Mikrober
Fagblad 1, 2020

Vær opmærksom på, at denne artikel er mere end to år gammel

Tekst: Sussi Boberg Bæch. Foto: Ritzau Scanpix. Illustration: Prik

Mikroberne klæder os på til livet

Forskning: Tarmbakterierne påvirker sundhed og sygdom og er med os helt fra fødslen, hvor grunden lægges til et sundt og stærk immunsystem. Professor Oluf Borbye Pedersen fortæller om udviklingen af tarmbakteriesamfundet og om madens rolle i sin nye bog Magtfulde mikrober.

Professor Oluf Borbye Pedersen var med til sit barnebarns planlagte kejsersnit. Ikke fordi han insisterede på at se barnet blive født, men fordi han følte et ansvar for at give barnets immunforsvar en god start.

− I egenskab af speciallæge og bakterieforsker fik jeg lov til − få sekunder efter fødslen − at tegne mit barnebarn på læber, ansigtshud, næsebor og overkrop med vatpinde, som havde været oppe i henholdsvis vagina og rumpetten på barnets mor, fortæller han uden at fortrække en mine.

Oluf Borbye Pedersen er en af verdens førende forskere i sundhedsfremmende tarmbakterier og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Det med vatpindene lyder kontroversielt, og er det egentlig også, da barnebarnet ifølge Oluf Borbye Pedersen måske er den første nyfødte i Danmark, der har fået sin mors tarm- og vaginalbakterier podet på krop og ansigt efter et kejsersnit.

Men for Oluf Borbye Pedersen giver galskaben mening, for børn født ved kejsersnit bliver ikke udsat for moderens bakterier ved fødslen, og det har konsekvenser for sammensætningen og funktionen af bakterier i den nyfødtes tarm og for udviklingen af barnets immunsystem.

− De fleste børn får moderens vaginalbakterier og lidt af hendes afføring på huden, i næsen og i mund-en på vej ud gennem fødselskanalen. Bakterierne kommer sammen med svampe og vira ned i fordøjelsessystemet og er med til at bestemme sammensætningen og virkningerne af barnets mikrober i tarmen, tarmbiotaen, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

− Mikroberne udvikler barnets immunsystem, så det bliver sundt og stærkt og har indflydelse på helbredet resten af livet. Måske derfor har børn født ved kejsersnit vist sig at have 10-20 procent højere risiko for at udvikle sygdomme som astma, gigt, kronisk tarmbetændelse, leukæmi og bindevævssygdomme.

Som en tropisk regnskov

Modermælken bidrager også med mikrober, men vores personlige og unikke tarmmikrobiom tager først for alvor form, når vi som børn ved seksmåneders alderen begynder at spise fast føde, og der kommer flere typer mikrober til.

− Ved treårsalderen er tarmmikrobiomet stabilt og rummer mange forskellige mikrobearter. Antallet af arter stiger i løbet af ungdommen og indtil efter puberteten, hvor mikrobelivet i tarmen er som i en tropisk regnskov − og den mangfoldighed skulle gerne holde resten af livet, siger Oluf Borbye Pedersen.

En mangfoldighed af sunde bakteriearter er nemlig med til at opbygge et stærkt immunforsvar, der kan dæmme op for udvikling af skadelige bakterier og dermed sygdom.

Oluf Borbye Pedersen pointerer, at antibiotikakure, medicin og kroniske sygdomme kan forstyrre rigdommen af mikrober, men at mikrobiomet heldigvis har en god evne til at genopbygge sig selv.

Sygdom knyttet til uorden i tarmen

Oluf Borbye Pedersen modtager næsten hver dag mails fra folk, der vil vide, hvordan de kan få et sundt tarmmikrobiom, der kan forebygge udvikling af de mange kroniske folkesygdomme, som vi er mere eller mindre disponerede for.

− Jeg ville ønske, jeg kunne give en opskrift, men desværre ved vi ikke ret meget på nuværende tidspunkt. Mange af de kroniske sygdomme ser ud til at være koblet til uorden i mikroberne i fordøjelseskanalen, men om det er ændringer i mikrobiomet, der forårsager sygdommen, eller omvendt, er ikke klart, siger han.

− Så længe tarmmikrobiomet er i balance, producerer eller modificerer bakterier og svampe forskellige molekyler, der har en beskyttende virkning på udvikling af sygdommene, siger Oluf Borbye Pedersen. Men hvis det i længere tid har været ude af balance − for eksempel på grund af en forkert sammensat kost eller kroniske infektioner − begynder det at producere nogle ‘uheldige’ molekyler, der efter en årrække kan være med til at udvikle sygdom. Det kan være svær overvægt, type 2-diabetes, astma, tyktarmskræft, irritabel tyktarm, neurologiske sygdomme som Alzheimer, Parkinson og sklerose og psykiske sygdomme som depression, skizofreni, autisme og ADHD.

− Groft sagt er der to ting, der kendetegner den ubalance i tarmmikrobiotaen, som vi ser ved de kroniske sygdomme: En nedsat mangfoldighed af bakteriearter og en ubalance i sammensætningen, der fremmer en kronisk inflammation i tarmen og i andre dele af kroppen, forklarer Oluf Borbye Pedersen. 

Kosten kan modvirke inflammation

Det, vi spiser, kan påvirke tarmmikrobiotaen til at producere gavnlige frem for skadelige stoffer, så vi nedsætter risikoen for kronisk sygdom. Det gælder f.eks. de svært fordøjelige fibre fra grove grøntsager og fuldkorn, som omdannes til kortkædede fedtsyrer, det kan for eksempel være smørsyre. Smørsyren kan dæmpe inflammation og holde tarmslimhinden og kroppens immunforsvar sundt.

Omvendt ser det ud til, at især fed mad fra dyr øger antallet af bakterier, som fremkalder en kronisk inflammation.

− Inflammationen bliver blandt andet skabt af forskellige gram-negative bakteriearter. De har en cellevæg af lipopolysakkarider (LPS), som frigives, når cellerne dør. LPS stimulerer immunforsvaret til at danne cytokiner, nogle signalstoffer, der kan udløse en uhensigtsmæssig immunreaktion i kroppens væv, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Det kan blandt andet medvirke til at udvikle insulinresistens, som hos de, der er genetisk disponeret for det, senere kan blive til type-2 diabetes, forhøjet blodtryk og åreforkalkningssygdomme.

− Det er desuden også vigtigt at drikke masser af vand og være fysisk aktiv, fordi begge dele øger peristaltikken, og det nedsætter den tid, maden er undervejs i tarmene. Hvis maden opholder sig længe i tarmen, begynder tyktarmens bakterier at nedbryde proteiner til sundhedsskadelige stoffer, siger Oluf Borbye Pedersen.

Han anbefaler at spise efter kostrådene og lægger især vægt på værdien af de fiberrige grøntsager og på at undgå søde sager.

 

Læs også: Flere og flere får irritabel tarm

FAKTA

Dit mikrobiom

  • Fordelingen af mikrober er personlig. Mikroberne danner et unikt aftryk.
  • Langt de fleste er harmløse eller gavnlige. En meget lille del kan være sygdomsfremkaldende.
  • De gavnlige mikrober påvirker vores immunforsvar, stofskiftet og den mentale balance.

Kilde: Oluf Borbye Pedersen, KU

 

Hold tarmen sund

Følg ‘De officielle Kostråd,’
anbefaler Oluf Borbye Pedersen.
I bogen Tarme i topform er rådene udbygget lidt:

Spis

  • Alle slags grøntsager, især de fiberrige og grove og alle slags bær.
  • Fisk og skaldyr. Fjerkræ. Alle slags nødder, mandler frø og kerner.
  • Surmælksprodukter og ost.
  • Fedt fra planter og fisk.
  • Ris, havre, hirse, boghvede, quinoa og kartofler.
  • Bælgfrugter og linser.
  • Vand, te, kaffe og mørk chokolade.

Begræns

  • Gluten.
  • Sukker, sødet mad og sødede drikke og alkohol.
  • Kød fra f.eks. okse, lam og svin (de røde kødtyper) samt forarbejdet pålæg.
  • Færdigretter og fastfood, konsistensmidler og sødestoffer.

Husk også

  • Tøm tarmen to-tre gange om dagen. Madrester må ikke hobe sig op, det får tarmbakterierne til at producere sundhedsskadelige stoffer.
  • Vær fysisk aktiv i mere end en halv time, og drik to liter postevand om dagen. Begge dele fremmer peristaltikken.
  • Rygning forstyrrer alle mikrober på og i kroppen.
  • Overdriv ikke hygiejnen med sæbe og sprit − medmindre det er ved madlavning, efter toiletbesøg, offentlig transport, hospitalsbesøg, influenzaepidemi eller lignende.
  • Brug antibiotika med omtanke.

Kilde: Oluf Borbye Pedersen

 

Professorens morgengrød
− og tarmbakteriernes livret …

½ avokado
½ æble
Saften fra ½ citron
1 g friskrevet ingefær
½ kiwi eller 5 vindruer
5 valnødder
Et ark sushitang
3-4 håndfulde frisk spinat
1 håndfuld frisk persille
1 håndfuld grønkål, broccoli, rosenkål
1 lille håndfuld bønnespirer
2 ½ dl afkølet urtete

  • Blend til en grøn, finkornet grød, og pynt med friske urter, friske eller frysetørrede bær og valnødder. Hvis du vil tilføje protein, kan du tilsætte 100-150 g skyr.

Fra bogen: Tarme i topform

Læs mere:

  • Tarme i topform, Oluf Borbye Pedersen, Majbritt Engel, Irene Brøndum. Politiken og I Form, 2016
  • Magtfulde Mikrober, Oluf Borbye Pedersen og Kristian Sjøgren. Politiken 2019
  • Toptrimmede tarme. Low Fodmap diæt. Mette Borre m.fl. Politiken 2017