Tillid er nøgleordet for Maria

Maria Stagis skærer rutineret passende stykker af den svulmende, bløde dej og sætter dem én for én på bagepladen. Det går lynhurtigt, og alligevel er bollerne helt ensartede i størrelse og form. Hun står ved en disk med serveringsluge ud mod vuggestuens fællesrum, og op over borddisken titter to små nysgerrige hoveder. Kun næsetip, øjne og hår stikker op − og fingrene, der holder fast i bordkanten. De to nysgerrige tilskuere trækker sig helt op at stå, så et par forventningsfulde gavtyvesmil kommer til syne. 

− Jeg elsker mit arbejde, fortæller Maria Stagis.

− Jeg er glad for mine kollegaer, og så elsker jeg at lave mad. Det betyder meget for mig at lave mad til børnene, og at de og deres forældre sætter pris på det, uddyber hun. 

Maria Stagis har arbejdet i 13 år som kostfaglig eneansvarlig i Vuggestuen Skydebanevej. Hun er derudover tillidsrepræsentant for 23 ernæringsprofessionelle i 22 andre daginstitutioner i Aalborg. De fleste er ansat som kostfaglige eneansvarlige ligesom Maria, og to er ansat som ernæringsassistenter. Maria dækker institutionerne i Aalborg Centrum, Sydvest og Hasseris som tillidsrepræsentant for Kost og Ernæringsforbundet.  

− Jeg kan godt lide at være tillidsrepræsentant, fordi det bringer en forskellighed ind i hverdagen. Jeg ved aldrig, hvilken opgave jeg står over for i dag. Hvor min hverdag som kostfaglig eneansvarlig ellers er mere forudsigelig. Det er en kombination, jeg rigtig godt kan lide at navigere i, siger Maria Stagis. 
 

Kontor og køkken i ét
Mens hun taler, bliver tre bageplader fyldt op med boller. Et par brød bliver det også til. I ovnen med pladerne og så videre til de næste opgaver, mens ovnens varme får dejen til at vokse, og duften til at sprede sig i køkkenet. Kollegaerne kommer jævnligt ind i køkkenet. For at hente mad, aflevere service eller spørge om noget. Maria har altid overskud, selvom hun samtidig ordner stort og småt.  

− Det her er mit kontor, siger Maria med et smil og peger på et tætpakket hjørne i køkkenets lille baglokale. Hun har åbnet skabslågen, hvor der hænger en oversigt over de institutioner, hvor hun er tillidsrepræsentant. 

Nedenfor skabet står en bærbar computer, med den ene side delvist ind over håndvasken. Her sidder Maria mellem røremaskine, kaffemaskiner og diverse habengut, når mailen skal tjekkes, og sager undersøges for et medlem. Så kan hun nemlig tage nogle minutter ved computeren, uden at det går ud over muligheden for at kigge til ovnen eller røre i en gryde på komfuret.  

Maria understøtter medlemmerne i lønforhandlinger, forandringsprocesser og at skabe et godt fællesskab og engagement på arbejdspladsen som den eneste ernæringsprofessionelle.

− Som jeg ser det, er min vigtigste opgave som tillidsrepræsentant at skabe tillid, tryghed og grobund for et godt samarbejde mellem medarbejderen og arbejdspladsen, siger Maria Stagis.

− Som kostfaglig eneansvarlig står vi meget alene ude i køkkenerne i hver vores institution. Derfor er det vigtigt for mig at være en synlig tillidsrepræsentant. Jeg vil gerne have, at medlemmerne uden skyggen af tvivl ved, at de kan ringe til mig, når de står med en udfordring. De skal opleve, at jeg er der for dem og kan give dem et svar. Og hvis jeg ikke har svaret, så finder jeg det til dem, siger Maria Stagis.  
 

En synlig tillidsrepræsentant 
Det er vigtigt for Maria Stagis at komme ud til alle de medlemmer, hun er tillidsrepræsentant for. Det giver mulighed for at lære hinanden at kende og få en fornemmelse af den enkelte kostfaglige eneansvarliges vilkår og hverdag. Det giver samtidig et kendskab til arbejdspladsen og ledelsen. På den måde er det muligt at klare nogle ting i opløbet − før de udvikler sig til et problem. 
 
− Den største udfordring for kostfaglige eneansvarlige er følelsen af at være alene blandt mange. Man kan føle sig fagligt ensom. Det prøver jeg som tillidsrepræsentant at udviske lidt. Vi har forskellige greb som kostfaglige eneansvarlige til ikke at føle os alene. For eksempel spiser jeg indimellem frokost på Teams med en anden tillidsrepræsentant. Det giver os mulighed for at sparre fagligt, og så føler man sig ikke så alene, fortæller Maria Stagis og tilføjer:

− Men jeg ved godt, at det kan være svært at få til at hænge sammen i en travl hverdag, hvor man i forvejen skal jonglere med mange bolde. Som kostfaglige eneansvarlige skal vi kæmpe lidt mere for det faglige fællesskab end pædagogerne, der altid har en kollega i huset, de kan sparre med.

Vi er husets humør
Maria Stagis opfordrer til, at man også selv gør en aktiv indsats for at blive en del af personalegruppen i institutionen. For Maria er kollegaerne i vuggestuen det bedste ved jobbet. Og man er da heller ikke i tvivl om, at Maria er en værdsat kollega i personalegruppen, selvom fagligheden er forskellig. Gennem årene har hun selv gjort en stor indsats for, at det skulle være sådan. Hun har også oplevet situationer, hvor hun følte sig overset. Men hun oplever, at man også selv har en vigtig rolle i at være “husets humør” og en god kollega. 

− Jeg synes, at man som kostfaglig eneansvarlig skal gøre positivt opmærksom på sig selv og skabe et køkken, hvor det er rart at være. Hvis jeg er glad og positiv, så smitter det også af på de andre, for de kommer ind og ud af køkkenet dagen igennem. Så mit bedste råd til andre er at lade være med at være den sure køkkendame og virkelig tænke over at finde det gode humør frem, siger Maria Stagis.

− Og så er det en god idé at finde en kollega i personalegruppen, som man kan hægte sig lidt på, og som kan hjælpe en ved at være talerør ind i resten af personalegruppen, siger Maria Stagis. 

I køkkenet spreder duften sig af de lækreste, lysebrune gulerodsboller, der nu står og frister på snorlige rækker på køkkendisken. De små nysgerrige hoveder titter op over bordkanten igen med øjne fulde af forventning.
 

Artiklen er fra fagbladet Appetit 1 2025.