bevar store bededag

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

17.01.2023

Skriv under: Bevar store bededag

Forbundsformand Ghita Parry raser over regeringens forslag om at afskaffe store bededag ved lov.

I sidste uge kom lovforslaget om at sløjfe store bededag som helligdag. For medlemmerne i Kost og Ernæringsforbundet betyder det, at man enten skal arbejde mere end i dag, eller at man går glip af nogle af de tillæg eller erstatningsfri, som man hidtil har fået netop for at arbejde på en helligdag.

- Jeg er simpelthen så vred over, at regeringen vil fjerne en helligdag og dermed en lang række af de rettigheder, som fagforeningerne har kæmpet i årevis for at skaffe medlemmerne. Det er et direkte angreb på den danske model, og det er helt uacceptabelt, siger formanden.

- Vi står skulder ved skulder i fagbevægelsen, også selvom det ser svært ud, fordi regeringen jo er en flertalsregering. Derfor opfordrer jeg alle til at gå ind og skrive under på, at regeringen skal holde nallerne fra den danske model, og jeg appellerer til, at I alle spreder det vigtige budskab på arbejdspladser og sociale medier. Regeringen skal se og mærke, at det her er en ommer!, slutter Ghita Parry. 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.