Overvægt som paragraf

“En ændring af loven vil sende et stærkt politisk signal om, at forskellige kropsstørrelser er noget, vi tager alvorligt. Man bør ikke blive forskelsbehandlet på baggrund af sin vægt. Det mener vi er et overset område i forhold til diskrimination.”

Sådan siger Pernille Andreassen, der er seniorforsker og antropolog ved Nationalt Center for Overvægt. 

Forskning viser, at personer med høj vægt oplever at blive diskrimineret i forskellige sammenhænge. For eksempel når de søger job, hvor de kan risikere at blive afvist på grund af deres vægt. Det kan også være i kontakten med sundhedsprofessionelle, hvor samtalen hurtigt kan komme til at handle om vægten, selvom det måske slet ikke var det, personen med høj vægt henvendte sig om.   

Og det er altså på den baggrund, at Nationalt Center for Overvægt mener, at der er behov for en ændring af forskelsbehandlingsloven, der sikrer, at det ikke er tilladt at diskriminere på grund af for eksempel race, alder, køn, etnisk baggrund, religion, handicap mv. 

− Der er virkelig mange fordomme forbundet med overvægt. Mange tænker, at det er et individuelt ansvar, hvor det bare handler om at lukke munden og lette bagdelen og få motioneret noget mere.

Men det er meget mere komplekst end som så, for eksempel finder man flere og flere genvarianter, der disponerer for overvægt, siger Pernille Andreassen, der mener, at en lovændring vil kunne gøre en forskel:

− Måske det vil kunne rykke ved folks holdninger og sende et signal om, at overvægt også er et samfundsansvar, siger hun. 

Andre lande har allerede ændret loven

Nationalt Center for Overvægt står ikke alene med deres ønske om en ændring af loven. 

Vidensråd for Forebyggelse foreslår i en ny rapport, der netop er udkommet, at overvægt skrives ind i loven, ligesom det også er tilfældet i flere amerikanske byer, senest i New York i 2023, samt på Island. 

Her tilføjede man i 2016 også kropsvægt som en beskyttet kategori i sit menneskerettighedssystem, som betyder, at det ikke er tilladt at forskelsbehandle personer på baggrund af denne kategori. 

Næstforperson i Vidensråd for Forebyggelse Janne Tolstrup har samme bevæggrunde som Nationalt Center for Overvægt for, hvorfor det er vigtigt at ændre loven i Danmark. 

 − Når vi kigger i forskningen på området, er det ikke kun til en jobsamtale, at vi oplever, at folk bliver valgt fra på grund af deres vægt. Vi ser det også hos de små børn, som aktivt fravælger at være legekammerater med andre børn, som har en høj vægt. Det kan også være i familier, hvor en af forældrene har en høj vægt, og resten af familien så påtaler eller udskammer personen på grund af vægten, siger Janne Tolstrup. 

På spørgsmålet om, hvad det så vil ændre i praksis at få skrevet overvægt ind i forskelsbehandlingsloven: 

 − Det er jo ikke, fordi forskelsbehandlingsloven har den store effekt i sig selv, det har den sikkert heller ikke haft i forhold til for eksempel homoseksuelle, men det sender alligevel et etisk signal om, at vi ikke vil acceptere diskrimination, siger Janne Tolstrup, der derfor mener, at det muligvis kan have en forebyggende effekt i forhold til vægtstigmatisering at inkludere overvægt i forskelsbehandlingsloven. 

Men hvis ikke det lader sig gøre i praksis, er der andre parametre, man kan skrue på: 

 − Vi kan se i vores rapport, at folk, der har en bedre forståelse af vægt, ikke er nær så tilbøjelige til at stigmatisere. Derfor er der behov for bedre og mere tidssvarende uddannelse af os alle sammen, inklusive sundhedsprofessionelle, siger hun. 

Dagplejer fyret på grund af overvægt 

Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen fra SF er positivt stemt over for forslaget om at ændre loven. 

 − Jeg synes især, at vi ved jobsituationer har behov for at blive skarpere på, at der ikke skal forskelsbehandles, for vi har brug for arbejdskraft, der ikke kun er ung og smuk. Vi oplever jo for eksempel også, at mange seniorer har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, siger politikeren. 

Hun henviser til en konkret sag, hun har fulgt fra sidelinjen, hvor en dansk dagplejer flere gange var blevet opfordret af sin arbejdsgiver til at tabe sig, hvilket han ikke formåede. Så i en sparerunde blev han fyret, og arbejdsgiveren lagde ikke skjul på, at det var, fordi han ikke havde fulgt de gode råd. 

Sagen endte ved EU-domstolen, der slog fast, at der ikke efter EU-retten gjaldt et generelt forbud om forskelsbehandling på grund af overvægt i beskæftigelsessammenhæng.

Ifølge Kirsten Normann Andersen vidner sagen om, at der er behov for at ændre nuværende lovgivning: 

 − Men desværre tror jeg, det bliver svært. Der er en grundlæggende forståelse i vores samfund om, at det er folks egen skyld, og at de bare skal tage sig sammen. Så der er klart et behov for en anerkendelse af, at man ikke nødvendigvis kan gøre noget ved overvægten, siger hun. 

Et langt, sejt træk

Hendes kollega, sundhedsordfører for Danmarksdemokraterne, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener ikke, at det nødvendigvis er en ændring af loven, der skal til. 

 − Jeg er enig i, at vi har en udfordring, og at det handler om vægtstigmatisering og beskæftigelsesulighed, hvis man bliver fravalgt på grund af sin overvægt. Men jeg ved ikke, om det er et rigtigt signal at sende, at det skulle være på lige fod med race, religion og seksualitet, siger han og uddyber: 

 − Jeg synes i højere grad, vi bør se på at forebygge overvægt. Vi skal have fat i de gode vaner og sikre, at børn og unge får lært at røre sig og i det hele taget få skabt nogle bedre rammer omkring deres sundhed. Derfor tager jeg også gerne en diskussion med Nationalt Center for Overvægt og Vidensråd for Forebyggelse om, hvordan vi bedst muligt kommer vægtstigmatisering til livs, siger Jens Henrik Thulesen Dahl. 

Hos Nationalt Center for Overvægt ved Pernille Andreassen, at det er et “langt sejt træk” at ændre holdning hos både politikere og den almene befolkning. 

 − Vi ved godt, at det ikke er noget, der sker “overnight”. Så vi vil blive med at argumentere for en lovændring, der kan sikre, at alle kroppe har lov til at være her, ligesom der i dag for eksempel er en større accept af forskellige seksuelle orienteringer end for 50 år siden, siger hun.

Fakta:

Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandling henviser til en ulige behandling af personer eller grupper på grundlag af for eksempel køn, alder, race, etnisk baggrund, religion, handicap eller seksuel orientering. Forskelsbehandlingen kan ske i forskellige sammenhænge, herunder på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet eller i sygehusvæsenet. 

Forskelsbehandlingsloven blev vedtaget i 2004 og trådte i kraft 1. juli 2005.

Kilde: Retsinformation.dk 

52,6 procent af befolkningen har moderat eller svær overvægt

Kilde: Sundhedsstyrelsen

» Der er klart et behov for en anerkendelse af, at man ikke nødvendigvis kan gøre noget ved overvægten 

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører, SF

»  Jeg ved ikke, om det er et rigtigt signal at sende, at det skulle være på lige fod med race, religion og seksualitet

Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører, Danmarksdemokraterne