Maddag 2026 lærte minister nye begreber

Der var kål på tallerkenen, da børne-, ældre- og boligminister Jakob Mark besøgte Plejehjem Rosenhaven i forbindelse med Maddag 2026. Besøget blev indledt med en hyggelig frokost, hvor der naturligvis var kål på menuen. Til bords havde ministeren blandt andre Ester på 100 år, som blandt andet fik nævnt, at hun ikke havde stemt på ministerens parti. 

Herfra gik turen til køkkenet, hvor to medlemmer af Kost- og Ernæringsforbundet tog imod ministeren. Helle Winther Andersen, måltidskoordinator i Køkken Ballerup, og Kristina Israelsen, ernæringsassistent og tillidsrepræsentant. 

Og de havde meget at vise frem. 

Mad til flere generationer 
Køkkenet på Rosenhaven er et af syv køkkener på Ballerup Kommunes plejehjem. Tilsammen laver de mad til omkring 550 borgere i alderen 60 til over 100 år. 

Med så stor en aldersspredning følger også meget forskellige ønsker og behov. Medarbejderne i køkkenerne er faglærte, og i produktionen er det primært ernæringsassistenter med særlige kompetencer inden for kost til ældre. 

Maden bliver så vidt muligt lavet fra bunden af økologiske råvarer (Køkken Ballerup har det Økologiske spisemærke i Sølv), og velkendte hverdagsretter fylder på menuen. Men det, der ender på tallerkenen, kræver ofte langt mere tilpasning, end man umiddelbart kan se. Det viste Kristina Israelsen ministeren. 

Hun beskrev, hvordan det for nogle ældre bliver vanskeligere med alderen at tygge eller synke maden. Det var tydeligt nye begreber for ministeren, når Kristina talte om, at maden skal tilpasses, så den bliver lettere og mere sikker at spise. Hun forklarede, hvordan de arbejder med almindelig kost, blød kost, gratinkost og cremet kost. 

Det gjorde et tydeligt indtryk på ministeren, da han så en æggemad i flere konsistenser og tilmed smagte på en gratindessert. 

En fristevogn med et andet navn 
Madglæde og appetit var også omdrejningspunktet, da Helle Winther Andersen fortalte om arbejdet med beboernes valgfrihed. 

Hun stillede spørgsmålet om, hvordan man giver reel indflydelse på egne måltider, når man bor på plejehjem. 

Et af svarene stod lige foran ministeren. En fristevogn fyldt med små energi- og proteinrige måltider. Den er især tænkt til beboere med lille appetit, som kan have brug for flere små måltider i løbet af dagen. 

På en af afdelingerne har fristevognen ligefrem fået et nyt navn: hyggevognen. 

Helle beskrev, hvordan vognen kommer rundt, og personalet banker på hos beboerne og tilbyder noget at spise eller drikke. Dermed bliver vognen ikke alene en måde at få ekstra energi og protein indenbords. Den kan også skabe anledning til hygge og nærvær. 

Beboernes ønsker skal helt ud i køkkenet 
Valgfriheden betyder også, at køkkenet holder måltidsråd, hvor beboerne kan komme med menuønsker, forslag og feedback. Her kan plejepersonalet være bindeleddet, der bringer den enkelte beboers behov og ønsker videre til dem, der laver maden. 

Det tætte samarbejde er derfor en afgørende del af arbejdet med måltiderne. For et godt tilbud på papiret gør ikke nødvendigvis en forskel, hvis det ikke fungerer i beboerens hverdag. 

Det var en spørgelysten og nysgerrig minister, der formentlig fik lært en række nye begreber under besøget.  

Vi ser allerede frem til Maddag 2027.