For mig har bredden altid været et plus

Maja Zacharias Richter har mange jern i ilden. Aftaler, kontakter og tråde ude i lokalsamfundet i Løkken, hvor hun arbejder med at lave nye sundhedsfremmende tilbud for byens to store udbydere af idrætsaktiviteter. Hendes opgave er at identificere, hvilke målgrupper de ikke når i dag − og derefter at lave de tilbud, der skal til for at tiltrække dem. Om det er byens senior idrætsforening, børnehaven, skolen eller de mange nytilflyttede familier i byen, så har Maja Zacharias Richter derfor altid antennerne ude for at skabe kontakt og samarbejde. 

− Det er motiverende at arbejde med at gøre en forskel i helt almindelige menneskers hverdagsliv. Jeg kan godt lide at arbejde med at fjerne nogle forhindringer, så det bliver nemt for alle at prøve fysisk aktivitet og få nogle sundere vaner. Det er dét, jeg synes, er allersjovest. At prøve at skabe lige adgang til et tilbud for alle børn, unge og voksne, uanset hvilke skavanker og forudsætninger de har, fortæller Maja Zacharias Richter. 

Sundhed for bredden 

Maja Zacharias Richter er ansat som foreningskonsulent med det ene ben hos Idrætsforeningen GVL og det andet i Løkken Idrætscenter. En stilling, man måske ikke lige umiddelbart tænker er for en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Men så har man ikke mødt Maja Zacharias Richter. Hun ser uddannelsen som den helt rette til jobbet. 

− Der stod ikke klokkeklart professionsbachelor i ernæring og sundhed på stillingen. Faktisk havde de aldrig hørt om uddannelsen heroppe. Men jeg synes ikke, at det var en ulempe. Det gav mig en god mulighed for virkelig at vise, hvordan jeg skiller mig positivt ud og kan noget andet end de andre ansøgere, siger hun. 

Maja har vidst, at hun ville være professionsbachelor i ernæring og sundhed, lige siden hun opdagede, at uddannelsen eksisterede. Det var drømmestudiet og er det stadig, for den gør, at hun kan arbejde konkret og jordnært med sundhedsfremme og ernæring. 

Hvad fik dig til at uddanne dig som professionsbachelor i ernæring og sundhed? 

− Jeg har altid været helt vild med uddannelsen. Vi går sindssygt meget op i mad, motion og foreningsliv i min familie. Det har bare altid været vores livsstil. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville, men da jeg opdagede den her uddannelse, så vidste jeg, at det skulle være den. Min studievejleder sagde, at jeg nok var nødt til at prøve at finde på noget andet. Karakterkravet var højt, og der var meget få, som blev optaget på kvote 2. Men jeg knoklede på og gjorde alt for at kvalificere mig. Og så kom jeg ind på kvote 2, som en af de få heldige. Jeg havde ikke en plan B − det var bare dét her, jeg ville. 

Hvad er det, du så godt kan lide ved uddannelsen?

− For mig har interessen for mad og sundhed aldrig handlet om elite. Aldrig nogensinde. Det har altid været det jordnære, som interesserede mig. Jeg er jo nærmest vokset op i en idrætshal. Så det at arbejde med sundhed på en realistisk måde, det har altid været dét, jeg syntes var mest spændende. Hvordan kan man trække det ned på et niveau, hvor alle kan få en hverdag, der er en lille smule sundere? Den vinkel har altid interesseret mig helt vildt. Og det kan vores uddannelse netop, siger Maja Zacharias Richter. 

Første job 

I 2017 fik Maja Zacharias Richter sine eksamenspapirer i hånden på VIA University College i Aarhus.  Nu skulle hun finde arbejde. Maja kan huske, at der var meget snak om den høje arbejdsløshed blandt nyuddannede professionsbachelorer på studiet, men det lod hun sig ikke slå ud af. 

− Jeg har altid været typen, der tænker: Det finder vi ud af. Og jeg fik hurtigt et job som kostfaglig eneansvarlig. Det var langt væk og kun 25 timer om ugen. På papiret måske ikke det mest optimale job. Men det endte med, at jeg arbejdede der på fuld tid, for selvom der var lagt op til, at jeg i gåseøjne “bare” skulle lave mad, så kunne jeg ikke lade være med hele tiden at bygge nye ting på stillingen, fortæller hun. 

Efter noget tid skiftede Maja den faste stilling ud med en etårig projektstilling med fokus på skolemad i Hirtshals. Derefter fik hun job som idrætskoordinator i Hjørring Kommune i et projekt for mennesker med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Her arbejdede hun i fire år. Også her lykkedes det Maja Zacharias Richter at få sat sit præg på stillingen, så der også kom fokus på ernæring, selvom det ikke lå i stillingen fra start. 

I flere af de jobs, du har haft, har der ikke stået et soleklart “professionsbachelor i ernæring og sundhed” på jobannoncen. Hvordan gør du det til en relevant stilling?

− På uddannelsen var der nogle, der sagde, at vi ved lidt om virkelig mange ting, som noget negativt. Men jeg har altid syntes, at det var en stor fordel, at uddannelsen er bred. Det er også den læring, jeg har fra de jobs, jeg haft. Vi kan meget som professionsbachelorer i ernæring og sundhed − og det er ikke negativt. Det har det aldrig været i de jobs, jeg har haft. Det har kun været positivt, at jeg har kunnet putte noget mere på stillingen, som dem, der har lavet stillingsopslaget, ikke har overvejet, fordi de måske ikke kender til uddannelsen og alt det, vi kan.

Hvordan gjorde du, da du fx søgte stillingen som idrætskoordinator i et projekt for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse?

− Jeg søgte og kom til samtale, men regnede ikke med at få jobbet. Jeg tænkte, at man nok skulle kunne alt muligt med den specifikke borgergruppe. Og det kunne jeg jo ikke. Men jeg kan nogle andre ting − og jeg kan i hvert fald møde borgerne i øjenhøjde. Jeg kan også strukturere et kursusforløb, og jeg kan samarbejde. Og det var dét, jeg slog på. Jeg spillede de kort, jeg kunne, fortæller Maja og uddyber: 

− De havde egentlig tænkt, at de skulle ansætte en pædagog eller en idrætsbachelor. Men de kunne se, at det, jeg kom med, kunne noget andet. Fordi jeg har viden om ernæring, kunne vi fx koble nogle madforløb på til borgerne, som jeg underviste på. Det foreslog jeg til samtalen, og det endte vi også med at gøre. Så jeg var bare helt ærlig til samtalen. Jeg sagde: Jeg kan godt se, at det her er en stilling til en helt specifik borgergruppe, og det har jeg ikke en uddannelse i − men jeg vil gerne tage et kursus i det. Og til gengæld kan jeg de her andre ting, som jeg også tror er relevante for jer. 

Så bredden i uddannelsen har givet dig bedre mulighed for at være med til at forme stillingerne?

− Ja, netop. Det har jeg faktisk kunnet gøre i alle de stillinger, jeg har haft. Jeg har kunnet bygge mere på og tone stillingen. Selvfølgelig efter mine egne interesser, men også efter, hvad jeg har tænkt, at stedet kunne bruge, for at gøre det endnu bedre set ud fra et bredt sundhedsperspektiv. 

Har du også fokus på kost i dit nuværende job?

− Kost er lidt mere i baggrunden her, men jeg har sat nogle tanker i gang hos begge mine arbejdsgivere. Vi overvejer fx det økologiske spisemærke, vi arbejder med bæredygtighed, jeg har lavet proceduren for køkkenets egenkontrol, og jeg har udviklet på menuerne i cafeteriet, så der også er tilbud til allergikere. Jeg skal måske også lave en menu, som kan være et sundere alternativ til pomfritterne. Skolen, vi samarbejder med, har også efterspurgt min hjælp i madkundskab og til nogle temauger om mad. Jeg oplever, at hvis man planter nogle frø, så kan man trække sin stilling i mange retninger, siger Maja Zacharias Richter.