sKOVGÅRDEN
14.08.2025

Ny hjemmeside om mad og ernæring til ældre

Laver du mad til ældre? Så kan du finde viden og redskaber til dit arbejde på en ny hjemmeside fra Sundhedsstyrelsen.

Videnscenter for ældrepleje i Sundhedsstyrelsen har på en ny hjemmeside samlet viden, redskaber og materialer, der kan hjælpe kommuner og plejeenheder med at implementere den nye ældrelov, der trådte i kraft d. 1. juli 2025. 

For at ældre kan bevare deres fysiske funktionsevne og dermed også livskvaliteten, er den rette ernæring essentiel. Derudover har ernæringstilstanden også en stor betydning for effekten af genoptræningsindsatser, forværring af sygdom m.m.

Samtidigt er der også behov for et fokus på madens kvalitet, rammerne om måltidet og personalets opgave, da det er med til at fremme, at maden bliver spist. 

Derfor kan du på den nye hjemmeside blandt andet finde generel viden om måltidets rammer, anbefalinger om ernæring til ældre over 70, og inspiration til at skabe bedre ernæringstilstand gennem maden. 

Læs mere på: Måltider og ernæring | Videnscenter for ældrepleje | Sundhedsstyrelsen

Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Vores åbningstider er mandag-onsdag kl. 8.30-15.00, torsdag 8.30-17.00 og fredag 8.30-13.30.