Underernæring koster samfundet milliarder

114.000 personer i Norge er ramt af sygdomsrelateret underernæring. Det svarer til mere end 2 procent af den norske befolkning, der består af i alt 5,4 mio. mennesker. Det har ikke bare alvorlige konsekvenser for den enkelte person, det har også store samfundsmæssige omkostninger. En stor norsk rapport fra november 2022 “SAMFUNNSKOSTNADER KNYTTET TIL UNDERERNÆRING” afslører, at sygdomsrelateret underernæring koster det norske samfund rundt regnet 31 mia. norske kroner om året svarende til knap 22 mia. danske kroner. Rapporten konkluderer, at der ligger et stort samfundsøkonomisk potentiale i at prioritere behandling af sygdomsrelateret underernæring. Men det er ikke kun i Norge, der er gevinster at hente, da sygdomsrelateret underernæring også er et stort problem i det danske samfund, understreger Mette Holst, professor i anvendt ernæring, Aalborg Universitetshospital og Universitet:

− Og det bliver ikke mindre i de kommende år med flere ældre. Udfordringerne knyttet til underernæring vil blive betragtelig mere krævende fremover, hvis ikke vi tager hånd om at forebygge konsekvenserne af underernæring ved rettidig indsats, siger Mette Holst og uddyber:

− Væsentlige omkostninger ved underernæring er jo netop, som de skriver i den norske rapport, funktionstab hos ældre, der jo først og fremmest mister muskelmasse og muskelfunktion ved underernæring, som også medfører længere og dyrere indlæggelser og hyppigere genindlæggelser. Det koster.

Politisk nedprioriteret

Men der findes ingen lignende rapporter i Danmark, som kommer med de klare tal og konklusioner på, hvad netop denne problematik betyder for det danske samfund − det er et problem, mener Mette Holst:

− Vi kan godt undre os over, at der ikke er kommet en politisk opfølgning på den norske rapport i Danmark. Den økonomiske byrde ligger jo hos regionerne og kommunerne i Danmark, som er politiske organisationer. Der er ingen tvivl om, at sygdomsrelateret underernæring bliver nedprioriteret fra politisk side, siger Mette Holst. 

Spørger man Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er han forundret over, at man fra dansk side ikke har lavet en lignende økonomisk opgørelse.

− Sundhedsstyrelsen har udgivet to rapporter om omkostninger ved henholdsvis sygdomme og risikofaktorer, men underernæring nævnes overhovedet ikke her. Det er både beklageligt og overraskende, da Sundhedsstyrelsen i andre sammenhænge har peget på underernæring som medvirkende til øgede sundhedsudgifter hos underernærede − typisk ældre patienter, understreger Jes Søgaard.

En af udfordringerne er, at det er svært at finde midler til at gennemføre undersøgelser af undervægt i Danmark.

− Fondene vil jo typisk gerne prioritere noget, der kan virke med et “quick fix”. Men der kan vi ikke rigtigt performe inden for ernæring på samme måde, som man kan med f.eks. blodtryksmedicin, understreger Mette Holst.

− Vi har brug for offentlige puljer, der kan lade os dokumentere, hvad der virker, og også til at afprøve og implementere indsatser, f.eks. hos vores ambulante patienter, hvilket med god grund er prioriteret i den nye vejledning om ernæring fra Sundhedsstyrelsen, men ikke er implementeret nogen steder, tilføjer hun.

Hyppigere og længere indlæggelser

Den norske rapport viser, at sygdomsrelateret underernæring giver længere og flere indlæggelser.  En patient indlagt på sygehus med underernæring som sekundærdiagnose har i gennemsnit betydeligt længere ophold end en anden patient. De samlede omkostninger for døgnophold på et sygehus koster det norske samfund 62 mia. danske kroner om året, og her skyldes 7,3 mia. af dem sygdomsrelateret underernæring.

− De længere og hyppigere indlæggelser kender vi godt til i Danmark. Flere af vores studier viser, at de patienter, der kun får dækket 75 procent af deres ernæring, har flere, hyppigere og længere indlæggelser, forklarer Mette Holst.

Den norske rapport henviser til både danske og hollandske studier, som konkluderer, at en forebyggende, målrettet indsats mod sygdomsrelateret underernæring vil spare sundheds- og plejesektoren for en mia. danske kroner i årlige udgifter. Derudover vil 5-10 procent af de udgifter, der bruges på de underernærede patienter, kunne spares ved at behandle underernæring. Besparelserne bliver hovedsageligt opnået ved kortere indlæggelser og færre genindlæggelser.

Tab af sundhedsmæssig livskvalitet og tidlig død

Mange elementer spiller ind i kampen mod sygdomsrelateret underernæring, fremgår det af rapporten. Ét er kampen for at nedbringe de massive økonomiske udgifter, der er forbundet med det. Noget andet er den ringere livskvalitet, der følger med underernæring, og i værste fald en tidligere død. Den norske rapport måler de to parametre: ringere livskvalitet og tidlig død og konkluderer, at det samlede tab af “helbredsrelateret livskvalitet og tidlig død” svarer til 12.000 leveår, der enten er ringere i forhold til livskvalitet eller helt går tabt.

Det svarer i Norge til et værditab på 15,8 mia. norske kroner. Ikke-dødelige sundhedstab udgør omtrent 80 procent af sygdomsbyrden, mens de resterende 20 procent er knyttet til tabte leveår på grund af tidlig død.

Ifølge Mette Holst er der allerede en bevidsthed om disse parametre forbundet med underernæring i Danmark: 

− Har vi en patient, der er meget underernæret, er man i sundheds- og plejesektoren begyndt at forstå, at patientens ernæringstilstand og den indsats, der skal til, er vigtig for at sikre overlevelse.  For eksempel ser vi et øget fokus på, hvilken ernæringstilstand patienten er i forud for store operationer. For groft sagt: Hvad er der ved, at patienten overlever operationen − men dør af manglende ernæring? pointerer Mette Holst.

En tværfaglig indsats

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2022 skal “En tidlig opsporing af ernæringsrisiko i sundheds- og plejesektoren muliggøre en rettidig behandling (udredning og ernæringsbehandling), som skal forebygge yderligere svækkelse af helbredstilstand eller tab af funktionsevne som følge af underernæring.”

− Det vil i al sin enkelthed være med til at reducere de samfundsmæssige omkostninger af underernæring. Desuden kan det være med til at fremme borgerens og patientens livskvalitet og forebygge behandlings- eller indlæggelseskrævende sygdom. Da der også i forhold til underernæring ses social ulighed, er det særligt vigtigt at være opmærksom på sårbare og socialt udsatte borgere, siger Mette Holst.

− Men hvad virker egentlig, når det kommer til at nedbringe antallet af mennesker med sygdomsrelateret underernæring?

Mette Holsts forskning viser, at særligt to ting virker: mellemmåltider og ernæringsdrikke.

− Mange af de her patienter, som ikke får opfyldt deres ernæringsbehov, har virkelig god gavn af mellemmåltider og ernæringsdrikke. Men det er klart, at for at de rigtige får den her ernæring, skal de opspores (screenes, red.) og samtidig have behandlet de faktorer, der gør, at de ikke har lyst til at spise − f.eks. mundsvamp eller kvalme. Det kræver den rette medicin og øget viden og fokus på ernæringsdelen fra lægerne, og at nogle kostregistrerer og tager sig af alle de omkringliggende årsager til, at patienterne ikke får nok at spise. Det er kort sagt en tværfaglig personaleindsats, understreger Mette Holst og tilføjer:

− Samtidig er vi nødt til at kunne tilbyde patienterne gode frisklavede måltider, der er indbydende serveret. Det kræver også ressourcer, men vi har altså med mennesker at gøre, der har ringe appetit, og derfor er der nødt til at være fokus på kvalitet i både kosttilbud og servering også.