Sundhed

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

16.08.2022

Og vinderen af Køkkenprisen er…

I går blev vinderen af årets køkkenpris kåret ved et arrangement på Hindsgavl Slot på Fyn. 

Køkkenprisen gives til et offentligt køkken, som fokuserer på at lave velsmagende mad, hvor sæson, økologi, råvarer, bæredygtighed og målgruppe er i højsædet. I år var der fire nominerede og de blev først og fremmest valgt efter, at de havde en stærk økologiprofil, som kan inspirere andre køkkener.

Og vinderen er… ”trommehvirvel”… Hanne Melgaard Juul og Madservice Aalborg!

Forbundets næstformand sidder Michael Allerup Nielsen i juryen. Vi har spurgt ham, hvorfor lige netop Hanne og Madservice Aalborg løb med prisen blandt de fire nominerede køkkenledere:

”Køkkenet emmede af faglighed, og man kunne virkelig mærke, hvordan der lå mange overvejelser bag, hvad og hvordan maden blev serveret. Køkkenet tager udgangspunkt i borgeren ved at tilbyde forskellige ordninger. Nogle får måltidskasser, hvor de selv tilbereder maden, andre får færdiglavet mad, eller mad der er specielt lavet, så man stadig kan spise godt, selvom man måske ikke kan tygge så godt.”

Mere om årets køkkenpris

Køkkenprisen gives til et offentligt køkken, og dette dækker over både centrale- og hospitals køkkener, daginstitutioner, mad til børn og unge, skoler og uddannelser, sociale institutioner (døgn) med lokale produktionskøkkener eller levebo-miljøer og plejehjem. Dette afspejles også i de fire nominerede, der ikke alle arbejder i samme slags offentlige køkken.

Det er Kost- og Ernæringsforbundet, FOA, Økologisk Landsforening, 3F og Landbrug & Fødevarer der har samarbejdet om at uddele dette års køkkenpris.

De nominerede i år var:

  • Leder Hanne Melgaard Juul og Madservice Aalborg, Aalborg Ø
  • Køkkenleder Morten Mikkelsen og Centralkøkkenet Sødisbakke, Mariager
  • Ernæringsassistent Marianne Urbrand og Aarhus Universitetshospital/Cafe Øst, Aarhus N
  • Leder Mads Dreyer og Spisehusene, Oureskolerne, Oure
Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.