskvand.
Sådan gør I: Skær et rødkålshoved i mindre stykker, hæld det i en gryde og dæk det med vand. Lad derefter det hele koge sammen et par minutter, til vandet er farvet af rødkålen. Sigt rødkålssaften fra og lad den køle af. Fordel derefter saften i forskellige store glas, og tilsæt diverse syrer eller baser for at se hvordan saften ændrer farve.
Så grønkål
Grønkål er en nem kåltype at så selv. Det kræver ikke så meget pasning, og grønkålen kan endda klare at blive stående i haven, selvom det er frostvejr. Hvis I sår frøene i løbet af juni, vil grønkålen være klar til Maddag i slutningen af september.
Det skal du bruge: Små potter/bakker, plantejord, grønkålsfrø og vandkande/sprayflaske med vand.
Sådan gør I: Start med at fylde små potter eller bakker med jord. Lav små huller i jorden med fingrene og læg frøene i hullerne. Dæk let med jord og vand forsigtigt med en kande eller sprayflaske. Placér potterne et lyst sted som f.eks. i vindueskarmen og hold jorden let fugtig. Følg frøene dag for dag og tal om farve og vækst. Lad dem vokse indendørs i 2-3 uger, indtil de har nogle rigtige blade. Plant dem derefter i haven eller i større krukker.
Blindsmagning af kål
Kål findes i alle størrelser, farver og former og kan spises både rå, fermenteres, koges, steges og meget andet. De forskellige tilberedningsmetoder får kålen til at ændre smag, konsistens og udseende, hvilket gør det til en sjov måde at udfordre børnenes smagsløg og sensorik.
Det skal I bruge: Forskellige kåltyper som f.eks. rødkål, spidskål, broccoli, kinakål, blomkål og glaskål, en ske og evt. vand til at rense munden mellem smagsprøverne.
Sådan gør I: Udvælg lidt forskellig kål og tilbered det evt. på forskellige måder (råt, bagt, krammet med salt, stegt etc.). Lad børnene smage på kålen og tal om f.eks. dufte, konsistens og grundsmage (f.eks. sød, sur, bitter, sprød, mild).
Kåltryk
Der findes kål i mange forskellige farver, former og størrelser. Udforsk og dyk ned i de mange forskellige bladstrukturer og former, som kål kan have med farvetryk.
Det skal I bruge: Forskellige kåltyper (fx. savojkål, palmekål, spidskål eller hvidkål), maling, papir/stof og saks.
Sådan gør I: Start med at forberede maling i forskellige farver. Skær derefter forskellige kåltyper op og påfør malingen på kålen med en svamp eller en pensel. Lav aftryk med kålen på papir eller stof.
Eksperimenter med forskellige kåltyper og farver, og lav til sidst en udstilling med alle de flotte kunstværker.
Aktiviteter for ældre
Gæt et kålhoved
Der findes kål i mange forskellige farver, former og størrelser. Gå på opdagelse i de forskellige kålsorter og se hvem der kan gætte flest rigtige kålhoveder.
Det skal I bruge: En masse forskellige typer af kål – også meget gerne lidt ukendte kålsorter, hvis I kan skaffe det.
Sådan gør I: Print arket med navne på kål og klip navneskiltene ud. Placér de forskellige kåltyper på et bord. Få deltagerne til at placere navneskiltene ud for de forskellige kåltyper og se hvem der gætter flest rigtige.
Ud over at være en vigtig del af mange måltider, kan kål også være overraskende flot at se på. De smukke blade og spændende former gør kålen oplagt til at bruge som pynt og dekoration, der kan pryde bordet til Maddag.
Så grønkål
Grønkål er en nem kåltype at så selv. Det kræver ikke så meget pasning, og grønkålen kan endda klare at blive stående i haven, selvom det er frostvejr. Hvis I sår frøene i løbet af juni, vil grønkålen være klar til Maddag i slutningen af september.
Det skal du bruge: Små potter/bakker, plantejord, grønkålsfrø og vandkande eller sprayflaske med vand.
Sådan gør I: Start med at fylde små potter eller bakker med jord. Lav små huller i jorden med fingrene og læg frøene i hullerne. Dæk let med jord og vand forsigtigt med en kande eller sprayflaske. Placér potterne et lyst sted som f.eks. i vindueskarmen og hold jorden let fugtig.
Følg frøene dag for dag og tal om farve og vækst. Lad dem vokse indendørs i 2-3 uger, indtil de har nogle rigtige blade. Plant dem derefter i haven eller i større krukker.
Bag grønkålschips
Grønkålschips er perfekt som snack eller tilbehør til alverdens retter. Det er meget hurtigt og enkelt at lave – og alle kan være med.
Det skal I bruge: Grønkål, salt og olie
Sådan gør I: Skyl grønkålen grundigt og tør den med et viskestykke. Pluk kålbladene af stænglerne, vend/kram bladene med oliven- eller rapsolie og fordel dem på en bageplade. Drys lidt flagesalt over og bag grønkålschipsene i ovnen ved 125 grader i 15-30 min., til de er sprøde. I kan også finde opskriften i opskriftshæftet.
Tip: Man kan også bruge andre kåltyper som f.eks. palmekål.
Dæk et flot bord med kålpynt
Dæk et flot bord til middagen og lad bordpynten være kål.
Det skal I bruge: Forskellige former for kål, som kan pynte (f.eks. rosenkål, palmekål, savojkål og blomkål), tallerkener/fade og knive/sakse.
Sådan gør I: Find de flotteste kåltyper frem og læg dem på bordet. Lav kåldekorationer eller buketter af de forskellige slags kål - enten på tallerkener, fade eller vaser. Klip evt. buketter eller blade af kålhovederne inden de lægges på fadene, og pynt bordene til Maddag med de flotte kåldekorationer.
Samtalekort
Samtalekort er en god måde at få gang i snakken på. Det kan være med til at fremme erindring og gøre det nemmere at tale om både dagligdagens små glæder, gamle minder og betydningsfulde livshistorier.
Det skal I bruge: Samtalekortene fra Kost og Ernæringsforbundets hjemmeside, som I kan finde her: Maddag 2026 - Samtalekort
Sådan gør I: Brug samtalekortene til at starte samtalen om kål og beboernes erindrede oplevelser.
Har du spørgsmål?
Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.