Røde Kors har brug for ernæringsprofessionelle

I tv er vi vant til at se Røde Kors hjælpe mennesker alle mulige og umulige steder i verden. Men for at de internationale hjælpearbejdere kan udføre deres arbejde, kræver det en base, hvor de kan sove og spise sund, nærende og velsmagende mad, som kan holde dem kørende i 16-18 timer i døgnet. 

− De ernæringsprofessionelle er nogle af de vigtigste medarbejdere, og vi har brug for flere af dem i vores katastrofeberedskab − lige nu mangler vi omkring ti, siger Jesper Ranch, der er beredskabsleder i Røde Kors.

Han står i spidsen for et team på tre, der driver nødhjælpshotellet, som i gennemsnit servicerer tre daglige måltider for 100 hjælpearbejdere fra hele verden. Teamet består desuden af en teamleder, en teknisk rådgiver og en køkkenansvarlig. Det er tre meget forskellige fagligheder. Derfor efterspørger Røde Kors erfarne og selvkørende ernæringsprofessionelle. Den typiske profil er køkkenchef eller souschef, har erfaring inden for køkkenstordrift, catering eller egen virksomhed, har styr på ernæring og budgetter og er fra cirka 40 år og op. Det kan eksempelvis være ernæringsassistenter, økonomaer, ernæringsteknologer og professionsbachelorer i ernæring eller kantineledere.

Skab en oplevelse med gulerødder

Måltiderne til hjælpearbejderne handler dog ikke kun om at spise sundt og nærende. De har også en social funktion.

 − De tre måltider er ofte det eneste, hjælpearbejderne har at se frem til. De er et socialt samlingspunkt, som ryster folk sammen, og hvor der bliver diskuteret og løst problemer. Gode måltider betyder også, at vi undgår, at folk går ud i byen og spiser og bliver syge, siger Jesper Ranch. 

Der er stor fokus på maden, og som køkkenansvarlig er man nødt til at være god til at tænke ud af boksen, så alle måltider bliver en oplevelse − selvom der kun er et lille udbud på det lokale marked, hvor man skal købe råvarer til måltiderne. 

 − Når vi er udsendt, spiser vi det, der er i sæson. Man skal derfor f.eks. kunne tænke gulerødder på 50 forskellige måder, lyder det fra Jesper Ranch.

Kolera eller klor?

Kirsten Skovsby er en af de ernæringsprofessionelle, der har været udsendt for Røde Kors. Hun er til daglig leder af Fælleskøkkenet i Sakskøbing. Kirsten Skovsby har både været i Filippinerne i forbindelse med en orkan og i Haiti efter det store jordskælv i 2010. Hun har begge gange haft brug for at tænke ud af boksen, fortæller hun:

− Da der udbrød kolera (vandbåren diarrésygdom, red.) i Haiti, stegte og kogte vi alt, men det blev en kende ensformigt. Derfor fandt vi på at skylle grøntsagerne i klorvand. Vi skulle jo være sikre på, at folk ikke blev syge. Det er jo en afvejning − hvad er værst: kolera eller lidt klor?

Kirsten Skovsby tog beslutningen sammen med det sundhedsfaglige personale. Hun mener, at det at være en del af et hold er det, der bør drive en, hvis man overvejer at melde sig til Røde Kors’ katastrofeberedskab:

− Man får kolossale oplevelser, men man skal ikke gøre det for at være en eventyrer. Man skal gøre det for at indgå i et samarbejde med andre for at hjælpe andre, fortæller hun.

Jesper Ranch peger på, at man også skal være parat til at arbejde hårdt, sove meget lidt og være god til at lære fra sig.  

− Vi ansætter lokale til at hjælpe med at lave maden. De har måske aldrig stået i et køkken før, og de vil sandsynligvis selv have oplevet katastrofen. Som person er du derfor nødt til at være tålmodig, inspirerende og motiverende − måske har I heller ikke et fælles sprog, og I kan blive nødt til at kommunikere ved hjælp af tegn, påpeger han.