Økologi kommer fortsat på tallerkenen

Priserne på smør og mælk er historisk høje, og vi hører dagligt om prisstigninger på fødevarer, energi og brændstoffer. Faktisk er priserne på basale fødevarer i gennemsnit steget med 8 procent det seneste år (fra april 2021 til april 2022, Danmarks Statistik, red.) og forventes at stige med omkring 15 procent inden april næste år. Men hvilke konsekvenser har det for de borgere og patienter, som får mad fra offentlige køkkener? Kan det mærkes på budgetterne? Og må køkkenerne vælge nogle andre fødevarer for at få økonomien til at hænge sammen?

Appetit har spurgt Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet, og som arbejder med blandt andet fødevaremarkeder, fødevareindustri og fødevarekriser.

− Generelt kan man sige, at i et land som Danmark kommer en fødevarekrise ikke til at ændre det helt store. Vores forbrug af fødevarer er ret upåvirket af prisstigninger. Det hænger sammen med, at udgifter til mad kun udgør 10 procent af en gennemsnitsdanskers samlede forbrug. Derfor er vi heller ikke så sårbare, når vi oplever de her prisstigninger. Det samme gør sig gældende for offentlige køkkener. Det er andre steder, man sparer end på maden, forklarer Henning Otte Hansen og uddyber, at man i stedet kan skrue ned på andre forbrugsgoder som for eksempel underholdning, rejser og bolig − både i det private og offentlige institutioner.

− Mad er jo en basal ting. Vi skal have vores daglige fødevarer, og det prioriterer vi. De steder, vi ser små ændringer, er, at vi i højere grad skifter oksekød ud med kylling, og at vi går over til mere discount og private label-fødevarer − altså supermarkedernes egne discountmærker. Dér ændrer vi forbrugsvaner, tilføjer han.

Fødevarekriser er ikke sjældne

Den fødevarekrise, vi befinder os i nu, går ifølge Henning Otte Hansen tilbage til 2020. Efter flere års dårlig høst på grund af tørke flere steder i verden er kornlagrene brugt op, og i de seneste tre år har vi brugt mere korn, end vi har produceret i hele verden. Det har medført faldende lagre og dermed prisstigninger på næsten alle landbrugsvarer. Oven i alt det kommer de geopolitiske faktorer som Ukraine-Rusland-situationen og presser fødevarepriserne.

Både Ukraine og Rusland er nogle af verdens største korn-, majs- og solsikkeolieproducenter. Faktisk går Ukraine under navnet “Europas kornlager” og står for mere end halvdelen af verdens solsikkeproduktion.

− Derfor bliver priserne yderligere presset, når vi står i en krig mellem de to lande, forklarer Henning Otte Hansen og tilføjer, at fødevarekriser ikke er en sjældenhed, når vi kigger tilbage i historien.

− Fødevarekriser ser vi med jævne mellemrum. En krise af den her kaliber skal vi dog tilbage til oliekrisen i 1973 for at finde. Men de opstår jævnligt − senest i 2010-11 og før det i 2007-08, siger eksperten, der dog forventer, at denne fødevarekrise bliver hængende lidt længere.

− Normalt siger vi, at en fødevarekrise varer to til tre år. Men af geopolitiske årsager, tømte kornlagre og et stadigt voksende forbrug forventer vi en længerevarende prisboble.

Men selvom fødevarekrise og prisboble kan lyde voldsomt, er det ikke noget, vi kommer til at mærke i det lange løb.

− Prisstigningen vil ikke vare ved, og på den lange bane vil der være realprisfald på fødevarer. Priserne stiger altså mindre end inflationen med tiden, men vi bliver meget bevidste om stigningerne, fordi vi bliver præsenteret for dem i medierne, forklarer Henning Otte Hansen.

Økologi står distancen

Det kan være svært at tro, at en fødevarekrise med prisstigninger mellem 8 og 15 procent det kommende år ikke kommer til at have større konsekvenser for den mad, der bliver serveret på tallerkenen herhjemme. Det er oplagt at tro, at dyrere fødevarer som økologiske produkter bliver valgt fra, når både forbrugere og offentlige køkkener skal handle den kommende tid. Men sådan hænger verden ikke sammen.

− Vores økologiske forbrug er meget stabilt i Danmark − også i en fødevarekrise. Her er vi meget loyale, også selvom det er dyrere. Det er ikke prisen, der er den dominerende faktor her, forklarer Henning Otte Hansen og tilføjer, at vi vil se en mindre prisstigning på de økologiske fødevarer end på de konventionelle. Det handler blandt andet om, at kunstgødning bliver brugt i konventionelle fødevareproduktioner, og at kunstgødning på grund af stigende gas- og energipriser tilsvarende er steget. Alt sammen en fordyrende proces, som økologiske fødevarer undgår.

− Derudover er økologisk forbrug drevet af en politisk forbrugerholdning, og staten støtter op om at fremme det økologiske forbrug i offentlige køkkener, lyder det fra Henning Otte Hansen.   

Har fødevarekriser som denne overhovedet ingen konsekvenser for ernæringen i de ældres og patienternes kost?

− Nej, er det grundlæggende og korte svar. Men det har alvorlige konsekvenser for ulandene − særligt i storbyernes slumkvarterer, hvor de bruger alle deres penge på mad og intet selv kan producere, siger Henning Otte Hansen og tilføjer:

− I Danmark er det anderledes. Her sparer vi andre steder i budgettet og prioriterer fortsat økologi og kvalitet.