Studiemedlemskab for dig, der læser ernæring og sundhed
Ernæring er dit fag. Vi er dit fællesskab.
Du uddanner dig til at arbejde med nogle af samfundets vigtigste udfordringer inden for mad, måltider, sundhed og bæredygtighed. Derfor fortjener du også et fagligt fællesskab, der kender dit fag og følger dig gennem studiet og videre ud i arbejdslivet.
Som studiemedlem af Kost og Ernæringsforbundet bliver du en del af et fællesskab med andre, der brænder for ernæring, sundhed og måltider.
Samtidig får du adgang til en række medlemsfordele, som du kan bruge allerede under din uddannelse.
Studiemedlemskab er gratis de første 3 måneder – derefter kun 55 kr. om måneden.
Det får du som studiemedlem
Et medlemskab handler både om dit fag, din fremtid og om fordele, der kan gøre studielivet lidt bedre.
Som studiemedlem får du blandt andet:
15 % rabat hos PureGym
Hold dig aktiv til en bedre pris med din medlemsrabat hos PureGym.
Billig indboforsikring
Få indboforsikring til 72 kr. om måneden.
Rejseforsikring til studievenlig pris
Få rejseforsikring til kun 61 kr. om måneden.
Gratis webinarer og faglige arrangementer
Bliv klogere på dit fag, få ny inspiration og mød andre med samme faglige interesser.
Et netværk af ernæringsprofessionelle
Bliv en del af et fagligt fællesskab allerede mens du studerer – og begynd at opbygge det netværk, du kan få glæde af i dit kommende arbejdsliv.
Sparring om studie- og arbejdsliv
Få et fagligt fællesskab i ryggen, når du har spørgsmål om studiet og dit kommende arbejdsliv.
Mere end rabatter – et fællesskab omkring dit fag
Dit studiemedlemskab er ikke kun en samling rabatter.
Kost og Ernæringsforbundet er et fagligt fællesskab for mennesker, der arbejder professionelt med ernæring, sundhed, mad og måltider.
Allerede som studerende kan du deltage i webinarer og faglige arrangementer, møde andre ernæringsprofessionelle og få inspiration til både dit studie og det arbejdsliv, der venter efter uddannelsen.
For når ernæring er dit fag, giver det mening at være en del af et fællesskab, der forstår det.
Sammen skaber vi det gode liv gennem maden – for mennesker og planet.
Hvad koster et studiemedlemskab?
Det er gratis at være studiemedlem de første 3 måneder.
Derefter koster medlemskabet 55 kr. om måneden.
For dit kontingent får du både adgang til fagligt fællesskab, arrangementer, netværk, sparring og medlemsfordele.
Ofte stillede spørgsmål om studiemedlemskab
Hvem kan blive studiemedlem?
Alle der læser en professionsbachelor i ernæring og sundhed kan få et studiemedlemskab i Kost og Ernæringsforbundet. Det gælder uanset hvilken toning, du vælger på uddannelsen.
Hvad koster det at være studiemedlem?
De første 3 måneder er gratis. Herefter koster medlemskabet 55 kr. om måneden.
Hvilke fordele får jeg som studiemedlem?
Du får blandt andet adgang til rabat hos PureGym gennem PlusKort, attraktive priser på indbo- og rejseforsikringer hos Alka Forsikring, gratis webinarer og faglige arrangementer, netværk med andre ernæringsprofessionelle og sparring om dit studie- og arbejdsliv.
Hvordan får jeg min PureGym-rabat?
Når du har meldt dig ind, skal du downloade PlusKort-appen og oprette dig som bruger. Herefter får du adgang til din PureGym-rabat.
Kan jeg deltage i faglige arrangementer som studerende?
Ja. Som studiemedlem får du adgang til gratis webinarer og studiepris på vores faglige arrangementer.
Skriv eller ring til ungdomskonsulent Sara Dýrunn Jónsdóttir
Fagforening for studerende
Når du er studerende, er det vigtigt at have en stærk fagforening i ryggen. Det skaber tryghed at vide, at du har nogen at læne dig op ad, hvis du får tilbudt et studiejob med dårlige vilkår, har spørgsmål til praktikken – eller oplever udfordringer i forbindelse med eksamener og arbejdsbelastning.
Kost og Ernæringsforbundet er fagforeningen for dig, der studerer professionsbachelor i ernæring og sundhed – eller en anden uddannelse inden for kost, sundhed og ernæring. Vi kender både dit studie og det arbejdsmarked, du er på vej ind på. Derfor kan vi støtte dig med rådgivning og svar på spørgsmål om både studieliv og arbejdsliv – hele vejen gennem uddannelsen.
Vores rådgivning handler ikke kun om at løse problemer. Vi hjælper dig også med at træffe gode valg undervejs i uddannelsen og styrke din faglige profil, så du står stærkt, når du skal ud på arbejdsmarkedet.
Medlemsfordele der er til at mærke
Som studiemedlem får du en markant rabat på kontingentet, så længe du er under uddannelse – og mange af fordelene fortsætter op til et år efter endt uddannelse. Med medlemskabet følger også rabatter på bøger, forsikringer og andre nødvendige udgifter i studielivet – så din SU rækker længere.
Du får desuden gratis eller billigere adgang til faglige arrangementer og events - fx oplæg, seminarer, workshops og netværksmøder. Her kan du hente ny inspiration og møde andre, der brænder for ernæring og sundhed – ligesom dig.
Fagforening med rabat og mange fordele for studerende
Vi er ikke bare en fagforening – vi er også dit faglige fællesskab. Hos os kan du få sparring og rådgivning fra erfarne ernæringsprofessionelle, der kender til både studielivets udfordringer og arbejdsmarkedets krav.
Som studerende får du et medlemskab til kun 55 kr. om måneden - og vi giver dig de første tre måneder gratis.
Vi rådgiver dig både under og efter studiet – om alt fra uddannelse og praktikplads til lønforhandling og det første job. Skal du i praktik, hjælper vi med at gennemgå aftalen og sikre, at dine vilkår er i orden. Når du nærmer dig dimission, hjælper vi dig med at skrive ansøgninger og forhandle din første løn. Det er ofte netop her, vi gør den største forskel.
Meld dig ind i dag og få alle fordelene!
Fagligt fællesskab hjælper studerende
Kost og Ernæringsforbundet er både fagforening, medlemsorganisation og fagligt fællesskab. Vi er til for vores medlemmer – og vores medlemmer er dig, dine medstuderende og dine fremtidige kolleger.
Vi arbejder for dine interesser – på uddannelsen, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Du er med til at gøre en forskel for folkesundheden og den enkelte borgers trivsel, og det anerkender vi. Derfor tilbyder vi dig et stærkt og billigt medlemskab til kun 55 kr. om måneden.
Vi arbejder som en fælles front mod en bedre fremtid
Som medlem er du også med til at støtte vores arbejde for bedre uddannelsesvilkår, højere kvalitet i faget og større politisk anerkendelse af ernæringsprofessionelle. Jo flere vi er, jo stærkere står vi – især når vi skal påvirke rammerne for din uddannelse og fagets udvikling.
I Kost og Ernæringsforbundet arbejder vi for et sundt og levende samfund, hvor alle har de bedste forudsætninger for trivsel. Derfor er vi stolte af at støtte op om uddannelsen af fremtidens specialister inden for kost, ernæring og sundhed – dig.