OK24: Kost og Ernæringsforbundets medlemmer skal ha’ mere i løn

Når kravene udveksles, er det på samme måde afgørende for formand Ghita Parry, at der kommer reelle lønstigninger til medlemmerne af Kost og Ernæringsforbundet:

”Uanset om det er med kommuner, regioner eller staten vi forhandler overenskomsten, ønsker vi os en organisationspulje af en betydelig størrelse. Vi har noget at indhente efter at treparten om løn til offentlige faggrupper, ikke gav ernæringsprofessionelle noget løft,” siger Ghita Parry.

Efter flere år med høj inflation har medlemmerne af Kost og Ernæringsforbundet ligesom de fleste andre offentligt ansatte oplevet et reallønstab. Ved de private overenskomstforhandlinger sidste år, OK23, blev der sat en klar retning for lønnen, ligesom de netop afsluttede trepartsforhandlinger har skabt et behov for en bred anerkendelse af det store arbejde som alle medarbejdere i den offentlige sektor gør for velfærdssamfundet. Derfor er lønrammen helt afgørende, når de generelle forhandlinger går i gang i starten af januar.

Rammen forhandles i fællesskab

Kost og Ernæringsforbundet forhandler på det kommunale og regionale sammen med de andre organisationer i Sundhedskartellet igennem fællesorganisationen Forhandlingsfællesskabet. På det statslige område forhandler Kost og Ernæringsforbundet sammen med organisationerne i Centralorganisationen CO10 igennem Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU.

Forhandlingsfællesskabet stiller bl.a. krav om generelle procentuelle lønstigninger, der forbedrer reallønnen for alle og betydelige midler til organisationernes egne forhandlinger. CFU stiller også krav om betydelige lønforbedringer, herunder generelle lønstigninger, der skal forbedre reallønnen for alle på det statslige område. Derudover har CFU en række krav, der har til formål at forbedre rammerne for medlemmernes arbejdsliv og arbejdsmiljø.