Vi taber børns sundhed til algoritmerne – og giver børnene skylden

Debatindlæg skrevet af Liv Freyja Staunsager Larsen, Danske Skoleelever, Annegrete Juul, Center for sundt liv og trivsel og Ghita Parry, Kost og Ernæringsforbundet

"Når I diskuterer, hvordan unges sundhed påvirkes af influencere og sociale medier, taler I om reklamer for fast food, sodavand, chips, etc. Men jeg ser altså mindst lige så mange opslag i mit feed om, hvordan man kommer igennem en hel dag på så få kalorier som muligt." 

Ordene kom fra 14-årige Liv Freyja Staunsager Larsen under vores fælles debat på sommerens folkemøde, ”Hvem har ansvaret for børns mad, når influencere har magten?” 

Det er et reelt problem, at der reklameres for så meget usund mad, som der gør, og det er vigtigt at sætte ind over for det. Men Liv har en pointe. 

Hvem har adgang til de unge?

Når vi diskuterer den magt, SoMe og influencerne har på unges sundhed og trivsel, er det ikke bare et spørgsmål om, hvilke produkter de må promovere og om bedre regulering af markedsføring over for børn og unge. 

Livs kommentar rejser nemlig det overordnede spørgsmål om, hvem der har adgang til de unges forståelse af, hvad der er sundhed, hvordan en sund krop ser ud, og hvordan de passer på sig selv.

Spørgsmålet er blevet yderligere aktualiseret med Børns Vilkårs seneste rapport om, hvor meget børns kropsidealer påvirkes af de sociale medier. Her konkluderer de, at jo mere indhold om krop og udseende, de ser på sociale medier, jo mindre tilfredse er de med deres egen krop.

Vi har tabt til algoritmerne

I panelet på Folkemødet var vi ud over Liv fra Danske Skoleelever repræsentanter fra Hjerteforeningen, Kost og Ernæringsforbundet og Center for Sundt Liv og Trivsel. Det er alle organisationer med årtiers samlet viden om kost, motion, sundhed og trivsel. 

Så hvorfor er det ikke os og de sundheds- og ernæringsprofessionelle, de unge lytter til, når de søger viden om sundhed, kost, træning og kropsidealer?

Eller sagt på en anden måde: Har vi fagfolk tabt til algoritmen?

Det korte svar er: ja.

Influencere på sociale medier opererer i en opmærksomhedsøkonomi, hvor det ikke handler om at have ret, men om at blive hørt. Det gør man bedst ved at levere noget nyt, noget spektakulært og kontroversielt. Her handler det om at sige noget, andre reagerer på. Og så er det lige meget, om reaktionerne er positive eller negative. 

Ligeledes vil den personlige og autentiske fortælling altid vinde over den dokumenterede. En personlig erfaring er et stærkt argument, og den vækker nemmere følelser hos os andre. Følelser, der får os til at reagere, hvad enten vi liker eller raser.

Din egen personlige fortælling bliver altså set som mindst lige så gyldig som den, der hviler på årtiers forskning eller mange års erfaring.

En tabersag at være afbalanceret

Det bliver dermed en kæmpe tabersag for sundheds- og ernæringsorganisationer og andre fagfolk, der typisk står for det afbalancerede og veldokumenterede, og som kommer med sundhedsråd, der måske ikke har ændret sig synderligt de seneste mange år: Det er stadig usundt at ryge, at spise for meget sukker, at være i direkte sol, etc.

De officielle kostråd har for eksempel ikke ændret sig meget i de seneste årtier: Mere af det grove og det grønne - mindre af kødet og det fede. Enkelte typer madvarer er blevet flyttet lidt rundt eller føjet til, men i store træk er det de samme råd, der gælder. 

Det er jo ikke synderligt sensationelt. Og derfor vil det aldrig nå særlig langt ud i opmærksomhedsøkonomien.

En ulige kamp

Måske har vi været naive og troet, at det blot handlede om at være til stede og kommunikere med børnene og de unge i øjenhøjde. At hvis vi lavede en fed kampagne, der ramte de unges sprog og tone, så ville de lappe vores budskaber i sig som isvand i en hedebølge.

Men vi kæmper en ulige kamp på en bane, der uforbeholdent favoriserer det ene hold: Vores mål ligger for foden af en bakke, vi har modvind og solen i øjnene – og vi må ikke bytte banehalvdel i halvlegen.

Konsekvensen er, at børn og unge får langt mindre etableret viden om, hvad der er sundt, og at deres kropsidealer også formes af sælgere, der vil have deres klik eller penge.

Hvem beskytter mod skadeligt indhold?

Ansvaret bør ligge hos flere i en lang kæde: myndighederne, platformene, influencerne og forældrene. Men gang på gang placerer vi ansvaret hos det svageste led, børn og unge: At det er dem, der er for naive og skal lære at afkode manipulerende indhold, og at de i øvrigt bare bruger for meget tid på skærmen.

Regeringen vil nu arbejde på at begrænse adgangen til SoMe for de yngste og for at regulere tech-giganterne. Det er sent, men godt. Vi opfordrer her til, at vi inddrager børnene og de unge i processen, så det ikke bliver en kamp imod dem. Men vi skal stadig forholde os til indholdet.

Her skal vi kigge længere op ad kæden. Hvordan vil danske myndigheder beskytte børn og unge mod sundhedsskadelig påvirkning? Hvordan kan vi tvinge platformene til at tage ansvar for deres indhold? Hvordan kan vi gøre influencerne ansvarlige for deres påstande? 

Det handler kort og godt om at sikre et godt børne-og ungdomsliv uden digital manipulation. Tilbage står, at det er op til de voksne at gøre deres del af arbejdet.

Herfra skal lyde et højt SÆT I GANG!