Spring ud som hverdagsaktivist

Kaffepausen er det vigtigste tidspunkt på dagen, mener Julia Hunt. I hvert fald når det handler om at skabe engagerede fællesskaber på en arbejdsplads. Det er nemlig her, der er tid til at tale med kollegerne om, hvordan de har det, og hvad de drømmer om.  

Som chefkonsulent i Ingerfair beskæftiger hun sig blandt andet med ledelse af frivillige. Den viden bruger hun også til at undervise i, hvordan man skaber engagerede fællesskaber på arbejdspladsen. Det er det, hverdagsaktivisme handler om. 

Noget vi alle kan bruge i hverdagen

En hverdagsaktivist er god til at skabe relationer. Det kan lyde som en profil, der passer til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne, men det er en evne, som vi alle kan blive bedre til at bruge i hverdagen − og på arbejdspladsen.

− Hverdagsaktivisten er typen, der tænker, at man selv skal gøre noget frem for at vente på, at andre løser problemerne, en positiv forandringsagent, der går forrest og er opmærksom på, at bagtaleri og brok i krogene er noget, der underminerer fællesskabet, fastslår Julia Hunt.

Som tillidsrepræsentant kan tilgangen bruges til at organisere arbejdet.

− Skab nogle fælles retningslinjer. Hvordan tager vi imod nye medarbejdere, hvad gør vi med ferieplaner, og hvordan får vi arrangeret os bedst i forhold til kurser? Er der mange, som går ned med stress, så undersøg, hvordan det kan være, i stedet for bare at håndtere den enkelte sygemelding.

Det engagerede fællesskab opstår sjældent, når udfordringerne HAR meldt sig, advarer Julia Hunt. Men har man en tillidsfuld og god relation kollegerne imellem, står man stærkere, også hvis der er problemer i forhold til ledelsen.

− Forandringer sker, når nogen, der kender og kan lide hinanden, beslutter sig for at gøre noget sammen. Kig hinanden i øjnene, og beslut jer for at ville fællesskabet og solidariteten. Det handler om at spille hinanden gode kort, lyder opfordringen.

Røde bluser 1. maj

Konkrete aktiviteter er med til at skabe sammenhold, men det kan sagtens bare handle om at gøre noget socialt sammen.

− Den store nationale dagsorden kan være svær at organisere sig om. Tag fat i de små ting. Skal I arbejde 1. maj, så aftal, at I alle kommer i røde bluser, siger Julia Hunt.

Hun mener, at der er en tendens til, at vi hellere deltager i projekter eller eventbaserede tiltag, der foregår over en periode og derfor er nemmere at passe ind i en travl hverdag, end de lange seje træk, ingen ved, hvornår ender.

Lyt og vær nysgerrig

For nogle er hverdagsaktivisme en naturlig del af deres personlighed. De har let ved at gå forrest og tale på vegne af flere, men alle kan øve sig i at blive bedre til at handle.

− Det vigtigste er at være autentisk og troværdig. Er man ikke typen til selv at stille sig frem, har man måske blikket for, hvem der vil være god at gå sammen med. Vær nysgerrig over for andre i stedet for at benytte enhver lejlighed til at gøre opmærksom på din egen mening. Det handler om at lytte og for eksempel sige: “Det er sjovt, du nævner det, Maria stod i præcis samme situation i sidste uge”, uddyber Julia Hunt.

At gå forrest kan dog nemt føles ensomt.

− Tro på det. Hav tillid til, at dine kollegaer ikke tænker, at du er en komplet idiot, og sørg for at finde nogle allierede. Fortæl dem, hvad du har tænkt dig at bringe op, og spørg, om de vil støtte dig. I virkeligheden er det jo dem, der først tør følge med, som skaber bevægelsen. Der sker intet, hvis man er en enmandshær.

Tillidsrepræsentanterne er nøglepersoner, når det handler om at danne gode relationer på arbejdspladsen og organisere det daglige arbejde. Vi har spurgt tre af dem, der deltog i fællestræffet om, hvad de kæmper for på fællesskabets vegne.