Tålmodighed er Josephines supervåben
Lønforhandling: Som fællestillidsrepræsentant forhandler Josephine Arrild løn for 200 ernæringsprofessionelle kollegaer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Det gør hun med stor succes: Tæt på 680.000 kr. fik hun i alt forhandlet hjem i tillæg ved de årlige lønforhandlinger i 2025.
Blikket er opmærksomt. Stemmeføringen er rolig og imødekommende. Ordene velvalgte. Man skal ikke tale længe med Josephine Arrild, før man fornemmer, at hun er en dygtig forhandler. Som
fællestillidsrepræsentant for ernæringsprofessionelle i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune forhandler hun løn for omkring 200 kollegaer ved de årlige lokale lønforhandlinger. Og det gør Josephine Arrild rigtig godt. Næsten 680.000 kroner fik hun samlet forhandlet hjem i 2025. 98 procent af beløbet gik til medlemmer af Kost og Ernæringsforbundet, og i alt 40 medarbejdere har fået en lønforbedring. Resultaterne for 2026 ser også lovende ud. Appetit har derfor spurgt Josephine Arrild, hvordan hun gør. Hvad er hemmeligheden bag en god lønforhandling? Svaret er ifølge Josephine særligt tre ting: systematik, data og tålmodighed.
− Tålmodighed er mit supervåben. Både i den konkrete forhandlingssituation og på den lange bane. Da jeg blev tillidsrepræsentant, blev nogle af mine kollegaer utrygge ved, at jeg skulle se deres lønseddel. Jeg forklarede, at det kunne jeg godt forstå, hvis de ikke havde været vant til
det, men at det er sådan, spillereglerne er, når man er ansat på en offentlig overenskomst. Det er vigtigt, hvis jeg skal sikre, at lønforhandlingerne bliver fair for alle og ikke kun dem, der råber højest, fortæller Josephine Arrild.
Med tålmodighed og dialog lykkedes det at få alle kollegaer med, og ifølge Josephine har det styrket fællesskabet i medarbejdergruppen:
− Det er i vores egen interesse at tale om løn. Det er i arbejdsgivers interesse, hvis vi ikke gør det. Derfor sagde jeg til mine kollegaer, at jeg også gerne ville vise min egen lønseddel. For mig handler det ikke om, at jeg som tillidsrepræsentant skal have særrettigheder. For mig handler det om fællesskabet, og at vi som faggruppe får mest ud af at være åbne om vores løn.
Systematisk tilgang
Ud over tålmodigheden er systematik vigtig. Josephine Arrild har planlagt et rul hen over året, hvor hun forhandler løn for kollegaerne på én arbejdsplads ad gangen. For hver arbejdsplads er der en række trin, hun arbejder sig igennem. Overblikket har hun i et skema, hvor hun kan tjekke af, hver gang en opgave er udført. På den måde oparbejder hun en fast procedure, og samtidig er det med til at sikre, at hun når at forhandle løn på alle arbejdspladser. Til en start skulle hun have arbejdsgiverne med på, at de årlige lønforhandlinger overhovedet skulle finde sted.
− Der var en periode, hvor jeg skulle vise ledelsen overenskomstaftalen og sige: Se! Det står her, at vi skal have årlige lønforhandlinger. Det tog lige lidt tid, men heldigvis har ledelsen ikke været stejl, og jeg har fået lov til at præge, hvordan vi gør det lokalt. Jeg har sat det i system og kontakter dem, når det er tid til de årlige lønforhandlinger, siger Josephine Arrild.
Data er også vigtige i Josephine Arrilds forhandlinger. Det kan fx være løndata og budgetdata for arbejdspladsen og forvaltningen, som kan være med til at sætte medarbejderens løn i perspektiv. Det kan være et godt håndtag, når arbejdsgiveren siger, at der ikke er nogen penge.
− Jeg kan godt finde på at vise statistikkerne for forvaltningen og sige: Jeg forstår godt, at det kan være svært at finde pengene til at give den forbedring, vi beder om. Men du kan godt se, at medarbejderne her ligger alt for lavt i forhold til andre medarbejdergrupper. Det kan jeg ikke
acceptere. Så det er vi nødt til at gøre noget ved. Og så lykkes det faktisk ofte at få en lønstigning hjem.
Om Josephine Arrild
- Ernæringsassistent i køkkenet på Håndværkerforeningens Plejehjem, Københavns Kommune
- Fællestillidsrepræsentant for ca. 200 medarbejdere på 40 arbejdspladser i Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, der er ansat på Kost og Ernæringsforbundets overenskomster - Arbejder én dag om ugen i køkkenet og fire dage om ugen som fællestillidsrepræsentant
- Medlemsrepræsentant i Kost og Ernæringsforbundets hovedbestyrelse
Josephine vil gøre en forskel for faget og fællesskabet
− Det er en kæmpe drivkraft at kunne være noget for faget og medlemmerne. Det driver mig at kunne repræsentere dem, som står svagest, hvis alle skulle kæmpe for sig selv. Det er en evig drivkraft, synes jeg. Og samtidig synes jeg også, at det er spændende at have samtalen med dem, der er mere selvkørende og måske helst ville forhandle selv. Jeg kan godt lide at tune mig ind på det enkelte medlem.
Og så er drivkraften også, at jeg arbejder databaseret. Det synes jeg er spændende! Jeg kigger blandt andet på, hvordan vores faggruppe ligger i forhold til de andre fagområder i forvaltningen. Vi ligger generelt lavt, og derfor er der virkelig noget at kæmpe for. Jeg tager ofte tallene med til forhandlingerne, for de er svære at argumentere imod.
Man skal finde sin stemme
Selve forhandlingssituationen kræver øvelse, fortæller Josephine Arrild:
− Man skal finde sin egen stemme som forhandler, og det gør man ikke første gang, man prøver det. Derfor skal man være tålmodig med sig selv, og man skal ikke være bange for at fejle. Det kan føles som et pres at skulle præstere for andre og for fællesskabet. Men der er ikke nogen, der kan vinde hver eneste gang. Og man gør jo i hvert fald ikke noget værre. Der er ikke nogen, der går fra en forhandling med en dårligere løn. Så i stedet for at slå sig selv i hovedet så skal man tage de ting med derfra, som man kan bruge til at bygge videre på ved næste forhandling.
Hvis Josephine Arrild ikke kan komme igennem med de forbedringer, hun er gået efter, så prøver hun tit at arbejde sig lidt rundt om emnet med arbejdsgiveren. Det kan være med til at vise, hvor hun skal lægge fokus næste gang:
− Jeg prøver at tænke kreativt. Jeg spørger fx: Hvis du ikke ser en lønstigning for medarbejderen lige nu, hvad skal der så til for, at du kunne overveje det ved næste forhandling? Eller: Hvis du ikke kan genkende de punkter, som medarbejderen selv fremhæver, hvad ser du så som mulige udviklingspunkter?
Uenighed er ikke farligt
Som forhandler skal man vænne sig til, at det er OK at være uenig med modparten. Man kan godt få en god forhandling alligevel. Josephine oplever, at de fleste forhandlinger er konstruktive, men enkelte forhandlere forventer, at hun retter ind og accepterer det udspil, de kommer med.
− Jeg tager det helt roligt, at jeg ikke altid er enig med den, jeg forhandler med. Vi er ligeværdige parter i forhandlingen, og vi forhandler, fordi det er aftalt i overenskomsten. Det prøver jeg hele tiden at holde mig for øje. Det er i orden, at vi ikke er enige, siger Josephine Arrild, der gerne bruger et uenighedsreferat som et forhandlingsværktøj, hvis arbejdsgiveren står stejlt på et udspil, hun ikke er enig i. Et uenighedsreferat kan bruges til at sende sagen videre til central forhandling i fagforeningen, hvis parterne ikke kan blive enige lokalt.
− Det plejer at sætte skub i tingene at bruge uenighedsreferatet aktivt i forhandlingen. Jeg bruger det, hvis jeg ikke kan acceptere det udspil, de kommer med, som typisk er nul kroner. Ofte har det været nok at sige højt, at jeg ikke kan acceptere udspillet, fortæller Josephine Arrild og supplerer:
− En enkelt gang har vi lavet et uenighedsreferat. Det gav et beskedent resultat ved den centrale forhandling. Ved den lokale forhandling året efter kunne vi for alvor mærke effekten. Apropos tålmodighed.
I øjeblikket øver hun sig på noget nyt i rollen som forhandler: at være stille.
− Stilhed virker rigtig godt! Det er også en form for tålmodighed at holde pauser, hvor der er stille. Ingen kan lide stilhed. Derfor virker det godt i en forhandling, siger Josephine Arrild.
1. Tal med dine kollegaer om løn.
2. Tal med din leder om din indsats og din løn. Selv om du ikke selv skal forhandle løn, så er det med til at gøre din leder bevidst om din arbejdsindsats og vise din leder, at du ønsker at stige i løn. Det kan også give dig en idé om, hvad du skal gøre for at komme i betragtning til en lønstigning. Endelig giver det din forhandler det bedste grundlag for at forhandle din løn.
3. Skriv en indstilling ved de årlige lønforhandlinger, så du kommer i betragtning. Vær så konkret som muligt i din begrundelse, så du giver din forhandler et godt grundlag at forhandle ud fra.
4. Fokusér på en eller to ting i din indstilling, hvor du har udviklet dig eller gjort en forskel på arbejdspladsen, frem for at liste alt op, du er god til.
5. Vær ærlig. Hvis du fx ikke er så udviklingsorienteret, så kan du fx tale med din leder om, hvad der skal til fra din side som en stabil og god medarbejder for at komme i betragtning til en lønstigning.
1. Hav tålmodighed. Både med dig selv som forhandler og forhandlingsresultaterne.
2. Vær systematisk. Det gør det lettere for dig selv, og du vænner samtidig både kollegaer og arbejdsgivere til de årlige lønforhandlinger.
3. Brug data. Du står stærkere, hvis du har data, som du kan bruge sammen med de personlige indstillinger. Det kan fx være løndata for den pågældende arbejdsplads, kommune eller region.
4. Det er OK at være uenig med arbejdsgiveren. Det er dit job som forhandler. Du kan godt få et godt forhandlingsresultat alligevel.
Har du spørgsmål?
Åbningstider
Mandag-onsdag: 8.30-15.00
Torsdag: 8.30-17.00
Fredag: 8.30-13.30.