Kost og Ernæringsforbundet
07.07.2026

Opdatering om kontingentopkrævning

Kost og Ernæringsforbundet har fundet en løsning på den fejl, som tidligere påvirkede den automatiske opkrævning af kontingent for nogle medlemmer. Den automatiske betalingsaftale er nu genoprettet for de berørte.

En fejl i forbindelse med kontingentopkrævningen i juni betød, at en række medlemmer fik et indbetalingskort, selvom de var tilmeldt Betalingsservice.  

Læs mere: Fejl i kontingentopkrævning for nogle medlemmer

Kost og Ernæringsforbundet har nu fået rettet op på fejlen og tilmeldt de berørte medlemmer til Betalingsservice korrekt.  

Hvad betyder det? 

Berørte medlemmers kontingent for perioden 1. juli til 30. september 2026 bliver opkrævet automatisk den 3. august 2026. Betalingen vil fremgå af betalingsoversigten i netbank eller e-Boks. 

Den faktura, som tidligere blev udsendt som følge af fejlen, skal ikke betales. Der sendes ikke rykkere, og der pålægges ikke gebyrer i forbindelse med den tidligere opkrævning. Fremover vil kontingentet igen blive opkrævet automatisk. 

Hvem er berørt? 

Kun medlemmer, der tidligere har modtaget direkte besked om fejlen på mail, har været berørt. For øvrige medlemmer er der ingen ændringer i kontingentbetalingen. 

Har du allerede betalt dit indbetalingskort?

Hvis du har fået et indbetalingskortet og allerede har betalt dit kontingent, bliver der ikke opkrævet betaling for den samme periode igen.  

Skulle du mod forventning få en automatisk opkrævning i august, kan du afvise betalingen i din netbank. Når du ikke at afvise betalingen, tilbagebetaler Kost og Ernæringsforbundet det beløb, der er betalt for meget. 

Spørgsmål til kontingentbetaling 

Har du spørgsmål om kontingent, opkrævning eller betalingsaftaler kan du kontakte Kost og Ernæringsforbundet på 31636600 eller post@kost.dk 

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-torsdag kl. 8.30-15.00 og fredag 8.30-13.30.